Ekspertgruppe: Gymnasier skal opdeles i klynger

Gymnasier skal fordeles i klynger på tre til fire skoler. Sådan lyder anbefalingen fra ekspertgruppen om elevfordeling. Kapaciteten skal styres meget stramt, og hhx og htx skal omfattes af model, mener gruppen.

Fremover skal gymnasier placeres i klynger med tre til fire skoler, og inden for det område skal de lokale unge vælge et gymnasium. Hvis der opstår en skæv elevfordeling mellem gymnasierne i klyngen, så skal eleverne omfordeles. 

Sådan lyder anbefalingen fra den ekspertgruppe, som har analyseret forskellige modeller for fordeling af gymnasieelever.

Gymnasieeleverne inden for klyngen skal i videst muligt omfang have deres ønske for gymnasium opfyldt, men klyngemodellen vil også betyde en indskrænkning af elevernes frie valg.

Ekspertgruppen, som blev nedsat af tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA), har været i gang med arbejdet længe. Formålet har været at finde løsninger på, at elever med anden etnisk herkomst i stigende omfang går på de samme få gymnasier, og at flere udkantsgymnasier mister elever til gymnasier i de store byer.

Ekspertgruppen har analyseret fire modeller - klyngemodellen, distriktsmodellen, lokale fordelingsregler og en frit valg-løsning. 

“Da vi i ekspertgruppen var færdige med arbejdet, var vi alle enige om, at klyngemodellen er den bedste model, og derfor går vi ud med en klar anbefaling af den. Vi mener, at det er den model, som bedst løser udfordringer og samtidig respekterer elevernes frie valg,” siger Rikke Hvilshøj, som er formand for ekspertgruppen.

Vi anbefaler en stram kapacitetsstyring, og det vil betyde, at nogle skoler fremover skal have færre klasser.

Rikke Hvilshøj, formand
Ekspertgruppen for elevfordeling

Ekspertgruppen mener, at en stram styring af kapaciteten på gymnasierne er helt afgørende for at løse udfordringerne. 

Rikke Hvilshøj peger på, at det er nødvendigt, at nogle skoler sætter kapaciteten ned af hensyn til andre skoler. 

“Vi anbefaler en stram kapacitetsstyring, og det vil betyde, at nogle skoler fremover skal have færre klasser. Vi anbefaler derfor en overgangsordning, hvor skolerne kan tilpasse sig,” siger Rikke Hvilshøj.

Ifølge gruppen skal kapaciteten styres så stramt, at antallet af gymnasiepladser i hver enkelt klynge passer nogenlunde med antallet af unge, som søger ind på gymnasierne i klyngen. Det vil også betyde, at det kun vil være ganske få unge, som bliver optaget på gymnasier uden for deres egen klynge. Der vil ganske enkelt ikke være plads til dem på gymnasierne i naboklyngerne, hvis politikerne vælger at følge gruppens anbefalinger.

Aktive klynger
Hele Danmark skal deles op i gymnasieklynger. Men klyngerne skal kun være aktive, hvis elevfordelingen giver anledning til faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer. Det kan for eksempel være et enkelt gymnasium, der ønsker klyngen aktiveret. 

“Modellen er fleksibel på den måde, at den kun er aktiv, hvor der lokalt er problemer,” siger Rikke Hvilshøj.

Inden for klyngen skal eleverne fordeles, hvis det er nødvendigt. Ekspertgruppen anbefaler, at man i den enkelte klynge fordeler på baggrund af karakterer fra grundskolen. Og gruppen kommer helt uden om at fordele efter etnicitet. Gruppen nævner dog også, at fordelingen kan ske efter andre socioøkonomiske faktorer som for eksempel forældrenes uddannelsesbaggrund. Men gruppen anbefaler karakterer som eneste målestok. En løsning kan for eksempel være, at de 25 procent af eleverne, som har de laveste  karakterer, fordeles ligeligt på skolerne i klyngen. 

Regionsgrænser er ligegyldige
Klyngerne skal ifølge ekspertgruppen også kunne gå ind over to regioner.

“Regionernes grænser er ligegyldige for eleverne, og klyngerne skal i stedet lægges ud fra en naturlig geografisk placering,” siger Rikke Hvilshøj.

Hver enkelt klynge skal have et koordinationsudvalg, som sørger for at lave en stram styring af kapaciteten og fordelingen af eleverne. Det skal stadig være regionerne, som har ansvaret for at planlægge den overordnede styring af kapaciteten.

Slut med ventelister
Rikke Hvilshøj siger også, at gruppen anbefaler, at gymnasierne ikke længere har ventelister. Ventelisterne har visse steder været brugt til at hente elever fra nabogymnasiet, hver gang der er opstået en ledig plads.

“Der kan være tilfælde, hvor man skal tage hensyn til en elev, som ønsker at skifte gymnasium, men så må de to rektorer på skolerne aftale det,” siger hun. 

Vi kan ikke se modeller, som løser de her udfordringer, hvis vi ikke også inddrager hhx og htx.

Rikke Hvilshøj, formand
Ekspertgruppen for elevfordeling

Htx og hhx skal også være med
Det er også helt afgørende ifølge ekspertgruppen, at hhx og htx omfattes af en ny model for elevfordeling, og at kapaciteten for disse uddannelser styres. 

“Vi kan ikke se modeller, som løser de her udfordringer, hvis vi ikke også inddrager hhx og htx og også har en stram kapacitetsstyring af disse uddannelser,” siger Rikke Hvilshøj.

Hun peger på et scenarie, hvor stx og hf er meget stramt styret, mens erhvervsgymnasier frit kan udvide kapaciteten.

“Så kan man næsten selv regne ud, hvad der sker,” siger hun.

Gruppen peger også på, at en klyngemodel, hvor elever skal vælge et gymnasium inden for egen klynge, kan betyde, at flere elever vælger at gå på et privat gymnasium. 

“Vi har ikke mandat til at inddrage private gymnasier i vores anbefalinger. Vi konstaterer blot, at der kan ske en adfærdsændring blandt unge, når deres frie valg reduceres,” siger Rikke Hvilshøj

Gruppen peger også på risikoen for, at flere unge vil få proformaadresser for at komme ind på bestemte gymnasier. 

Vi står med de her problemer, fordi der har været en manglende styring på området.

Tomas Kepler, formand
GL

GL: Flere gode ting
Formanden for Gymnasieskolerens Lærerforening (GL), Tomas Kepler, ser flere gode ting i udspillet fra ekspertgruppen.

“Det virker fornuftigt at dele skoler op i mindre geografiske områder, som har en højere myndighed, der tager det overordnede ansvar for fordelingen af elever. Det er også fornuftigt, at ekspertgruppen anbefaler en stram styring af kapaciteten, for det har hidtil manglet,” siger Tomas Kepler.

 Han mener også, det er vigtigt, at htx og hhx inddrages i en kommende model.
“Vi står med de her problemer, fordi der har været en manglende styring på området. Derfor er det naturligt, at alle uddannelser bliver styret af en ny model.”

Ekspertgruppen anbefaler, at klyngerne kan være hvilende eller aktive, alt efter om der er et behov for at omfordele eleverne i en klynge. Samtidig lægger gruppen op til, at eleverne kan fordeles ud fra forskellige kriterier alt efter sammensætningen af unge i klyngen. Tomas Kepler peger på, at det er vigtigt, at principperne for fordeling af elever og aktivering af klyngerne ikke bliver en bureaukratisk eller langstrakt proces.

Regionerne skal ifølge ekspertgruppen stadig spille en rolle i forhold til kapacitetsstyring. Det er fornuftigt, mener Tomas Kepler. 

“Men det kræver også, at regionerne kan levere varen og skære igennem, når skolerne i en klynge er uenige om kapaciteten,” siger han.

Danske Gymnasier: Fornuftigt
Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø er også glad for ekspertgruppens anbefalinger.

“Vi er glade for, at gruppen har lavet et grundigt stykke analysearbejde, og jeg håber, at politikerne vil lytte meget til ekspertgruppen. Det er interessant med en klyngemodel, som rummer muligheden for at aktivere forskellige måder at fordele eleverne på, og som kun er aktiv, hvis det er nødvendigt,” siger hun.

Hun er også glad for anbefalingen om, at hhx og htx inddrages i en model.

“Det er vigtigt, at kapacitetsstyring gælder for hele området,” siger Birgitte Vedersø.

Ministeren: Politiske forhandlinger 
De politiske partier skal senere sætte sig sammen og finde permanente løsninger for elevfordelingen.

”Det er et mål for regeringen, at dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser skal afspejle befolkningssammensætningen. Det er ikke tilfældet på alle gymnasier i dag, og derfor er det en bunden opgave at finde en varig løsning på udfordringerne med at fordele elever mere hensigtsmæssigt. Regeringen vil nu se nærmere på ekspertgruppens rapport. Derefter indkalder jeg til politiske forhandlinger,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).