Skoleledelsers berøringsangst truer elevdemokratiet

Ytringsfriheden er under pres, når samtalen handler om Palæstina. Det har stor påvirkning på årets elevvalgte projekt i Operation Dagsværk, der støtter unges stemmer i Palæstina.

Mange skoleledelser vælger nemlig at lukke mulighederne for det elevdemokratiske engagement – ofte med den begrundelse, at det er for politisk. Projektet handler ikke om politik og krig, men om unges stemmer og demokratiske rettigheder, som vores projekter altid gør. Skolernes handlingslammelse marginaliserer vores ønske om at styrke de unge palæstinenseres rettigheder.

Operation Dagsværk er Danmarks elevbevægelse for global solidaritet. I over 40 år har vi kæmpet for unges rettigheder og ret til uddannelse verden over. I al den tid har vi bevist, at ungdommen kan gå forrest i kampen for en bedre verden. Det gør vi ved hvert år at arbejde for et demokratisk elevvalgt projekt, som støtter unges rettigheder og uddannelse i hele verden.

Projektet i år “Stemmer for håb og solidaritet i Palæstina” er lavet i samarbejde med Det Danske Hus I Palæstina og de unge palæstinensere fra Tamer Institute of Community Education, der arbejder med at give den palæstinensiske ungdom en stemme.

Der er ikke nogen tvivl om, at Palæstina er svært at tale om i skoleregi. Det blev blandt andet klart for os ved Folketingets Præsidiums beslutning om at forbyde snakken om Palæstina ved skolevalget. Nu ser vi, hvordan sådan en beslutning også har indflydelse på ungdomsuddannelserne. Snakken om Palæstina rummer mange betænkeligheder og bekymringer, særligt hos lærere og ledelser, men også hos elever. Derfor ønsker vi med projektet at skabe et rum for en åben samtale. Det skal ikke handle om at vælge side, men om hvordan vi kan tale om Palæstina på en ordentlig måde uden at gå på kompromis med vores palæstinensiske samarbejdspartneres værdighed og historie.

Vi hører fra mange ledelser, at de er bekymrede for, hvordan de skal håndtere emnet bedst muligt, og hvordan snakken skal faciliteres, så det ikke støder nogen eller opildner til konflikt. Andre er bange for forældre og baglands reaktioner, eller ligefrem bange for, hvordan lokalsamfundet vil reagere overfor eleverne. I flere tilfælde hører vi desværre også ledelser sige, at de er bange for at komme på forsiden af et aggressivt medie eller ende i en shitstorm. Det er altså mange bekymringer, der ligger bag skoleledelsernes overvejelser. Det forstår vi godt. Men det er under alle omstændigheder et alvorligt demokratisk problem, da det er en negligering af elevdemokratiet.

Vi bliver løbende kontaktet af ledelser, der melder fra i år, fordi de finder emnet for politisk. Efterfølgende bliver vi kontaktet af elever, der fortæller, hvordan ledelserne ikke inddrog dem i beslutningen. Elever fortæller, at de ikke må forsamles på skolerne for at tale om projektet, at deres kampagneplakater bliver fjernet, at de ikke har modtaget vores materialer, og at ledelserne ikke vil indgå i dialog med dem. Ledelsernes angst for at blive hængt ud som radikale eller potentielt uneutrale bliver så handlingslammende, at det bliver et elevdemokratisk problem. Projektet er valgt af eleverne, men hvad skal vi gøre, når ledelserne lukker ned for samtalen inden den egentlig er begyndt?

Vi ønsker ikke at hænge nogen ud, og vi kommer heller ikke med en liste over skolenavne, for vi kan godt se, hvorfor ledelserne er angste. Men vi bliver nødt til at påpege, at selvom Palæstina kan være et svært emne på en skole, retfærdiggør det ikke, at ledelserne lukker elevernes muligheder for elevdemokrati. Det manglende rum til snak er en negligering af elevdemokratiet. Det er en tendens, der kan have enorme konsekvenser for elevernes demokratiske selvtillid og det begrænser elevernes ytringsfrihed. Det begrænser ytringsfriheden, fordi vi ikke kan give eleverne mulighed for at skabe det gode rum til samtale, og det begrænser ytringsfriheden, fordi samtalen bliver rykket hen på de sociale medier, hvor den foregår på langt mere polariserede præmisser. Mange af de elever, vi har talt med gennem projektet, har et enormt ønske om at kunne tale om, hvad der sker i Palæstina, uden at det skal foregå i et kommentarspor, hvor folk ikke er blege for at komme med meget voldsomme ytringer.

Vi er nødt til at sikre ytringsfriheden og elevdemokratiet i det her projekt. I forvejen er min generation en gruppe, der har alarmerende lav demokratisk selvtillid. En undersøgelse omhandlende demokratisk engagement blandt unge foretaget af Dansk Ungdoms Fællesråd i 2025 siger nemlig, at 52% af unge i alderen 16-25 år har lav til meget lav demokratisk selvtillid. Det matcher den oplevelse, som vi allerede havde i Operation Dagsværk før denne Palæstinakampagne: Færre elever føler, at de har noget at bidrage med, eller at deres stemme har en reel betydning.

Det selvstyrede elevdemokratiske engagement er en sjældenhed og noget, der er helt essentielt at bevare og sikre. Alarmklokkerne burde derfor ringe hos de fleste ledelser, der burde have demokratiet højest på deres agenda. I stedet vælger mange at køre over elevernes stemmer, når der endelig er noget, som de brænder for at engagere sig i. Det er enormt bekymrende, for et svigt af en ungdom med lav demokratisk selvtillid er et demokratisk svigt.

Vores projekt handler ikke om at vælge side. Det handler om unges ret til at have en stemme – om de bor i Danmark eller Palæstina. Det burde der ikke være noget kontroversielt i.