Politisk flertal efterlyser ministerens plan

Der er brug for en plan – en eksamensplan! Det mener partierne Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, som efterlyser, at børne- og undervisningsministeren løfter sløret for, hvordan hun forestiller sig, at sommerens eksamener kan se ud for landets ungdomsuddannelser. 

“Både lærere og elever har brug for at få en afklaring hurtigst muligt,” siger SF’s gymnasieordfører Astrid Carøe.

Samme melding lyder fra Det Konservative Folkepartis ungdomsuddannelsesordfører:

“Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man ikke har taget ved lære af nedlukningen sidste år,” siger Katarina Ammitzbøll (K) og tilføjer:

“Allerede da regeringen lukkede uddannelserne ned inden jul, burde ministeren have lavet en handlingsplan, hvor man skitserede forskellige scenarier for, hvor mange eksamener der kan gennemføres, i forhold til hvor længe nedlukningen vil fortsætte.”

Også formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening har efterlyst en afklaring.

Læs: GL efterlyser en plan: Flere eksamener bør aflyses

Barnlig betragtning
I starten af året stillede en gruppe gymnasieelever et borgerforslag om at aflyse alle eksamener til sommer bortset fra det mundtlige forsvar af 3.g’ernes store afsluttende opgave. Borgerforslaget har opnået de 50.000 støtter, der kræves, for at forslaget kan blive fremsat som lovforslag i Folketinget.

Katarina Ammitzbøll mener, at borgerforslaget netop er udtryk for den afmagt og frustration, eleverne oplever, over, at der ikke er meldt en plan ud til dem og lærerne.

Men Dansk Folkepartis gymnasieordfører maner til besindighed.

“Eleverne er nødt til at tage sig sammen. Forslaget er udtryk for en overfladisk, barnlig betragtning. Vi er alle ved at få spat af corona og vil gerne have en afklaring, men man er nødt til at have respekt for, at det her er en alvorlig situation, hvor man ikke lige skal hoste op med en dum hovsa-løsning,” understreger Marie Krarup og uddyber:

“Eksamenerne har betydning for mange menneskers fremtid og er en mulighed for at bevise, hvad man kan, derfor vil vi under ingen omstændigheder være med til at fjerne alle – det er helt uacceptabelt.”

Dansk Folkeparti har endnu ikke lagt sig fast på konkrete forslag i forhold til eksamenerne, men vil vente på regeringens udspil.

Vigtig inddragelse af aktører
Venstres ungdomsuddannelsesordfører Ellen Trane Nørby efterlyste allerede før jul en langsigtet plan for resten af skoleåret med fokus på elevernes faglige efterslæb, og hvordan man kan håndtere eksamenerne.

“Jeg er sådan set enig i, at vi har nu har behov for, at der bliver slået søm i, men omvendt er jeg også glad for, at ministeren har taget initiativ til møder, som jeg også opfordrede til, med partiernes undervisningsordførere og aktører fra grundskolen og ungdomsuddannelserne,” siger Ellen Trane Nørby.

Møderne forløb virtuelt i sidste uge, hvor også formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening deltog.

“Aktører fra grundskolen, gymnasier og eud kom med meget vigtigt input, hvor de redegjorde for situationen og de forskellige udfordringer. Den inddragelse, synes jeg, er meget vigtig, så beslutningen om eksamenerne ikke bliver truffet i et politisk ekkokammer,” siger Ellen Trane Nørby, der dog tilføjer, at sidste møde var fredag for en uge siden.

“Hvorfor ministeren endnu ikke er kommet med et konkret forslag, kan jeg da også undre mig over.”

 Enhedslisten rykker også for en hurtig udmelding og støtter som udgangspunkt elevernes forslag om at aflyse alle eksamener. 

“Der har vel ikke været så meget tvivl om, at nedlukningen ville fortsætte efter den 7. februar, derfor synes jeg, at man bør give lærerne og eleverne klar besked om, hvordan resten af skoleåret skal udformes. Det skylder man dem, så de kan forberede sig både mentalt, men også praktisk,” siger Enhedslistens ungdomsuddannelsesordfører Jakob Sølvhøj.

Aflysningen af eksamenerne skal give tid til at kompensere for den anderledes undervisning, mener han.

“Vi anerkender, at lærerne har ydet en kæmpe indsats med den virtuelle undervisning, men det ændrer ikke på, at undervisningen ikke kan nå så langt ud som den fysiske.” 

Mundtlige eksamener frem for skriftlige
Men hvor partierne melder klart ud i forhold til, at ministeren bør komme med en plan, så er partiernes anbefalinger knap så klare på grund den usikre tid. Som bekendt forlængede regeringen i går restriktionerne, hvilket betyder, at elever og lærere tidligst kan mødes i det fysiske klasseværelse 1. marts.

Venstre, Det Konservative Folkeparti,  DF,  Radikale Venstre og SF udtrykker ønske om at afholde flere eksamener end sidste år, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

“Hvis vaccineplanen holder, og quicktests er til rådighed i et rimeligt omfang, så er vi af den opfattelse, at man godt kan forestille sig modeller, hvor det vil være muligt at håndtere flere eksamener end sidste år,” siger Ellen Trane Nørby, der dog understreger, at der bør findes  en model, hvor det er muligt at tage højde for, at der er forskel på, hvor meget de forskellige gymnasier har været lukket ned.

Det er Radikale Venstre enig i:

“Vi synes, at det vil være ærgerligt, hvis vi kommer til at aflyse lige så mange eksamener som sidste år. Derudover håber vi også, at 1. – og 2. g’erne prøver at komme til eksamen, for den mulighed fik de ikke sidste år,” siger ungdomsuddannelsesordfører Katrine Robsøe. 

Katarina Ammitzbøll (K) betoner vigtigheden af et lokalt råderum i forhold til eksamenerne, og at der vil være muligt at finde nogle hybridløsninger af nogle eksamener, hvis der er behov for det.

SF overvejer, om mundtlige eksamener måske er at foretrække som afslutning på et skoleår med meget virtuel undervisning.

“Ved mundtlig eksamen kan lærerne bedre tage individuelle hensyn til, hvad klassen har været igennem ved den fysiske undervisning, i modsætning til en skriftlig eksamen som for eksempel matematik, hvor opgaven er centralt stillet og mere afhængig af, at alle har været igennem hele forløbet,” siger Astrid Carøe.

Andre regler for hf
SF mener også, at aflysningen af nogle af sommerens eksamener kan frigive plads til at indhente det faglige efterslæb.

“Det er ikke rimeligt, hvis nogle mener, at lærere og elever skal bruge aftener og weekender på at indhente det faglige efterslæb, for de har jo ikke været på ferie. Man lærer bare mindre ved virtuel undervisning,” siger Astrid Carøe.

Der skal også prioriteres ressourcer til skolerne, mener Venstre.

“Eksamensplanen kan ikke ses afkoblet fra ressourcerne. Vi skal have lagt ressourcer nok ud til institutionerne i forbindelse med genåbningen, så de kan løfte kommende studenter, der har et fagligt efterslæb,” siger Ellen Trane Nørby.

På tværs af partierne er der en holdning om, at det er mest oplagt først at aflyse eksamener i fag med overvejende praktisk eller eksperimentel dimension som idræt, kunstneriske fag og nogle naturfaglige fag på C-niveau.

Generelt giver politikerne desuden udtryk for, at der bør gælde andre regler for hf end for de treårige gymnasiale uddannelser.

Både V, K, DF, RV, SF og EL er enige om, at hf-enkeltfag skal afsluttes med eksamen, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt, men hvor Enhedslisten mener, at de fleste eksamener kan aflyses på den toårige hf, så hælder de øvrige partier til, at der også her bør være så mange eksamener som muligt.

Gymnasieskolen.dk har kontaktet Børne- og Undervisningsministeriet, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren. 
Tirsdag aften besøgte Pernille Rosenkrantz-Theil DR’ s Aftenshowet, der også efterlyste en udmeldning fra ministeren. Her lovede hun at komme med en udmelding om eksamenerne tidligere end sidste år, det vil sige før april.    

Opdateret: Fredag aften sendte Børne- og Undervisningsministeriet følgende kommentar fra Pernille Rosenkrantz-Theil:

“Vi ved godt, at det er en særlig situation for de elever, der skal til eksamen og afsluttende prøver. Der skal gøres en ekstra indsats både fagligt og trivselsmæssigt. Og vi skal have taget stilling til sommerens prøver. Jeg indkalder til politiske forhandlinger i den nærmeste fremtid.”