Retorik, vigtigere end nogensinde!

Retorik er på vej frem i gymnasiet. Spørgmålet er om man ikke skulle gøre det obligatorisk. Det er der nemlig mange gode grunde til.

Retorik er en del af hverdagen, vi argumenterer faktisk næsten hele tiden. Hver gang vi begrunder noget har vi at gøre med et argument.

Unge mennesker diskuterer meget, især i gymnasiet og især i fag som dansk og samfundsfag. Her skal man ofte forsvare en fortolkning eller et politisk standpunkt, og retorikken gør eleverne bedre til at tale deres sag.

At have ordet i sin magt er også en fordel for enhver erhvervsinteresseret i gymnasiet. Det er nødvendigt med en salgstale når der skal skabes interesse omkring et produkt eller en ide. Man skal have talegaverne i orden hvis man vil lave en ordentlig præsentation, og talegaverne bliver trænet i retorikken.

Gymnasiet tjener til at gøre unge mennesker til demokratiske medborgere. Her kommer retorikkens mest aktuelle rolle i spil. Med kendskab til grundlæggende virkemidler og argumenttyper spotter man lettere tom tale, udenomssnak og generel dæmagogi. I en tid med kontroversielle toppolitikere, dramatiske politiske udmeldinger og voksende populisme, er det afgørende at unge mennesker indøves i kunsten at gennemskue lette løsninger. Demokratiet er ikke stærkere end sine mest ureflekterede borgere, og for at byde samfund og politikere den nødvendige kritik, er en forståelse af retorikkens spilleregler afgørende. Når Amerikas kommende præsident er tæt på at udpege mexicanere og muslimer som syndebukke, så skulle der være grund til at gå argumenterne lidt efter i sømmene. Når fremtrædende danske debattører favner Trumps rå facon, så er det værd at analysere belægget for den sympati.

Retorik er læren om argumenter, gode som dårlige, det handler om facts og rendyrket fup. Det handler om at skræmme livet af folk eller stikke dem blår i øjnene, og det handler om hvordan man forhindrer at det sker. Her er retorik i gymnasiet et godt sted at starte. Måske et nødvendigt sted at starte.