Snyd med SRP er åbenbart lovligt!
Vi har pt en sag med snyd i en SRP-opgave på vores gymnasium, hvor det er krystalklart for ikke bare censor og jeg, men flere lærere som kender eleven, at han ikke havde skrevet SRP-opgaven selv. Vi indkaldte eleven derfor til et ”mini-forsvar” på rektorens kontor, hvor det var tydeligt og hævet over enhver tvivl, at eleven ikke anede, hvad opgaven handlede om og den anvendte økonomiske teori og statistiske materiale.
Eleven udvandrede da også under dette forløb og lod sin far samme aften forklare og indrømme pr brev, at hans søn rent faktisk havde fået betydelig hjælp. Vores rektor og gymnasium forhørte sig om lignende sager om SRP-snyd på andre gymnasier for at høre om præcedens på området og fik samme svar, som da de kontaktede Undervisningsministeriets topjurister om, at man ifølge juraen ikke reelt kan straffe elever, som åbenlyst bliver taget i SRP-snyd ved at underkende deres opgaver. Eleven og hans forældre i det konkrete tilfælde slipper med en skriftlig påtale om at der er dokumenteret snyd i SRP-opgaven, men at det ikke får konsekvenser i form af underkendelse af SRP-opgaven, eller at han skal skrive opgaven om. Eleven fastholder med andre ord en topkarakter for en SRP-opgave, som INGEN bestrider (herunder eleven selv og sin familie!) at han ikke selv har skrevet. Kan det være rigtigt??? Svar udbedes!
Med venlig hilsen Jørn P. Carlsen
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode