Skulder ved skulder

Det er tid til at genoplive det gamle overenskomstslogan ”skulder ved skulder”. Sjældent, hvis nogensinde, har der været så stort et behov for, at vi alene her i vores egen fagforening træder tæt sammen på tværs af skoleformer og geografi, imens regeringen turnerer med sit seneste spin-hit ”Flere i gymnasiet” – iført grønne huer og store tilfredse smil over al den uddannelse, de pøser ud over ungdommen, der hverken indeholder oldtidskundskab, integralregning eller klassiske gymnasielærere. Hvilken lettelse, må vi forstå! Sikke en fest det bliver fuld – i bogstavelig forstand – af øl-bong serveret af undervisningsministeren!

Regeringen lader os ikke synke de utilsigtede konsekvenser af taxameterændringerne i finanslovsudspil 2025, før den lancerer sin omkalfatrende ungdomsuddannelsesreform, og man begynder at tænke, at det er en strategi 1) at kaste så mange presbolde imod os, at det bliver overordentligt svært at returnere, og 2) med Tesfayes egne ord at gøre så mange sure, at man får mistanke om, at man i klassisk del og hersk-stil forsøger at få os til at kappes med hinanden om krummerne frem for at holde fælles fokus. Vores varierede, vitaminholdige gymnasiekost skal erstattes af en temmelig uinspirerende gryderet.

Der skal sluttes ring om de hf- og eux-underviserne, der efter regeringens rundbarbering af gymnasieuddannelserne vil stå i en meget uvis jobsituation efter 2030. Det samme gælder en lang række VUC-undervisere. Noget lignende – om end i mindre målestok – gælder for de store gymnasier, der sidder og stirrer paralyseret ind i knæktaxameteret. De varslede taxameterændringer vil ramme hårdt på stx-skoler, der udbyder mange omkostningstunge A-fag, og med en adgangsbom på 6 vil elevgrundlaget forsvinde for hhx og stx i mange områder uden for de større byer.  Sidst men ikke mindst står landets htx-undervisere undrende tilbage på perronen uden at vide, hvor de står efter 2030, fordi regeringen ikke lige har fået det helt på plads. De er efterladt med en mikroskopisk fodnote i reformkataloget.

Det faktum, at Tesfaye først omtaler htx som en vigtig naturvidenskabelig gymnasial uddannelse med vægt på STEM-fagene og siden reducerer det til noget ”der helt eller delvist” kan tilgodeses på stx, efterlod den ene af denne artikels skribenter med mange bekymrede og undrende spørgsmål fra htx-kollegerne præget af naturlig frustration, uvished og ærgrelse.

Læs: Længe leve htx!!!

De følelser og reaktioner kan sikkert spejles på mange andre lærerværelser og skoleformer, der også står tilbage med stor usikkerhed omkring, hvad fremtiden vil bringe. For manges vedkommende går bekymringen ikke alene på egen ansættelse, men også på, hvad der skal ske med de elever, de nu ikke kan være med til at løfte, give nye perspektiver og veje i livet. Og den særlige ånd, der hersker på deres skole. Hvad skal der blive af de elever, der passede på lige præcis deres skole/uddannelse, men som for fremtiden skal klemmes ned i en epx?

Det er ganske forståeligt, hvis man under denne proces får lyst til at råbe, at man har det værre end nogle andre, eller at GL intet gør, men hvis ærinde kommer man til at løbe med det? Vi tror ikke, at regeringen vil begræde det. Vi skal lægge alle kræfter i at gøre fælles sag, og det er ind i mellem en kompliceret sag, der tager lidt mere end en eftermiddag at skrue ordentlig sammen.

Htx-området er et godt eksempel. Vi skal tale ind i ministerens ønske om at bevare htx, få tydeliggjort, hvad det kræver ift. eks. fysiske rammer, og at dette ikke gøres ved at reducere det tekniske gymnasium til en studieretning på stx. Men det er en delikat linedans: Vi må ikke samtidig udelukke muligheden for at placere htx sammen med stx, da det allerede nu pga. demografi og faldende søgetal er den eneste overlevelsesmulighed nogle steder.  På de meget små htx-afdelinger, som har svært ved at overleve i egen ret, kan det være en god idé at give htx kunstigt åndedræt ved at fusionere med stx med stor vægt på at bevare den særlige praksisnære og projektorienterede undervisningsform, der er kendetegnende. De steder, hvor htx har tilstrækkeligt elevgrundlag, vil det være omkostningstungt, unødvendigt og uforståeligt at flytte htx til stx. Vi ved også godt, at det ikke altid er en fordel ift. eks. løn- og ansættelsesvilkår, ledelse og bestyrelsessammensætning at være ansat på en erhvervsskole. Det skal også tænkes ind i strategien.

Nogle af de indsatser, som GL allerede kører for fuldt blus, kan ikke råbes ud fra hustage til forsikring af alle GL’s gode medlemmer, selv om man kunne have lyst til det, fordi det er en del af lobbyismens væsen, at meget foregår, hvor ikke alle kigger med. Mens der bliver knoklet centralt såvel som lokalt, må vi hele tiden være opmærksomme ikke ende som hver vores lille stykke granulat på en kunstbane, hvor ingen bemærker, hvem de jokker på. Vi må klumpe os sammen; blive den dér irriterende sten i skoen, man er nødt til at reagere på. Det er usandsynligt, at vi kan afværge alt det onde, der i øjeblikket driver ned over vores sektor, men vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at afbøde konsekvenserne så meget som muligt, opstille alternative løsningsforslag, mobilisere forældrevælgerhavet etc., og det kræver en stor bunke tillid, skulder ved skulder.