På vanlig grønlandsk vis

Gymnasielærer Lone Daugaard har forladt Danmark for at undervise på Nordgrønlands Gymnasium. Hun blogger om lærerlivet og Grønlands nye gymnasiereform.

Jeg sidder atter og kigger ud over hav, klipper og kæruld som et levende bevis på, at Grønland går i blodet på én. Ankom i går eftermiddags og skulle undervise i morges, men nåede dog lige at møde min kandidat, inden timen startede. I overmorgen skal jeg undervise i studiemetodik – hvilket jeg først i dag blev oplyst om.  På vanlig grønlandsk vis kastes man ud i snart sagt hvad som helst, og selvom jeg en gang i mellem godt kunne ønske, at der var blot en lille smule planlægning eller forhåndsorientering, har det absolut også sin charme – ofte vokser man jo med opgaven og kedeligt bliver det i hvert fald aldrig!

Den grønlandske gymnasiereform er netop trådt i kraft og endnu er der vist ingen, der har det fulde overblik over situationen. Som det var tilfældet med reformen i Danmark, vil den første tid formodentlig være præget af en vis forvirring og usikkerhed – anderledes kan det vel kun vanskeligt være. Jeg er langt fra enig i alle ændringerne, men indstillet på at få det bedste ud af situationen. Også som lærer kan man – en gang i mellem – være nødt til at udføre et stykke arbejde, man ikke har lyst til, eller som man måske er direkte uenig i. ”Vi er jo alle sammen ludere”, som en af mine tidligere kolleger sagde… tja… måske.