Kristiane Hauer Cand.mag. kunsthistorie dansk Københavns Universitet.

Man kan også opnå fordybelse ved at læse andet end skønlitteratur. Det handler om selve læsesituationen, og at man lever sig ind i det, man læser, siger læseforsker Kristiane Hauer.

Læsning skaber et særligt rum – og det skal plejes

Det er værdifuldt at fordybe sig i skønlitteratur, siger læse- og fordybelsesforsker Kristiane Hauer. Gymnasielærerne skal hjælpe eleverne med at forstå, at læsning handler om andet end at kunne analysere og fortolke en tekst, mener hun.

Der var engang en lyshåret pige, der elskede at forsvinde ind i en verden væk fra sin egen. Hun sad tit i sengen på sit værelse, men i hovedet var hun langt væk i en ny og forunderlig verden. En verden, hun fandt gennem ordene i en bog. Særligt historien om den nysgerrige Alice, der faldt gennem et kaninhul og havnede i et eventyrland med en gal hattemager, en Hjerter Dronning og en meget, meget travl kanin, havde hun et helt særligt forhold til. Pigen hed Kristiane Hauer.

I dag er hun voksen, men kærligheden til bøgerne er den samme. Interessen er blevet til en levevej, for i dag forsker hun i læsning og fordybelse ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Ligesom Alice er Kristiane Hauer nysgerrig. Nysgerrig på de verdener, som hun møder i bøgerne, og på, hvad der sker i vores bevidsthed, når vi læser.

“Man kommer ind i en anden verden gennem sproget. Man har sig selv med, men man møder også noget andet og nyt, og det gør man i et mentalt indre rum,” siger hun og uddyber:

“Når man læser en tekst, danner man en række indre billeder. Som glimt eller fornemmelser af en anden verden. Nogle oplever det nærmest som en lille film, og man trækker på sin egen erfaring for at danne billederne.”

Derfor lægger man mærke til forskellige ting og forstår historien og personernes handlinger forskelligt, alt efter hvad man selv har med i sin bagage, forklarer Kristiane Hauer. Man sætter selv tempoet, når ens øjne glider ned over siderne, og det giver bedre mulighed for at nå dybere ind i teksten end i de visuelle medier, hvor tempoet er sat for en.

“I bøger er der en åbenhed, fordi man selv skal være meddigtende og arbejde for, at tekstens univers folder sig ud. Det foregår samtidig i ens eget mentale indre rum. Det, synes jeg, er meget fascinerende, og der kan læsningen noget helt særligt.”

Læsning er et rum, hvor man kan reflektere og få udvidet sin horisont i forhold til andres følelser eller levemåde. Man kan også få følelsen af at blive forstået, hvis nogen i teksten har det på samme måde som en selv, forklarer Kristiane Hauer.

“Man kan godt tænke, at det kan være en ensom aktivitet at læse, men der kan også være en følelse af et møde. Det kan måske endda føles mere dybt, end når man møder mennesker i al almindelighed,” siger hun.

Man bliver nødt til at arbejde med fordybet læsning som en del af skoledagen.

Kristiane Hauer, læse- og fordybelsesforsker
Københavns Universitet

Få unge læser
I sin forskning er Kristiane Hauer optaget af den individuelle læsers møde med teksten, men også af, hvordan man får en læsning, hvor man fordyber sig. Hun har kigget på 8. klasses-elevers læsning af romaner.

Netop fordybelsen er interessant, fordi det er noget, som flere stræber efter i en tid, hvor der ikke er meget ro, og hvor blandt andet brugen af sociale medier går ud over vores koncentrationsevne, fortæller hun.

Ifølge et udtræk fra Danmarks Statistik, som DR lavede tidligere i år, er det kun otte procent af de 16-19-årige, der læser dagligt eller næsten dagligt. Kristiane Hauer påpeger dog, at læsning kan være svært at måle. I sine undersøgelser af elever fra 8. klasse sagde en elev eksempelvis, at vedkommende læste undertekster og derfor læste hver dag. Men det er ikke fordybet læsning, understreger læseforskeren.

Kristiane Hauer synes, at det er bekymrende, at få unge læser i deres fritid, men samtidig kan hun godt forstå de gymnasieelever, der siger, at det er svært for dem at finde tid til at læse, når de samtidig har et skoleliv med mange lektier.

“Men hvis man ikke læser længere sammenhængende tekster særlig tit, bliver det sværere at læse den slags tekster. Så oplever man typisk en større modstand og føler i mindre grad, at det er noget, man slapper af med. Det er mit indtryk, at YouTube og serier ofte erstatter det rum for afslapning, og så bliver læsning noget, man skal tage sig sammen til.”

For at undgå, at læsningen bliver en sur tjans, er man nødt til at pleje den, påpeger hun.

“Hvis vi fortsat vil have en kultur, hvor læsning er noget levende, som vi vælger til, ligesom vi gør med tv-serier, film og teatret, skal læsningen plejes og have plads.”

Meningen med at læse en roman er mere end at kunne analysere og fortolke den.

Kristiane Hauer, læse- og fordybelsesforsker
Københavns Universitet

Derfor er hun meget begejstret for, at nogle gymnasier har indført ’lystlæsning’. Her sættes der tid af i skoletiden til, at eleverne læser i en bog, de selv har haft med. Kristiane Hauer har hjulpet nogle af gymnasierne med at tilrettelægge det.

“Nutidens ungdomsliv er ofte tæt pakket med aktiviteter, så jeg tror, at man bliver nødt til at arbejde med fordybet læsning som en del af skoledagen. Lystlæsning kan træne eleverne, og så er det måske lettere for dem at fortsætte, når de kommer hjem.”

Et af argumenterne bag lystlæsning er, at fordybelsesevnen trænes, og evnen til at fordybe sig kan eleverne bruge i alle fag, fortæller Kristiane Hauer.

Vent med analyse og fortolkning
Kristiane Hauer anbefaler, at man som dansklærer giver plads til at tale om elevernes individuelle læseoplevelser af de tekster, de læser i undervisningen. I stedet for at gå direkte i gang med analyse og fortolkning kan man starte med at tale om elevernes læseoplevelse.

Var det svært at koncentrere sig under læsningen? Lagde eleverne mærke til bestemte steder, hvor de blev uopmærksomme, og hvad mon det skyldtes?

“Eleverne bliver mere bevidste om deres egen koncentration, og man får talt om, at meningen med at læse en roman er mere end at kunne analysere og fortolke den. Meningen er også, at man får en fordybet læseoplevelse, hvor man kan opnå det, der er værdifuldt ved at læse,” siger Kristiane Hauer og tilføjer:

“Der er noget særligt ved, at man sidder med en bog, og der bliver skabt en indre verden i mødet mellem tekst og læser. Det er en helt særlig situation, som ikke er den samme, hvis man sidder og ser en YouTube-video.”

Af den grund anbefaler Kristiane Hauer også, at man læser i fysiske bøger, hvis man har svært ved at fordybe sig. E-bøger eller tekster på en skærm åbner op for flere fristelser.

“På en tablet eller en computerskærm er teksten ikke et lukket rum. Man kan lettere skifte den ud med noget andet, og så bliver det sværere at gå helt ind i teksten,” forklarer hun.

Ifølge Kristiane Hauer viser forskning desuden, at læsning også bidrager til et bedre ordforråd.

“Når man bliver præsenteret for et rigt sprog, bliver man også selv bedre til at sætte ord på sine tanker,” fortæller hun.

De elever, der fortsætter på en videregående uddannelse, når de har fået studenterhuen på, får brug for at kunne fordybe sig og læse længere tekster. Derfor er det godt at træne i gymnasiet, påpeger hun.

Vil man styrke sine elevers læsekompetence, anbefaler Kristiane Hauer, at man taler med sine elever om bøger og læsning. Man kan spørge, hvad de læser, og hvorfor netop den bog er spændende. Og så skal man dele ud af sine egne gode læseoplevelser, mener hun.

“Har man læst en spændende artikel i National Geographic eller Weekendavisen, så fortæl eleverne om det, så de forstår, at læsning giver noget værdifuldt. Som gymnasielærer er man rollemodel, og engagement og begejstring smitter.”