Merete Riisager dumper i videnskabsteori

Hvor var det oplivende at læse kronikken i det seneste nummer af Gymnasieskolen “Barnet og badevandet – basal videnskabsteori på stx” af Mads Rangvid og Jens Viggo Olavi Nielsen.

Videnskabsteori har fået en ny og mere alvorlig rolle, skriver de. Videnskab i de eksperimenterende fag, der foruden naturvidenskabelige fag også inkluderer moderne psykologi, bygger på undersøgelser og eksperimenter. Og i processen med at afdække, hvordan ting hænger sammen – hvad der er sandt, og hvad der er falsk, arbejder man med evidenshierarkier. Enkeltstående undersøgelser kan fx have høj kvalitet, når de er repræsentative for den undersøgte gruppe, og når de er blindede. Men på det højeste niveau, niveau 1, i dette hierarki ligger metaanalyser og kvalitative systematiske reviews.

Eksempel på evidenshieraki:

Kilde: Zakkariae 207

I sådanne reviews gennemgår en ekspertgruppe alle de undersøgelser, der er udført og publiceret i peer reviewed faglitteratur, hvorefter man udvælger de undersøgelser, der har den højeste videnskabelige kvalitet.
Fra disse undersøgelser drages en sammenfattende konklusion. Konklusioner, der drages i sådanne kvalitative systematiske reviews, skal tages meget alvorligt, idet de repræsenterer den højeste grad af evidens, som videnskaben kan frembyde.
Og nu er vi fremme ved skandalen i den såkaldte stavepladesag, hvor ministeren har godkendt anvendelse af staveplader i gymnasiet. Ministeriet og dermed ministeren er blevet præsenteret for konklusionerne i et systematisk review fra 2014 udarbejdet af et team af internationale forskere (Schlosser 2014). I dette review konkluderes det om anvendelse af staveplade med håndstøtte af en hjælper også kaldet faciliteret kommunikation (FC):

”Resultaterne indikerede utvetydig evidens for facilitatorkontrol: Meddelelser genereret via FC er forfattet af facilitatorerne snarere end af de handicappede. Derfor er FC en teknik, der ikke har nogen gyldighed.” (Facilitator er den håndstøttende hjælper).

Enhver akademiker, medmindre han/hun er totalt ignorant inden for videnskabsteori, vil efter at være præsenteret for denne viden nikke alvorligt og konkludere: Ja – så er der ikke noget at rafle om – udsagn fremkommet ved faciliteret kommunikation kan ikke bruges til noget som helst. Der kan heller ikke opdrives en eneste forsker med fagekspertise indenfor dette område, der vil anbefale faciliteret kommunikation. ALLIGEVEL har ledelsen på Solrød Gymnasium og Undervisningsministeriet godkendt anvendelse af faciliteret kommunikation ikke bare i undervisningen, men også til studentereksamen. Og de har taget beslutningen på grundlag af facilitators beretning om, at faciliteret kommunikation fungerer.
Både ledelse og undervisningsministerium bygger altså deres beslutning på anekdotisk evidens. Anekdoter ligger absolut lavest i evidens-hierakiet. Det gør de med god grund. For skulle man generelt acceptere anekdoter som evidens, ville det betyde, at man skulle anerkende eksistensen af UFO’er, astrologi og tarot-kort osv. Brug af anekdotisk evidens som grundlag for beslutninger vidner om en total mangel på videnskabsforståelse. Man kunne måske undskylde Solrød Gymnasiums ledelse og Undervisningsministeriet med, at man i starten ikke var klar over problemet. Men efter at være præsenteret for den videnskabelige konsensus, kunne man have forhørt sig hos en uvildig forsker eller forskningsinstitution. I stedet for har man forsøgt at tie problemet ihjel. Det har ikke været let for sagen har været fremme i både Politiken og i Ekstra Bladet. Behændigt – måske under vejledning af en spindoktor – har ministeren valgt at undlade at svare på kritikken og forholde sig tavs. Så stavepladefarcen fortsætter, og til sommereksamen vil en multihandicappet elev på Solrød Gymnasium gå til eksamen med en facilitator i hånden, og både censor og eksaminator, der er cand. scient’er vil vide, at det ikke er den multihandicappede elev, de bedømmer, men facilitatoren. Men censor og eksaminator er nødt til at parere ordre, for det er nu engang Undervisningsministeriet og ledelsen, der har magten, og den sørgelige konklusion er, at magt trumfer sandhed. Indtil videre.

Troels Wolf, lektor, Solrød Gymnasium.

Kilder: Ralf W. Schlosser, Susan Balandin, Bronwyn Hemsley, Teresa Iacono, Paul Probst & Stephen von Tetzchner (2014) Facilitated Communication and Authorship: A Systematic Review, Augmentative and Alternative Communication, 30:4, 359-368, DOI: 10.3109/07434618.2014.971490 Bobby Zakariae: Evidensbaseret psykologisk praksis, Psykolog Nyt 2007.