Lærerens sociale kompetence er vigtigere end nogensinde

Lærerrollen på gymnasier og hf-skoler har ændret sig markant. Derfor må vi sige farvel til de lærere, der stædigt fastholder, at de er faglærere og ikke skal være en slags folkeskolelærere. For de tager fejl. Lærerens arbejde minder i stigende grad om udskolingslærernes i grundskolen. Og både forskningen og erfaringer fra virkeligheden peger på, at er der mere end nogensinde før er brug for socialt kompetente lærere, der målrettet og systematisk styrker deres relation til hver enkelt elev. Men kan det ikke blive for meget af det gode, og er det ikke på bekostning af fagligheden? Nej, ikke hvis vi ser på forskningen og realiteterne bag.

De savnede jer!
Under corona-hjemsendelserne var det for mig tydeligt at se, at de unge savnede jer - deres lærere. Jeg sad på første parket og lyttede med i undervisningen, da min datter går på hf og min søn på det tidspunkt gik i gymnasiet. Jeg nød at opleve de lærere, der kæmpede for at række ud til eleverne og skabe et fagligt og socialt online klasserum, hvor alle blev klogere og gladere. Jeg ærgrede mig også over de lærere, der lod eleverne have slukket kamera, og som slet ikke henvendte sig direkte til hver enkelt. Derfor vil jeg gerne slå et slag for relationer og lærerens social kompetence.

Hvad er lærerens sociale kompetence?
Som jeg forstår det, er social kompetence lærerens evne til at skabe sociale bånd til eleverne. Det er også lærerens evne til at håndtere sociale situationer. Og det er at kunne leve sig ind i elevernes perspektiver og meninger. Social kompetence er desuden viden om gruppedynamikker og samspillet mellem mennesker. Det er lærerens evne til at forstå elevernes ønske om at skabe sig en sammenhængende social og personlig identitet. Til slut er det også lærerens forståelse af, at relationen til eleverne er asymmetrisk, da læreren er den voksne, der i sidste ende bestemmer og som har sanktionsmuligheder overfor eleven.

Hvorfor stammer disse idéer fra?
Historisk set har vi i vores skoler været stærkt optagede af at have socialt kompetence lærere med et blik for alle slags elever. Mange kender nok til Grundtvigs ord om, at vi i Danmark har en svaghed for de svageste. Denne holdning afspejler sig i vores skolesystem, hvor ambitionen er, at trivsel, relationer og faglighed går hånd i hånd. Der er i stigende grad kommet fokus på relationen mellem lærer og elev, som en vigtig del af målet om at få fagligt, livsduelige og stærke elever, der trives i gymnasiet og på hf.

Hvad siger forskningen om relationernes vigtighed?
Forskningsmæssigt har man siden 1990’erne øget interessen for, hvorfor social kompetence herunder relationsdannelse er så essentielt hos en lærer både i grundskolen og i gymnasieskolen. Man kan finde talrige eksempler på forskningsmæssig enighed i den pointe. Eksempelvis skriver adjunkt og ph.d. Louise Klinge i sin afhandling Lærerens relationskompetence: ”Undersøgelser af undervisning på alle klassetrin viser overensstemmende resultater af lærer-elevrelationens betydning (Skaalvik & Skaalvik 2011a; Drugli 2012). Relationens karakter ændrer sig, men dens betydning mindskes ikke i takt med, at elever bliver ældre. Unges, og ikke kun børns, faglige præstationer og trivsel er også i høj grad påvirket af lærer-elev-relationens kvalitet.”

Det er jo ikke folkeskolen, det her
I gymnasieskolen er relationen anderledes end i grundskolen. Man kan kalde den mere voksen eller seriøs. Måske tager den et mere fagligt udgangspunkt. Eksempelvis havde min egen søn, der i sommer blev student, en særdeles stærk relation til sin fransklærer, fordi de begge brændte for faget. Men betydningen af relationen er uændret. Det er en vigtig pointe, at den unge gerne vil have et bånd til sin lærer. Den unge vil gerne ses af sin lærer og opleve, at læreren viser interesse for ham eller hende. Dorte Ågård, der er tidligere gymnasielærer, Ph.d. og lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, skriver bl.a. om lærerens rolle ift. eleverne: ”Positiv kontakt betyder, at lærerens forhold til eleverne er præget af nærhed, varme, følelsesmæssig sikkerhed, gensidig interesse og samarbejde.” I en artikel om Ågårds Ph.d-afhandling kan man desuden læse: ”at gymnasieelevers oplevelse af forholdet til deres lærere har stor betydning for deres motivation. Der er solidt grundlag for at påpege dette med henvisning til nyere motivations- og relationsforskning, og det er bekræftes i denne empiriske undersøgelse.”

Hvad kan man gøre i praksis?
Det er derfor særdeles vigtigt, at man som lærer øger sin opmærksomhed mod denne vinkel på lærerfagligheden: Den sociale kompetence. Det kan læres, og det skal sættes i system. Når man vender blikket mod relationsdannelsen mellem lærer og elev, er det min erfaring, at systematik gør det nemmere og mere effektivt, hvilket er til gavn for både lærer og elev. Derfor er der to måder, jeg gerne vil præsentere:

1) Den enkle: Brug din liste over klassens elever og sæt et kryds hver gang, du har været i kontakt med eleven i løbet af en uge. Det kan være både i timer, på gangene og i andre fora. Det kan også være online. Læg mærke til de elever, der ikke få et kryds. Tag kontakt til dem.

2) Den udvidede: Tag fat i to andre kolleger, der også har klassen. Definér kort fem former for relationer til eleverne fra ingen relation til stærk relation. Lav hver især et individuelt overblik over eleverne i klassen. Beslut hvilken form for relation, i hver især har til hver enkelt elev lige nu. Tag en ny elevliste. Lav et skema over jeres respektive relationer til eleverne. Se på jeres overblik. Beslut, hvilke elever der skal have ekstra opmærksomhed. Man kan finde skabeloner til arbejdet her (gratis).

Det tager din tid
Det er klart, at det tager tid fra din forberedelse, og jeg ved, at tid altid er en mangelvare for en lærer. Men jeg vil fastholde, at det er en nødvendig opgave. Som tidligere nævnt ved vi, at det øger elevens trivsel men også det faglige niveau. Eleverne bliver simpelthen dygtigere af, at du rækker ud til hver enkelt af dem. Så det er bare om at komme i gang.

Med venlig hilsen Casper Rongsted, undervisningskonsulent