GL-formand Tomas Kepler ser lyse fremtidsperspektiver i den nye overenskomstaftale, som blandt andet kridter en ny bane op for TR-rollen.

OK 21: Et skridt i den rigtige retning

Overenskomstresultatet får ikke træerne til at vokse ind i himlen. Men det sender tillidsrepræsentanterne 'tilbage på banen' og kan være begyndelsen til noget godt, mener et stort flertal i GL's hovedbestyrelse.

Sent lørdag aften kom overenskomsten for statens ansatte for de næste tre år på plads, da der blev indgået forlig om OK 21.

Det blev måske på overfladen ikke det imponerende resultat, nogle nok havde sat næsen op efter i kølvandet på OK 18 og sidste års aftale for folkeskolelærerne samt en ny regerings ord om investering i uddannelse og det arbejdende folk - ligesom forhandlingerne var fjernet fra den tidligere så udskældte Moderniseringsstyrelse i forsøget på at opnå en bedre dialog mellem parterne, en slags "ny start".

Men trods alt blev det for gymnasielærernes vedkommende et egentligt resultat og dermed lidt mere end den vedligeholdelsesoverenskomst, der let truende begyndte at tegne sig i horisonten, og som andre af statens ansatte, måske med rette, vil føle.

Corona-situationen og dens konsekvenser for blandt andet dansk økonomi havde nemlig skabt en anden - især fra arbejdsgivers synsvinkel - ramme for forhandlingerne end først antaget. Som tidligere beskrevet her på gymnasieskolen.dk mødte den akademiske forhandlingsdelegation ved de indledende forhandlinger - ja, faktisk helt hen til de sidste møder - en ganske træg modpart, hvad forhandlingsvillighed angik, med attituden, at man måtte forstå, at der ikke var meget at hente, idet rigets finanser jo allerede var gået til diverse hjælpepakker.

På lønsiden er der da heller ikke tale om en guldrandet overenskomst, som vil friste samtlige gymnasielærere til at smykke sig med nyerhvervede diamanter de kommende tre år. Vurderingen er dog, at den samlede ramme på 6,75 procent - hvoraf de 4,42 procent er aftalte generelle lønstigninger, resten kommer fra reguleringsordningen samt den såkaldte reststigning, ligesom der er afsat midler til seniorbonus - er nok til at sikre reallønnen. Altså i realiteten noget, der minder om status quo, hvilket naturligvis er bedre end regulær reallønsnedgang.

Succes kræver vilje fra begge sider
Et gennembrud er måske så meget sagt. Men det, der med GL-øjne kan ses som forligets måske vigtigste resultat, er det, nogle har kaldt en rehabilitering af tillidsrepræsentanten, som siden OK 13 har været kørt lidt ud på et sidespor i forhold til ledelsens planlægningstal - eller 'skufferegnskaber' - bag tilrettelæggelsen af arbejdstiden. I hvert fald på mange skoler uden lokal arbejdstidsaftale. Det bliver der nu mulighed for at lave om på - for, som formand Tomas Kepler erkender, skal man, hvis aftalen skal kunne bruges til noget, så at sige gribe formuleringerne og give dem liv. Det kræver en vilje fra begge sider at gå ind i aftalen - så der er dermed et implicit proceskrav. 

Med den kvartalsmæssige ledelsesgodkendelse er det min vurdering, at det vil kræve en særdeles god forklaring at afvise arbejdet ved årets afslutning, hvis ledelsen har godkendt tidsforbruget efter de første tre kvartaler.

Tomas Kepler, formand
GL

“Nu skal vi kigge på, hvordan vi får udrullet det her bedst muligt, det er stadig ikke så mange timer siden, vi kom hjem med det her resultat,” lød det fra GL-formanden tidligt søndag aften.

Netop det faktum, at der på visse områder er noget, der ligner gode intentioner snarere end aftaler hugget i beton, er den del, der har fået skeptikerne på banen. Tre af GL's 13 medlemmer store hovedbestyrelse stemte således nej. Elastik i metermål og for få håndtag til for alvor at få gjort noget ved de massive problemer i forhold til arbejdstiden, mange medlemmer oplever, lyder noget af kritikken. Om end ingen havde forventet en større revolution eller akkordernes tilbagekomst. Men der er en frygt - måske især på erhvervsgymnasierne - for, hvad ledelserne kan finde på at bruge aftalen til.

“Til det vil jeg sige, at med den kvartalsmæssige ledelsesgodkendelse er det min vurdering, at det vil kræve en særdeles god forklaring at afvise arbejdet ved årets afslutning, hvis ledelsen har godkendt tidsforbruget efter de første tre kvartaler,” siger Tomas Kepler.

Et gratis skridt videre
Det har for GL-formanden været afgørende, at der med aftalen er blevet taget hul på processen med at gøre gymnasielærernes arbejdsbelastning mere jævn og mekanismerne omkring arbejdstidstilrettelæggelsen mere gennemskuelig. Skulle det være, skulle det også være nu, med det særlige 'åbne vindue' efter OK 18 og folkeskolelærernes aftale sidste år, der af mange er blevet set som en inspirationskilde og løftestang.

“Hvis vi som gymnasielærere skal kunne levere en ordentlig undervisning, skal der være en sammenhæng mellem opgaverne og tiden til at løse dem. Det kan ledelserne nu ikke længere undslå sig at drøfte med lærerne,“ mener han.

Det er desuden værd at hæfte sig ved, siger GL-formanden, at der ikke er blevet “betalt” noget for den nye overenskomst. GL-medlemmerne har fået nogle tilføjelser og udvidelser i overenskomsten, men har ikke skullet afgive noget.

"Vi har haft det pejlemærke, at vi skulle et skridt videre fra OK 18 - og det måtte ikke koste noget. Begge dele er blevet opfyldt."

De to næstformænd er helt på linje med formanden.

“Jeg synes, vi er lidt heldige, at vi står her og har fået noget, mens andre organisationer måske føler sig skuffede over ingenting. Nogle har ikke fået meget gennemført, og der skal nok være 'varme hænder', der bliver skuffede over en smal lønramme om kort tid. Vi kan være tilfredse med, at vi faktisk i en eller anden grad har fået de fleste af vores krav igennem,” siger Anders Bærholm Frikke.

Vi ser her, for første gang, en egentlig indrømmelse af, at der er ting i OK 13, som skal laves om.

Asger Wille, næstformand
GL

Hans kollega Asger Wille forventer ikke, at resultatet vil få medlemmerne til at kræve hovedbestyrelsen svøbt i laurbærblade og båret i guldstol. Han er sådan set enig i mange af skeptikernes bekymringer, hvilket mange i hovedbestyrelsen, ifølge ham, er. Men, siger han:

“Vi ser her, for første gang, en egentlig indrømmelse af, at der er ting i OK 13, som skal laves om. Jeg ser det her som de første skiver af salamien. Det er trods alt noget, vi kan være glade for - i en situation, hvor vi faktisk ikke oplevede forhandlingsvilje fra modparten, og hvor andre fik lidt af en begmand. Vi har ikke skullet betale noget for det. Resultatet er ikke perfekt, men jeg tager fuldt ud det politiske ansvar for at anbefale det.”

Overenskomstresultatet skal nu behandles på GL's repræsentantskabsmøde den 10. marts, inden det derefter sendes til urafstemning blandt medlemmerne. Resultatet heraf vil indgå i det samlede resultat af urafstemningerne i det akademiske forhandlingsfællesskab. Det vil sige, at det endelige resultat kan blive nej, selv om GL-medlemmerne skulle stemme ja. Og vice versa.