Midt i en Coronatid

For ca. en måned siden var jeg på ferie i Rom. Det er utænkeligt i dag.

For blot en halv måned siden arbejdede jeg på gymnasiet om dagen og var mor/kone hjemme om aftenen. Det er utænkeligt i dag.

For lidt over en uge siden havde jeg mulighed for en masse social interaktion; i klasserum, på lærerværelset, på gangene. Nu er der stilhed…en skræmmende stilhed!

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle opleve Danmark blive lukket ned og være nødt til at undervise hjemmefra; og ikke nok med at undervise mine egne elever, så fik jeg også et ekstrajob: at undervise mine egne børn, som befinder sig i henholdsvis 2. klasse og 5. klasse. Hænderne har været fulde, hovedet lige så. Fx midt imens jeg forberedte spørgsmål til en klasse, begyndte min datter at stave højt på engelsk og spørge ”Er det ikke rigtigt, mor?”, mens min søn fik et mindre raserianfald i stuen over en matematikopgave. Som regel løser tingene sig- med tålmodighed, med forklaringer og med forståelse, men jeg må nok erkende, at jeg pt arbejder størstedelen af tiden- hvis ikke med mit eget, så med børnenes eller de daglige gøremål.

Af samme årsag tænkte jeg, det var en god ide at følge med, da min mand skulle på onlinekursus i ”Sådan arbejder du bedst hjemmefra”. Rådene var simple: Stå op før børnene, måske kl 6 eller halv 7 og arbejd til børnene vågner. Tag dit ”arbejds”tøj på, så du vitterlig føler, du skal på arbejde og ikke blot sidder derhjemme i et par joggingbukser. Når børnene har fået morgenmad, kan du hjælpe til med deres lektier, og når de er færdige ved 13-14-tiden, kan de formentlig sættes til at lege eller se fjernsyn; kort sagt ting som forhåbentlig ikke vil forstyrre dig. Herefter har du roen til at arbejde indtil aftensmad. Efter maden og børnenes sengetid kan du så evt. færdiggøre de sidste timers arbejde.
Rådene er velmenende, men langt fra realistiske. Enig i, at det virker at arbejde, før børnene står op, og efter børnene er gået i seng. Dette råd er særligt godt for mellem 9 og 15 er Teams og Lectio ofte overbelastet, hvormed det kan være svært at arbejde ”online”. Rådet om ”arbejdstøj” fungerer også godt, da jeg så tydeligt for mig selv kan markere: nu arbejder jeg, nu har jeg fri. Men herefter virker rådene ikke helt mere- for mine børn har også brug for mig efter kl 14, og roen er næsten aldrig tilstede; så kører fjernsynet, så skændes børnene. Og hvis jeg ikke arbejder mellem 9-15, har jeg indirekte accepteret, at der ikke bliver kvalitetstid med min mand, for så er vi nødt til at sidde side om side med hver vores skærm for at indhente det forsømte.

I weekenden har jeg så vidt muligt slukket min computer og dedikeret tiden til familien. Der er gået ture, bagt i massevis, spillet spil - i det hele taget synes kreativiteten at komme mere til udtryk for hver dag der går. Søndag aften fandt dog både min mand og jeg computeren frem, for hvis vi kunne arbejde nogle timer her, ville vi allerede være et lille skridt foran, når den næste undervisningsuge begyndte.

Lige nu er alting meget nyt og overvældende, og det kræver tid at tilpasse sig situationen, men på et tidspunkt er situationen forhåbentlig blevet så meget hverdag, at alting går op i en højere enhed af sig selv. Jeg er fuld af forhåbning, og det er vigtigt at huske sig selv på: Intet varer for evigt- heller ikke ”Danmarks nedlukning” :-)