Sproget er ikke en teknik
Sproget er ikke en teknik
Tre dannelsesfag slås sammen til ét, kald det bare dannelsessabotage. Og i sprogfagene skal litteraturen ud eller i hvert fald beskæres voldsomt.
Men sproget er ikke en teknik, eller bare et redskab. Sproget er en verden. Det burde undervisningsministeren og hendes mininisterium om nogen vide. Efter selv at have sat folkeskolen på den anden ende med opdigtet evidensforskning, skulle de være de første til at erkende, at sprog skaber virkelighed. Grammatik og syntaks kan skabe sprogrigtighed og dermed i stribevis af tolvtaller, men det er det levende sprog som vi kender fra undervisningen og fra litteraturen, der er medskabende i den virkelighed vi alle sammen skal leve i.
Og har ministeriets folk allerede glemt den totale fiasko med målretning og evaluering i projektet med det elegante navn ’Standarder og profiler’ fra 1990’erne? Hvilke ’eksperter’ skal nu igen til at måle, – og på hvad?
Vi har brug for undervisning, ikke læring, og vi har brug for dannelse, ikke kompetencer.
Læs Steen Nepper Larsen: At ville noget med nogen til inspiration for dannelsen, og Svend Skovmand: Uden mål og med til skræk og advarsel i forhold til reformen, begge 2016.
Af Siggi Kaldan, mag.art. pensioneret fra Ikast Gymnasium 2007
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode