Skal julegaven være en bytter, Søren Pind?

Hvid jul får vi nok ikke i år, men julestemnings-barometeret slog alligevel voldsomt ud i går d. 21/12, da rygtet nåede mig, at Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind i flere medier blev citeret for at ville revidere 7-trins karakterskalaen, fordi der gives for mange 12-taller. ”ENDELIG en minister som vil gøre op med den pædagogisk håbløse konstruktion og de uhensigtsmæssige forhold omkring karaktergivning!”, tænkte jeg, og frydede mig såre.

Julen blev så ret hurtigt lidt mere grå igen da jeg fandt ud af, at det 'bare' er den gamle 13-skalas højeste undtagelseskarakter, som Søren Pind (og åbenbart også Dansk Industri) savner. Af alle 7-trins skalaens problemer er fraværet af det gamle 13-tal nok det mindste, men bevares. Hvis ønsket om en genindførelse af en højeste undtagelseskarakter giver anledning til en revision af 7-trins skalaen, så fint med mig. Det synes jeg er en mulighed, vi skal gribe, af flere årsager.

For nu at begynde med Søren Pinds juleønske, så virker det måske som en simpel øvelse at genindføre en højeste undtagelseskarakter – men det er det absolut ikke. Uanset hvilken form, man kan forestille sig – om det skal hedde 13, 14, 12 med udmærkelse, eller 12 med kryds og slange, eller 12 med en stjerneordning, eller hvad man nu kan finde på, så tør jeg godt garantere Søren Pind, at den nye højeste karakter vil blive givet NOGET oftere end det gamle 13-tal. De dage, hvor vi kunne give en højeste UNDTAGELSES-karakter, er omme. De kommer ikke lige tilbage med indførelsen af en ny højeste karakter, og det er faktisk politikerne selv, som er skyld i det. Man kan botanisere meget i de forskellige formelle paradigmer der ligger bag den gamle 13-skala og den ikke længere så nye 7-trins skala, og det er skam relevante overvejelser, men der er også nogle andre vilkår, som afgør, at en ny højere karakter vil blive brugt mere end det gamle 13-tal. Sagen er, Søren Pind, at det saglige og faglige rum, som vi lærere ønsker at befinde os i, når vi giver karakterer, er under voldsomt pres – fra dig og dine kolleger.

I den bløde ende har vi jeres pædagogisk-reformatoriske roden rundt i grundlaget for vores arbejde. Eksempelvis havde 2005-reformens ”kronjuvel”, det tværfaglige Almen Studieforberedelse (AT), så uklart og usikkert et bedømmelsesgrundlag, at der blev givet højere karakterer end i andre fag. Nu er AT snart væk igen, og dermed også fagets høje karaktersnit, men vil I undgå samme fejl med 2016-reformen, som ser ud til at skulle hastes igennem i rekordfart?

I den mere hårdtslående kategori måler I på primitiv vis konkurrenceudsatte skoler på karakterer og 'løfteevne', som omsættes til et ægte og mærkbart pres på faggrupper og på den enkelte lærer for at give højere karakterer. Det er selvfølgelig fint, hvis man får fat i særtilfælde, hvor der er noget, som slet ikke fungerer – men hvert år er der jo nogen, som skal ligge nederst i hierarkiet…

I skruer op for optagelseskrav og karakterræs. Eleverne er de første til at rette ind og blive enormt karakter-fokuserede, med alt hvad medfølger af formelle og uformelle pres på læreren for at give de ønskede to-cifrede karakterer.

Og så har I besluttet jer for massive nedskæringer på gymnasierne over de næste år, som allerede nu har resulteret i 1000 færre lærere i sektoren. Kære Søren, folk er simpelthen bange herude; bange for at være den målbart dårlige medarbejder, den, hvis elever klarer sig dårligst til eksamen, bange for at miste arbejdet. Så kan man stå dér, højtudannet men også højt specialiseret, på et arbejdsmarked hvor det er svært at få øje på alternative ansættelsessteder.

Så altså: Giv os endeligt bare en ny højeste karakter – jeg tror bestemt, vi får brug for den i en gymnasiesektor hvor konkurrencen buldrer løs. Men lad være med at forvente, at det bliver en undtagelseskarakter.

Samtidig BØR du til gengæld plædere for en revidering af 7-trins skalaen på de punkter, hvor der virkelig ER et behov for det. 7-trins skalaen blev indført i 2006, angiveligt for at gøre danske karakterer mere internationalt kompatible. Om forandringen reelt var nødvendig er en diskussion for sig; tilbage står, at vi fik en ny skala, som pædagogisk set er noget makværk. Hvor de fleste elever før 2006 befandt sig i et fagligt felt, som kunne udtrykkes med flere karakterer som lå tæt sammen (6-7-8-9-10-11), så er de fleste af disse elever i dag bakset ind i færre karakterer som ligger mere spredt (02-4-7-10). Det betyder mindst to ting: For det første, at lærerne har begrænsede muligheder for at vise elevernes progression igennem en forandret karakter. Der er ganske enkelt færre karakterer at give. Og for det andet, at eleverne helt naturligt og korrekt oplever, at der kun er få høje karakterer, og at der står meget mere på spil for dem i skiftet fra en karakter til en anden, hvilket blot ansporer til yderligere karakterhysteri. Som et pædagogisk værktøj er 7-trins skalaen helt til rotterne.

Vil man have færre top-karakterer må man indføre mindst et karaktertrin mere på middel-niveau, og afskaffe de tåbelige, store og svingende spring mellem karaktererne. Samtidig kan man roligt udrydde den komplet unødvendige -3 dumpekarakter (er der behov for at kunne ”dumpe” og ”virkelig seriøst meget dumpe”?). I Finland bruger man eks. skalaen 4-10, med 5-10 som beståede karakterer.

Kære Søren, tak for at have åbnet diskussionen, men giv uddannelsessektoren den rigtige julegave ved offentligt at sætte dig for at reformere 7-trins skalaen som det BØR gøres. Og lad være med at forvente en tilbagevenden til fordums 13-tals tider, så længe sektoren er under det pres, I politikere lægger. Vi kan trylle, men her er det jer, der har behov for at hekse. Og måske sluge nogle ideologiske kameler.