Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Alle
  • Arbejdsmiljø
  • Kunstig intelligens
  • Undervisning

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdstid AT Besparelse Brobygning Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse
  • Digital eksamensovervågning Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk Eux Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022
  • Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Hf Historie Idræt Innovation Integration It It i undervisning It-forbud
  • Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerliv Læsevejledning Lectio Ledelse Lektier
  • Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 Ordblind Overenskomst Pension Præstationskultur
  • Praktikant Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø regeringens gymnasieudspil Repræsentantskabsmøde Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur
  • Sverige Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tværfaglighed Uddannelsespolitik Undervisningsdifferentiering Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 OK 13 Corona Elevfordeling Fremmedsprog Nedskæringer Digitalisering Eksamen Kunstig intelligens Besparelse
luk
Tilbage

Naturen drukner i meta-matisme

9. september 2016
Skrevet af_
gs_redaktor
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

En hoppende bold viser naturens tre bestanddele: stof, hvori der bor kræfter, der pumper bevægelse ind eller ud af bolden, når bevægelsen og kraften har samme eller modsat retning. Til sidst ligger bolden stille, for undervejs overfører sammenstød bevægelse til små bolde: molekyler i jorden og i luften. Bevægelse forsvinder ikke, den overføres, men øger sin uorden: Energien bevares, entropien øges. Liv på jorden skyldes energigennemstrømning med lav entropi fra solen og høj entropi til rummet; medmindre skydannelser omdanner spildenergien til global opvarmning.

Naturen styres af formler, hvor formellæren betegnes matematik, pythagoræernes fællesbetegnelse for deres fire vidensområder. Med musik og stjerner som selvstændige områder burde matematik i dag blot være en etikette for geometri og algebra, der begge er naturvidenskaber: Geometri er et græsk ord for jordmåling, og algebra er et arabisk ord for genforening af tal. Hvad matematik da også er i de nordamerikanske republikkers blokopdelte talentudviklende oplysningsskoler, men ikke i Europas linjeopdelte, embedsrettede dannelsesskoler.

Her førte opfindelsen af begrebet mængde til skabelsen af et selvstændigt fag, mængde-matematik, som dog burde hedde ”meta-matisme”, en blanding af ”meta-matik” og ”mate-matisme”.

Meta-matik definerer begreber, ikke som abstraktioner fra eksempler, som de historisk opstod, men som eksempler på abstraktionen mængde, det vil sige ved meningsløs selvreference: Med udgangspunkt i antikkens løgnerparadoks, ”denne sætning er usand”, påviste Russell, at netop hvis den ikke tilhører, vil en mængde tilhøre mængden af mængder, der ikke tilhører sig selv.

Mate-matisme er udsagn, som er sande i klassen, men sjældent udenfor, som for eksempel addition af tal uden enheder. I klassen er 1/2 + 2/3 = 7/6, men udenfor er det 3/5, da 1 æble blandt 2 frugter + 2 blandt 3 giver 3 blandt 5 og umuligt kan give 7 blandt 6.

Det er meta-matisme, som får lærere og professorer til at påstå, at alle umuligt kan lære matematik B, fordi calculus er for svær, til trods for at man blot skal ombytte differential- og integralregning.

Vore to sprog, talesproget og talsproget, indgår i et sproghus med tre etager. Nederst virkeligheden, så sproget, så meta-sproget, grammatikken. Men hvor talesproget underviser i sprog før metasprog, gør talsproget det modsatte.

Hold op med det; gør som republikkerne, opdel matematik i algebra og geometri, og undervis i formellære i stedet for i den meta-matisme, som kvæler både regnetalent og naturen.

Allan Tarp
VUC Aarhus

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    “Entydig” kritik af grundforløbet?

  • No image

    Hvorfor papirblad?

  • No image

    Afskaf hf-vintereksamen på blandede institutioner

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2023

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater