Ledere: Lærere skal fortælle ledere om merarbejde

Ledere: Lærere skal fortælle ledere om merarbejde

Den eneste måde, hvorpå man kan løse problemet med, at lærere arbejder for meget, er, hvis lederne bliver gjort opmærksom på det, lyder det fra lederne.

Det er en meget uheldig situation, når lærere arbejder for meget og ikke gør opmærksom på det, lyder det fra lederne.

Det skal løses ved løbende dialog, siger næstformanden for Danske Gymnasier, Jakob Thulesen Dahl.

”Jeg forstår ikke de lærere i undersøgelsen, der siger, at de ikke indberetter overarbejde. Det står der i overenskomsten, at man skal, og det skal man selvfølgelig gøre, så ledelsen kan tage fat,” siger Jakob Thulesen Dahl og tilføjer:

”Det nytter heller ikke noget, hvis man sidder og venter til det sidste med at gøre opmærksom på, at man har for meget arbejde, for så giver man ikke ledelsen mulighed for at arbejde med opgavefordelingen.”

René van Laer er enig. Han er formand for gymnasieudvalget i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.

”Hvis det er et generelt problem, er man nødt til at tale med ledelsen, så man kan finde årsagen. Arbejder man for eksempel for meget på grund af for meget undervisning, har man for mange spredte hold, eller er man helt grøn som underviser? Der kan være mange grunde til, at man bruger for meget tid,” siger René van Laer og tilføjer:

”Løsningen er derfor også forskellig fra lærer til lærer. Men det allervigtigste er at få sat ord på, så ledelsen kan handle. For det er ikke meningen, at man skal arbejde for meget.”

Han fortæller, at lærerne på KNord, hvor han er direktør, fast har tre samtaler om året med en leder.

”På den måde kan man sikre en løbende dialog. Første samtale er, når årsplanen er lagt, så er der en i efteråret for at høre, hvordan det går, og endnu en igen til foråret,” fortæller René van Laer, der understreger, at dialog er det vigtigste værktøj.

Jakob Thulesen Dahl understreger, at den enkelte medarbejder er forpligtet til at tale med den nærmeste leder om arbejdstiden, ligesom ledelsen er forpligtet til at holde øje med, at den planlægger opgaveporteføljer, som giver mening.

”Det er vigtigt at huske, at der er tale om klassisk akademisk arbejdskraft – det afspejler lønnen også. Det betyder, at det er medarbejdere, der får en høj løn, og hvor man derfor kan forvente, at de kan styre tidsforbruget på opgaven. Det er helt klassisk, at du tager ansvar for at løse opgaven i bedst mulige kvalitet med den tid, der er til rådighed,” siger Jakob Thulesen Dahl.

Lærere fortæller, at de ikke tør fortælle om merarbejde i en tid med nedskæringer, fordi de frygter afskedigelse.

”Det findes vel i alle brancher, at når krisen kradser, så bliver medarbejderne bekymrede for deres job, og der er en form for risikovurdering. Men når det er sagt, så er det klart, at man i sparetider nok er nødt til at nå flere opgaver. Vi skal hjælpe hinanden med at finde gode løsninger, så vi når et rimeligt godt resultat med færre ressourcer,” siger Jakob Thulesen Dahl og tilføjer:

”Men hvis der er nogle lærere, der har ondt i maven over at gå til ledelsen og drøfte deres arbejdstid, så skal vi invitere endnu mere ind til dialog og sørge for, at lærerne er trygge ved at gå til nærmeste leder og få en dialog om arbejdstiden.”

Der er jo som regel en god forklaring på, hvorfor man bruger mere tid på opgaver. 

René van Laer, formand for gymnasieudvalget

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

Tanken om lærere, der ikke tør gøre opmærksom på, at de arbejder for meget, fordi de frygter afskedigelse, huer bestemt ikke René van Laer.

”Det vil jeg være meget ked af, og jeg håber og tror ikke, at der er nogen leder, der bruger sin ledelsesret på den måde, at man vil afskedige medarbejdere, der arbejder for meget – det ville være helt utilstedeligt. Det ville skabe et samarbejdsklima, som jeg ville være meget ked af. Der er jo som regel en god forklaring på, hvorfor man bruger mere tid på opgaver, så man skal ikke være bange for at gøre opmærksom på det,” siger René van Laer.