Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
picture-27-1337764651

Sproglig opløsning gør det nemmere at opløse indholdet

28. juni 2013
Skrevet af_
Marie Krarup
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Når ingen ved, hvad faglighed er, er det svært at holde fast i faglige kundskaber. Dermed bliver det lettere at indføre den ubegrænsede skole, hvor skolen breder sig ind over de tidligere private områder både tids –og emnemæssigt.

Vi ender altså med, at der nogle gange kan være tale om undervisnings-undervisning i fag-faglige fag foretaget af lærer-lærere!

Jeg har fået at vide, at man på nogle primitive sprog ikke har opfundet flertalsformen af navneord. Men når man mener to hænder i stedet for en, så siger man bare hånd-hånd. Og træ-træ i stedet for træer.

Man kunne fristes til at tro, at det samme er tilfældet med dansk, når lærere i fuldt alvor siger fag-faglig! Men det betyder faktisk ikke mange fag. Det betyder desværre nærmere en opløsning af fagligheden.

Det underlige ord blev opfundet i 00´erne, da tværfaglighed blev omtalt som den højeste grad af faglighed. Det blev den fine faglighed. Men hvordan skulle man så omtale den gamle faglighed, – det vil sige enkelt-fagligheden? Ja, det blev så fag-fagligheden. Fordi man havde opløst ordets egentlige betydning, måtte man altså opfinde et nyt (og underligt) ord for at kunne videregive den gamle betydning.

Jeg spår, at to nye ord snart vil ramme den pædagogiske verden: ”undervisnings-undervisning” og ”lærer-lærere”. Det skyldes den nye folkeskoleaftale, hvor det i den grad er uklart, hvad der menes med ”undervisning”. Der står på den ene side, at alt, hvad der sker i skolen, er undervisning, men der står på andre sider i aftalen, at der også er timer, der ikke er inddelt i fag og som understøtter undervisningen. Sådanne timer kan gennemføres af pædagoger. Mon ikke man så må til at kalde den rigtige undervisning for ”undervisnings-undervisning” og de rigtige lærere for ”lærer-lærere”? Ellers kan man jo ikke forstå, hvad der tales om. For sagen er jo, at man i den nye aftale har udvandet og ophævet det gamle undervisningsbegreb. Som de tre røde ministre for undervisning, uddannelse og integration skriver i en fælles kronik i Berlingske 20. juni: ”Vi ønsker en skole, hvor bevægelse, kreativitet, projekter, konstruktioner, udehaver, udflugter og leg bliver en integreret del af den måde, som eleverne lærer på” Det er altså den nye undervisning, der tales om her. Så må den gamle undervisning, der havde et fag, et pensum, en afgrænsning altså være undervisnings-undervisning!

Og de røde ministre siger videre: ”Pædagogerne skal bidrage til at gøre skoledagen mere varieret..”. Men husk: alt er undervisning, som der står. Så pædagogerne er altså også lærere i den nye folkeskole. Så må de rigtige lærere, der har gået på seminariet og har bestemte kundskaber indenfor bestemte fag, vel være lærer-lærere.

Vi ender altså med, at der nogle gange kan være tale om undervisnings-undervisning i fag-faglige fag foretaget af lærer-lærere! Det vil meningsmæssigt udtrykke det, jeg gerne ser mest af i folkeskolen, – nemlig gammeldags undervisning i et rigtigt fag foretaget af en rigtig lærer! Men med opløsningen af betydningen af de ”gamle” ord kan det blive svært at udtrykke det uden at lyde som om man stammer!

Som George Orwell påviste i romanen 1984 går sproglig opløsning – eller omdefinering af sproget – forud for opløsning af indholdet. Når ingen ved, hvad undervisning er, bliver det svært at holde fast i, at der skal undervises i skolen. Og når ingen ved, hvad faglighed er, er det svært at holde fast i faglige kundskaber.

Dermed bliver det lettere at indføre den ubegrænsede skole, hvor skolen breder sig ind over de tidligere private områder både tids –og emnemæssigt. Og så kan vi få heldags og helhedsskolen ind af bagdøren uden at opdage det!

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    Hvad skal vi med GL?

  • No image

    Elektrohypersensitivitet – en advarsel

  • egon_kristensen_mp_pension sorthvid

    Alle nedslidte skal hjælpes

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater