Snyd og eksamen – endnu en gang

Jeg undrer mig over Riisagers løsning på problemet med snyd til skriftlig eksamen.
For det første er det jo ikke nogen stor del af elever. Der er uenighed om tallet, men langt de fleste elever er ærlige og gode mennesker. Lad os holde fast i det, i stedet for at mistænkeliggøre dem alle.

For det andet vil begrænset internetadgang ikke hjælpe på problematikken om snyd til eksamen. Så vidt jeg kan se, er der egentlig ikke nogen ændring i forhold til nuværende praksis i de fleste fag: eleverne må tilgå de ting på nettet, der har været brugt i undervisningen. De må bare ikke søge efter nyt eller kommunikere. Det er temmelig naivt at tro, at det skulle kunne hjælpe på noget. Det er stadig let at snyde for dem, der vil det. Enten må man slukke helt for nettet og gå tilbage til kuglepen, kvajeblæk og gennemslagspapir, eller også må man finde en form, der virker.

Et lavpraktisk og ikke-revolutionerende forslag er dette: Vi kender vores elever og deres måde at skrive på, og vi kan sørge for, at de undervejs i deres gymnasietid skriver noget, som vi ved, at de selv har formuleret. Og lad os så være censorer på vores egne elevers opgaver sammen med en ekstern censor. Vi vil kunne fange de tvivlsomme tilfælde på den måde.

Problemet er selvfølgelig, at eleverne er bedre stillede med to censorer, der ikke kender eleverne, fordi de så ikke er forudindtagede. Men mon ikke vi kan forholde os objektivt og professionelt? Fordelen er, at hvis vi kender vores elevers niveau og skrivestil, vil vi lettere kunne finde de brodne kar, der jo heldigvis kun udgør en lille del af det samlede antal.

Men hvordan kan vi så afsløre eleverne, når mistanken opstår? Det er straks meget sværere, for de smarte og resursestærke elever kopierer ikke andres opgaver, så de kan ikke tages for plagiat. De har en person siddende i den anden ende af netforbindelsen, der skriver opgaven for dem. Så opgaven er original, og ingen vil ane uråd. Undtagen elevernes egen faglærer.

Skal de mistænkte elever så tvinges til en fuldstændig analog skriftlig prøve med papir og blyant? Eller skal de op til en supplerende mundtlig eksamen i en tilsvarende eksamensopgave? Tja, det er nok et spørgsmål om økonomi og om, hvorvidt man er skyldig, fordi man er mistænkt, eller om man skal være dømt først…

En anden løsning er at sørge for, at alle elevers computere har et program, der logger al trafik til og fra nettet. Men det vil være meget tidskrævende at tjekke alle elevers computere, og igen har de to eksterne censorer uden kendskab til eleverne ikke nogen chance for at se, om eksamensopgaven afviger så meget fra hverdagen, at der er grund til mistanke. Og igen vil de smarte elever kunne snyde sådan et program. Det er kun de mindre smarte og mindre resursestærke, der bliver taget for snyd.

Problematikken er ikke nem, og den vil ikke kunne løses, før vi laver eksamensformerne helt om. Det kunne fx være mundtlige eksamener med udgangspunkt i elevernes portfolio over blandt andet skriftligt arbejde, en afsluttende projektopgave med mundtligt forsvar eller lignende. Det har jeg ikke svaret på. Men de få elever, der virkelig vil snyde, vil kunne gøre det, uanset hvilken løsning vi vælger.

Læs: Lærere kritiserer forbud mod internet til eksamen