Artikel
Bondo: Konflikt giver ikke en god arbejdstidsaftale
DSC_0374

Bondo: Konflikt giver ikke en god arbejdstidsaftale

Gymnasielærerne kan også have gavn af elementer af folkeskolelærernes nye arbejdstidsaftale. Det mener DLF's tidligere formand.

“Man kan ikke konflikte sig til en god arbejdstidsaftale!”

Den pointe understregede tidligere formand for Danmarks Lærerforening (DLF) Anders Bondo Christensen flere gange, da han forleden talte til tillidsrepræsentanterne til Gymnasieskolernes Lærerforenings virtuelle repræsentantskabsmøde.

“Hvis ikke en arbejdstidsaftale er baseret på en fælles forståelse mellem lærere og ledere om den gode skole, så skubber man bare kampene ud på skolerne,” sagde Anders Bondo Christensen.

Kort før han aftrådte efter 18 år som formand for DLF, indgik han en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om en ny arbejdstidsaftale for de lærere, der havde arbejdet under den såkaldte lov 409 siden lovindgrebet i 2013.
Selvom der skulle gå syv år, før lærerne igen fik en ny arbejdstidsaftale, blev der ifølge den tidligere formand taget skridt allerede ved overenskomstforhandlingerne i 2015, hvor Lærernes Centralorganisation (LC) og KL blev enige om det såkaldte bilag 4, som angav retningslinjer – dog ikke forpligtende – om, hvordan man udmøntede lov 409. 

Hvis vi tager et medansvar for skolen, så tror jeg også, at de får sværere ved at skære ned på skolen.

Anders Bondo Christensen, tidligere formand
Danmark Lærerforening

“Der var nogle, der mente, at vi svigtede, da vi gik i forhandling og ikke i konflikt i 2015, men jeg mener, at vi allerede dér tog nogle helt afgørende skridt i forhold til den arbejdstidsaftale, vi nåede i hus med i år,” sagde Anders Bondo Christensen og uddybede:

“Hvis vi var gået i konflikt i 2015, havde vi blot bekræftet alle fordomme om undervisere og lærere.”

Lærerne får indflydelse
Anders Bondo Christensen understregede vigtigheden af at indgå aftaler, som begge parter kan se sig selv i, men det har ifølge ham haft trange kår det seneste årti blandt andet på grund af New Public Management og en stram økonomisk styring. Finansministeriet er blevet stærkere og har været mere og mere dominerende i forhold til at sætte detaljerede rammer for ministeriers områder. Ifølge Bondo har en aktindsigt i et tidligere hemmeligholdt bilag dokumenteret, at mange elementer i folkeskolereformen trak tråde tilbage til en økonomiaftale mellem den daværende regering og KL, to år før reformen blev vedtaget.

“Det er et eksempel på, at den økonomiske styring havde taget så meget overhånd, at lærernes velmenende, gode og rigtige argumenter for den gode skole slet ikke kom igennem i folkeskolereformen,” fortalte Anders Bondo Christensen. 

Set i det lys beskriver han lærernes overenskomstaftale i 2018, som nedsatte en kommission, der skulle undersøge og komme med anbefalinger til nye arbejdstidsregler for lærerne, og den efterfølgende arbejdstidsaftale, den såkaldte A20, som en ny start:

“Med A20 er organisationen nu helt centralt placeret i forhold til skolens udvikling og prioritering af ressourcerne og til at skabe rammer for lærernes dagligdag. Desuden styrker aftalen kollektivet og sikrer, at det er det samlede lærerkollegie, der skal forholde sig til skolelederens oplæg til prioritering af ressourcerne,” forklarede Anders Bondo Christensen, der understregede, at aftalen også indebærer, at lærerkollegiet skal forholde sig til udfordringerne på skolen.

En skoleleder kan ikke sidde et enigt lærerkollegie overhørigt mange gange.

Anders Bondo Christensen, tidligere formand
Danmarks Lærerforening

“På enhver skole er der modstridende ønsker blandt lærerne, og det kan være en udfordring, men når kollektivet får større indflydelse, så skal vi også kunne tage de nødvendige diskussioner om, hvordan vi skaber den bedste skole. Hvis ikke vi kan gøre det, er vi ikke værdige til at kalde os en profession,” påpegede Anders Bondo Christensen.

“Hvis vi går ind og tager et medansvar for skolen, så tror jeg også, at de får sværere ved at skære ned på skolen, og på den måde kan vi ændre på den politiske styringslogik, der har præget uddannelsessektoren i alt for mange år. For skoleudvikling skal drives nedefra.”

Læs: GL: Der er inspiration til OK 21 i lærernes nye arbejdstidsaftale

A20 på gymnasier?
Ved den efterfølgende spørgerunde blev Anders Bondo Christensen spurgt, om han mener, at gymnasielærerne kan have gavn af en lignende arbejdstidsaftale som A20. I første omgang understregede han, at han var fratrådt som formand, og at han ikke ønskede at blande sig i gymnasielærernes overenskomstforhandlinger.

“Der er enorme muligheder i A20’s to grundprincipper om at styrke organisationen og den kollektive indflydelse, for en skoleleder kan ikke sidde et enigt lærerkollegie overhørigt mange gange,” sagde Anders Bondo Christensen og indskød:

“Og det skal ikke lyde som et magtspil. Men at få etableret det samarbejde kan være med til at give lærerne en kollektiv stemme, og det kan man også have gavn af på et gymnasium.”

Det fik en tillidsrepræsentant til tasterne: “Sikrer man med A20 ikke blot åbenhed om dårlige arbejdsforhold frem for at insistere på hegnspæle, der sikrer, at man ikke kan få så dårlige arbejdsforhold?” 

“Hvis jeg havde kunnet lave nogle hegnspæle, der sikrer, at der ikke var en eneste folkeskolelærer, der underviser mere end 23 lektioner om ugen i gennemsnit, så havde jeg gjort det. Jeg var bare fuldstændig ærlig overfor medlemmerne, da jeg sagde: “om så vi går i konflikt, så kommer vi ikke igennem med de krav,” sagde Anders Bondo Christensen og tilføjede:

“Hvis jeg havde insisteret på en eller anden hegnspæl, så havde jeg været med til at legitimere et alt for høj undervisningstimetal for lærerne.” 

Lærernes nye arbejdstidsaftale (A20)

Pluk fra Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne:

Forpligtende samarbejde
Ifølge arbejdstidsaftalen mellem KL og LC er kernen i aftalen et forpligtende samarbejde.

Med aftalen kommer en række nye dokumenter og rettigheder for lærerne.

Kommunal redegørelse
Hver kommune forpligtes til at give en skriftlig redegørelse til den lokale lærerkreds, hvor der som minimum gøres rede for det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kommunen og beskrives, hvad der indgår i undervisningstimetallet.

Skoleplan
Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kommende skoleår og ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid.
Ledelsen udarbejder på baggrund af drøftelsen et forslag til en skoleplan, som indeholder ledelsens prioriteringer, grundlaget for prioriteringerne, overordnede beskrivelser af de prioriterede indsatser og opgavers indhold, klasselæreropgaven, hvad der forstås ved individuel forberedelse samt antal lærere på skolen. 

Opgaveoversigt
Efter drøftelse med læreren udarbejder ledelsen en opgaveoversigt, der angiver de opgaver, som læreren påtænkes at anvende sin arbejdstid på i normperioden. 
På opgaveoversigten anføres endvidere den planlagte tid til undervisning, estimeret tid til individuel forberedelse, samlet estimeret tid til opgaver der planlægges indholdsmæssigt senere på året samt estimeret tid til opgaver som ledelsen skønner til mindst 60 timer. 
Opgaveoversigten udleveres til læreren senest 5 uger før normperiodens begyndelse.

Forberedelse
Undervisning, fælles aktiviteter og øvrige opgaver skal planlægges på en måde, som muliggør, at lærerens forberedelsestid afvikles som sammenhængende og effektiv tid.

Præsterede arbejdstid
Ledelsen udleverer til læreren en opgørelse over den præsterede arbejdstid mindst ved udgangen af hver 3. måned.

Seniorordning
Lærere har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Læreren optjener fortsat fuld pensionsret i forhold til hidtidig beskæftigelsesgrad. 

Se hele aftalen her.

Lærerne og arbejdstidsaftalen

Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 krævede Kommunernes Landsforening (KL) en ny arbejdstidsaftale for blandt andet folkeskolelærerne og andre undervisere i sprogcentre, ungdomskoler og erhvervsskoler.

OK 13 - Lockout - Lov 409
Parterne kunne dog ikke blive enige, og de offentlige arbejdsgivere lockoutede underviserne. Efter 25 dages konflikt skred Folketingets partier ind - med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance - og fastsatte lærernes arbejdstid ved Lov 409.
Sidenhen er det kommet frem, at den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre havde en finger med i opsigelsen af lærernes arbejdstidsaftale, sammenbruddet og lockouten.

OK 15
Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke for parterne at blive enige om en aftale, der kunne erstatte loven. 
Lærernes Centralorganisation (LC) og KL blev dog enige om det såkaldte bilag 4, som angav retningslinjer - dog ikke forpligtende - om, hvordan man udmøntede lov 409. 

Musketered
Op til forhandlingerne i 2018 blev der indgået den såkaldte musketered mellem de faglige organisationer for de offentligt ansatte, der blandt andet indebar, at de øvrige organisationer ikke ville forhandle overenskomst, før lærerne vurderede, at der var udsigt til en arbejdstidsaftale for dem.

Lærerkommission
Parterne nåede dog ikke til enighed om en konkret arbejdstidsaftale for undervisere, der arbejder under Lov 407, men de enedes om at nedsætte en uafhængig kommission, der skulle undersøge og komme med anbefalinger til nye arbejdstidsregler for lærerne.

Lærerkommissionens rapport
I december 2019 offentliggjorde Lærerkommissionen sin rapport med anbefalinger til en nye arbejdstidsaftale for lærerne, der arbejder under Lov 407.

Ny arbejdstidsaftale
I august 2020 blev KL og LC enige om en ny arbejdstidsaftale. Aftalen har været til urafstemning hos medlemmerne, hvor et flertal stemte ja til aftalen.
Aftalen træder for alvor i kraft den 1. august 2021. De dele af aftalen, der handler om planlægning af næste skoleår, træder dog allerede i kraft i løbet af dette skoleår.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater