“Stop den skæve og ødelæggende konkurrence” - opråb fra 22 danske gymnasier 

Konkurrencen om eleverne har været ødelæggende for flere skoler, som ofte ikke selv er herre over, når eleverne vælger dem fra. Det mener en række rektorer, som har skrevet et brev til børne- og undervisningsministeren om elevfordeling og taxameter.

“Vores skoler er blevet mindre, mens naboskolerne er vokset”. 22 rektorer understreger i et brev til børne- og undervisningsministeren, hvor vigtig en politisk aftale om elevfordeling er for sammenhængskraften og kvaliteten af uddannelse i hele Danmark.

Nu skal politikerne en gang for alle lave en bæredygtig model for elevfordeling, så alle landets gymnasier får ro til at gøre det, som de er allerbedst til, nemlig at undervise og danne den danske ungdom.

Sådan skriver 22 danske rektorer i et brev til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og til undervisningsordførere i Folketinget.
Brevet er også et nødråb om, at udviklingen med skæv elevfordeling og deraf dårligere økonomi for en række gymnasier i Danmark ifølge rektorerne har varet alt for længe.

“I alt for mange år har mange af os haft travlt med at bekymre os om elevsøgning og økonomi, og flere af os har set vores skoler blive mindre og mindre, mens naboskolerne voksede i en skæv og ødelæggende konkurrence,” lyder det i brevet.

Aftale på vej 
Tania Sheikh Larsen, som er rektor på Hvidovre Gymnasium har taget initiativ til brevet. I første omgang kom ideen som en frustration over, at det blev meldt ud, at forhandlingerne om nye elevfordelingsregler blev forsinket på grund af corona. Nu har børne- og undervisningsministeren dog meldt ud, at hendes ambition er, at der skal landes en aftale før sommerferien med regler, som kan træde i kraft i 2022.

Det er Tania Sheikh Larsen meget glad for.
“Vi har ventet meget længe på en politisk aftale. Når vi tager initiativ til det her er det for at vise, at vi er mange gymnasier, som har brug for at politikerne handler og laver ny bæredygtige regler for elevfordeling. Vi er stærkere, når vi står sammen,” siger Tania Sheikh Larsen.

Man er bange for at blive nævnt som et brunt gymnasium eller et udkantsgymnasium af frygt for at få færre ansøgere.

Tania Sheikh Larsen, rektor
Hvidovre Gymnasium

Både by og land
De 22 gymnasier på listen - som både er skoler i de større byer og på landet -  er ikke en udtømmende liste af skoler, som lider under det, rektorerne kalder for en skæv konkurrence. Tania Sheikh Larsen fortæller, at der har været rektorer, som har meldt tilbage, at de har sympati for sagen, men de ønsker ikke, at skolens navn skal associeres med skoler, som oplever tilbagegang.

“Man er bange for at blive nævnt som et brunt gymnasium eller et udkantsgymnasium af frygt for at få færre ansøgere. Det siger også noget om, at konkurrencen ikke giver mening, når skoler ikke ønsker at stikke næsen frem i den her sag,” siger Tania Sheikh Larsen.

Hvidovre Gymnasium har som andre gymnasier i de senere år oplevet, at færre elever søger ind på skolen, og at andelen af elever med anden etnisk baggrund stiger, og det kan være selvforstærkende for elevflugten, vurderer rektoren.

Der opstår bare søgemønstre, vi ikke har indflydelse på.

Mads Skrubbeltrang, rektor
Ørestad Gymnasium

Pengene skal blive på skolen
Skolerne har ifølge Tania Sheikh Larsen ganske enkelt brug for holdbare elevfordelingsregler, som sikrer et fast elevgrundlag og ro på økonomien. I dag tager eleverne taxameterpengene med sig, når de bliver tilbudt en plads på et andet gymnasium. Rektorerne foreslår blandt andet i brevet, at pengene bliver på skolen, når en elev først er blevet optaget.

“Alle gymnasier tilbyder den samme uddannelse, vi arbejder efter de samme læreplaner, lærerne er uddannet på de samme universiteter. Så giver det ikke mening samfundsøkonomisk, at nogle skoler skrumper og står med tomme bygninger, mens andre er overansøgte og bygger ud,” siger Tania Sheikh Larsen.

Ingen kontrol over søgemønstre
Rektor på Ørestad Gymnasium i København Mads Skrubbeltrang har også skrevet under på brevet. Han beskriver, hvordan udviklingen for det enkelte gymnasium kan vende i løbet af nogle få år.

For ikke mange år siden var det arkitekttegnede gymnasium i Ørestaden overansøgt og meget populært. Men i de senere år har søgemønsteret ændret sig, og der er en tendens til, at fagligt stærke elever søger væk. Til gengæld er andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk steget.

“Vi er enormt glade for vores elever, men hvis søgemønsteret fortsætter, så får vi for få etnisk danske elever. Vi har ikke gjort noget anderledes, vores profil er den samme, og lærerne er dygtige, men der opstår bare søgemønstre, vi ikke har indflydelse på,” siger Mads Skrubbeltrang.

Han har også en klar appel til politikerne: “Der skal ske noget meget konkret, som sikrer, at elever med naturlig geografisk tilknytning går på skolen. Vi kan ikke rette op på balancen på et år, men over en årrække kan vi få en mere balanceret fordeling af elever på skolerne,” siger han.

Det er ikke raketvidenskab at regne ud, at vi ikke kan tåle at opleve den nedgang ret mange gange.

Sune Hother Petersen, rektor 
Kolding Gymnasium

Omtale kan være et problem
Sune Hother Petersen, som er rektor på Kolding Gymnasium, er glad for, at en række rektorer nu står frem og sætter fokus på skolernes udfordringer.

Kolding Gymnasium har i det seneste år fået færre ansøgere til gymnasiet, og de lokale medier har skrevet om udviklingen blandt andet efter, at Sune Hother Petersen åbent har problematiseret fordelingen af gymnasieelever i Kolding.

"Vi ved ikke, hvad den omtale har betydet for vores søgetal, men det er en konstant overvejelse, om man som trængt gymnasium vil bringe problemstillingerne frem af frygt for, hvilke konsekvenser det måtte få. Det er med andre ord vigtigt, at politikerne nu laver nogle holdbare regler, som sikrer, at vi alle kan lave gode uddannelsestilbud på lige vilkår," siger Sune Hother Petersen.

Kolding Gymnasium har fået færre ansøgere i flere år i træk og andelen af elever med anden etnisk baggrund er steget. I år har 40 færre elever søgt skolen som første prioritet, og nu er søgetallet nede på knap 100.

"Det er ikke raketvidenskab at regne ud, at vi ikke kan tåle at opleve den nedgang ret mange gange. Vi har brug for politisk handling og et opgør med et elevfordelingssystem, der har uhensigtsmæssige følger for sammenhængskraften i samfundet og det uddannelsesmæssige tilbud på tværs af institutioner,” siger Sune Hother Petersen.

Han forsøgte sidste år uden held at få det lokale fordelingsudvalg med på at lave lokale regler, som kunne bremse udviklingen på Kolding Gymnasium. Derefter klagede han til regionsrådet, men her var politikerne heller ikke indstillet på at gøre noget her og nu.

Demografien betyder færre elever fremover, og hvis vi bliver ved med at opleve en større centralisering, udmarver det vores skole over tid.

Agnethe Dybro Pedersen, rektor
Frederikssund Gymnasium

Fremtidssikring og solidaritet
Der er dog også enkelte gymnasier, der har skrevet under på brevet, som ikke står med et problem her og nu.

Rektor på Frederikssund Gymnasium Agnethe Dybro Pedersen har skrevet under på brevet.

“Vi har ikke problemet endnu, men vi har brug for en fremtidssikring, og så vil vi være solidariske med andre gymnasier på landet, så vi kan få rettet op på urimelighederne i systemet,” siger hun.

Frederikssund  Gymnasium har oprettet en htx-linje, som er blevet en succes, og derudover tilbyder skolen stx, hf, og hf enkeltfag. Men samtidig søger lokale elever, der svarer til én til to klasser, ud af kommunen mod større byer som Roskilde og Hillerød.

“Demografien betyder færre elever fremover, og hvis vi bliver ved med at opleve en større centralisering, udmarver det vores skole over tid, og så kan det om 10 år være svært at sikre et fagligt stærkt miljø med fire til fem spor på skolen,” siger Agnethe Dybro Pedersen.