Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) talte i formiddags på GL's repræsentantskabsmøde.

Ministeren: Grundforløbet skal ændres – men ellers fungerer reformen godt

Indholdet i gymnasiet fejler ikke noget, mener undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun vil til gengæld af med taxametersystemet og den skæve elevfordeling.

Der er ikke brug for at lave en reform af gymnasiereformen. Indholdet i de gymnasiale uddannelser fungerer overordnet set godt.

Sådan lød det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da hun tidligere på dagen gæstede Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) repræsentantskabsmøde og talte til tillidsrepræsentanterne.

Det er første gang, siden hun blev minister for halvandet år siden, at hun udtaler sig om gymnasiereformen samlet set.

”Gymnasiet fungerer faktisk ret godt, som det er nu. Vi skal ikke ud i et nyt reform-ridt, hvor alt skal kastes op i luften. Det er der ikke brug for,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ministeren lægger dog op til enkelte justeringer. Hun har tidligere kritiseret det korte grundforløb, og det ser hun stadig gerne ser ændret.

”Vi skal have kigget på grundforløbet. Det har aldrig groet i min baghave. Jeg mener, at de tre måneder kan bruges bedre, og for de introverte elever er det uhensigtsmæssigt at skulle starte forfra to gange på så kort tid.”

Vi skal ikke ud i et nyt reform-ridt, hvor alt skal kastes op i luften. Det er der ikke brug for.

Pernille Rosenkrantz-Theil
Børne- og undervisningsminister

Usund konkurrence
Pernille Rosenkrantz-Theil påpegede, at de vigtigste opgaver på hendes to do-liste er de politiske forhandlinger om elevfordelingen og taxametersystemet. Det er de ”strukturelle klodser”, der er brug for at ændre på, fastslog hun. 

Forhandlingerne blev i foråret afbrudt af coronaen, og det er uvist, hvornår de bliver genoptaget.

I forhold til en ny elevfordeling slog hun fast, at hun ønsker at ”komme den usunde konkurrence mellem ungdomsuddanelserne til livs” og få skabt en mere ligelig fordeling af eleverne.

”Den skævhed, der er kommet i elevsammensætningen i løbet af de seneste 10 år, skal rettes op. Vi skal af med den polarisering, vi særligt ser i de større byer. Vi skal have sammenhængskraft, og der skal være uddannelsesmuligheder i hele landet,” sagde hun og fortsatte:

”I dag ser vi, hvordan de store gymnasier tager fra de små, og i storbyerne ser vi en etnisk opdeling af gymnasierne, som har taget fart. Det gør, at nogle gymnasier bliver affolket, og det kan blive svært at se, hvordan de skal overleve i lyset af de kommende små ungdomsårgange.”

Hun mener, at en skæv elevfordeling umuliggør den dannelsesopgave, gymnasierne har. 

”En fornuftig blanding af elever på det enkelte gymnasium er fuldstændig fundamentalt for at kunne give eleverne den dannelse, der skal til for, at de kan blive hele samfundsborgere. Det bliver man ikke, hvis man ikke lærer hinanden at kende på kryds og tværs af kulturelle og sociale skel.”

Taxametersystem skal nytænkes
Ifølge ministeren hænger elevsammensætningen, taxametersystemet og institutionslovgivningen tæt sammen.

”Det er de tre instrumenter, der har skabt den situation, vi står i. Og derfor er det de tre instrumenter, vi fra politisk hold skal turde at gøre op med,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

”Det skal ikke være konkurrencen om sidste taxameterkroner, der er afgørende for, hvordan man indretter sig.”

Hun lagde ikke skjul på, at hun gerne vil helt af med taxametersystemet og skabe en ny model fra bunden.

”Jeg mener, at vi skal tænke taxametersystemet helt forfra. Det er knopskudt i alle mulige tænkelige retninger, og jeg bryder mig ikke om dets individfokusering. Der er brug for, at vi tænker det helt om.”

I dag ser vi, hvordan de store gymnasier tager fra de små, og i storbyerne ser vi en etnisk opdeling af gymnasierne, som har taget fart.

Pernille Rosenkrantz-Theil
Børne- og undervisningsminister

Ulemper ved klyngemodel
Ministeren indledte med en 10 minutters tale og svarede efterfølgende på spørgsmål. Her forholdt hun sig blandt andet til den såkaldte klyngemodel, som en ekspertgruppe anbefalede i foråret.

Ekspertgruppen blev nedsat af den tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA). Den skulle komme med bud på, hvordan man får skabt en bedre elevfordeling. 

Læs: Ekspertgruppe: Gymnasier skal opdeles i klynger

Pernille Rosenkrantz-Theil lagde ikke skjul på, at hun både ser ”åbenlyse fordele og ulemper” ved modellen.

”Tag studieretningen med billedkunst på A-niveau, som kun findes på to skoler i landet – i København og Aarhus. Hvis man har en klyngemodel, så lægger man en bombe under muligheden for at have specialiserede studieretninger i den form, vi kender det i dag. Vi skal have fundet en balance, så man på den ene side kan have et interessant og varieret uddannelsesudbud, herunder mindre studieretninger, og på den anden sikrer en blandet elevsammensætning. Den opgave løser klyngemodellen ikke.”

Hun mener, at der findes klogere modeller end klyngemodellen.

”Efter min egen mening har vi lavet en klogere model i ministeriet,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil, der dog ikke uddybede, hvad den går ud på.

Tak til lærerne
Pernille Rosenkrantz-Theil benyttede desuden lejligheden til endnu engang at takke både GL og landets gymnasielærere for indsatsen, da coronakrisen ramte i foråret.

”Det har været hæsblæsende og forrykt. Det ved I bedre end nogen andre. I foråret gjorde I på få døgn jeres undervisning virtuel. Læringskurven var stejl, de kreative løsninger var mange. Det har krævet noget helt særligt, og jeg vil gerne takke jer alle for det kæmpe slæb og ansvar, I har taget,” lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun forstår godt, hvis kampgejsten er ved at være lidt slidt.

”Det er svært at bedrive undervisning, når forholdene hele tiden ændrer sig. Og særligt svært, når man – som det er tilfældet mange steder lige nu – både skal lave virtuel og fysisk undervisning. I ministeriet vil forsøge at støtte jer, alt det vi kan,” sagde ministeren.