”Jeg fik -3 i engelsk, så jeg må vel være blevet dummere?”

Jeg så et opslag på Facebook forleden, hvor en gymnasielærer i sjov havde lavet en ny karakterskala med emojis til vores moderne it-indfødte-elever, der altid er på de sociale medier og sms’en. Den var vældig sjov og en reaktion på den genoplivede debat om en ny karakterskala, som vores nye uddannelses- og forskningsminister Any Halsboe-Jørgensen har sparket i gang efter Tommy Ahlers snak om et 12+.

Selvom emoji-karakterskalaen var ment som et sjovt indslag, synes jeg, den indeholder et vigtigt budskab; nemlig budskabet om behovet for et mindre fokus på de meget definitive tal, som driver præstationskulturen blandt eleverne. Selvom jeg er helt på linje med mange af mine kolleger og politikerne om, at den nuværende karakterskala har sine mangler, kan jeg ikke se, hvordan indførelsen af flere trin på den vil være medvirkende til at reducere presset på eleverne eller bringe det samlede karaktergennemsnit ned. Det af den simple grund, at 7-trinsskalaen i sig selv er noget makværk og useriøs. Som en kollega sagde til mig: ,,At få et -3 må jo betyde, at man som elev er blevet dummere til faget, siden vedkommede startede med faget på gymnasiet!”

Hvis vi derfor virkelig mener, det er tid til at gøre op med præstationskulturen, skal der tages et opgør med 7-trinsskalaen. Lad os få smidt den på porten og i stedet indføre bogstavskalaen, som man kender den fra England og USA. Det vil i sandhed være at gøre op med præstationskulturen, når eleverne ikke længere kan måle sig selv med et tal. Tal er gode til mange ting, men når det kommer til karakterer er de på mange måder meget definitive enheder, som i elevernes øjne kun består af EN sandhed og et punkt. Bogstaver derimod er mere runde, åbne i deres former og inviterer til en områdetankegang. Dermed ikke sagt, at bogstavskalaen er en subjektiv, åben-for-fortolkning-enhed, der baserer sig på vores subjektive vurderinger af eleverne. Bogstavskalaen er en helhedsskala, hvor der i de enkelte bogstavers område ligger flere lag, som eleven kan bevæge sig i, udtrykt gennem dens muligheder for nuancer gennem brugen af det officielle plus- og minuselement. I dag bruger mange af os en form for plus- og minuselement med pile. Desværre er pilene ikke en officiel mulighed, når det kommer til de afsluttende bedømmelser. Bogstavskalaen med dens plusser og minusser vil kunne synliggøre en elevs faglige progression i et fag i det daglige, og når der skal gives standpunktskarakterer.

Nogle tænker måske, hvordan bogstavskalaen vil være et opgør med præstationskulturen? Til dette svarer jeg, at bogstaver til forskel fra tal er lettere at forholde sig til som områder, hvor i eleven bevæger sig frem for tallenes meget definitive form og hermed oplevelse af at være punkter. Den måske mest afgørende fordel ved bogstaverne i præstationskulturen er, at eleverne ikke vil skulle opnå et bestemt gennemsnit for at komme ind på deres videregående uddannelser, netop fordi bogstaverne ikke entydigt kan fastsættes med et tal pga. deres form som værende områder. Det vil af samme grund gøre det muligt for universiteterne at optage de elever, der er mest egnede til det enkelte studie og ikke dem med de højeste karaktergennemsnit. Det altid interessante spørgsmål er, om eleven, der ”kun” fik 7 i erhvervsjura, men ellers 10 i de fleste andre fag, ikke vil kunne læse jura på Aalborg Universitet, hvor adgangskravet i år var 9,4? Her ville et C i erhvervsret måske have gjort en forskel i universitetets udvælgelse af kommende jurastuderende frem for både elevens samlede gennemsnit og 7-tallet i faget.

Jeg kan huske, at 7-trinsskalaen i sin tid blev indført, fordi man ville have en mere international kompatibel skala, hvor hver karakter umiddelbart kunne overføres til internationale standarder. Et godt argument, der gav rigtig god mening på det tidspunkt. Virkeligheden viste sig dog ikke at være som intentionen. Flere danske gymnasieelever og universitetsstuderende har oplevet at få deres opnåede karakterer sat ned i det øjeblik, de søgte ind på et udenlandsk universitet. Historien fortæller bl.a. om en pige, der fik sine danske karakterer, der ifølge ministeriet skulle være rene Bs i USA, indplaceret som Cs af et amerikansk universitet. Grunden var enkel: Man ville ikke anerkende de danske karakterer som Bs og danske unge som værende blandt verdens mest uddannede. For pigen blev det en udfordring med den konsekvens, at hun frem for blot at blive optaget blev tilbudt en række kurser, der skulle opkvalificere hende, så hun kunne opnå sine adgangsgivende Bs. Her ville brugen af bogstavskalaen i Danmark måske i fremtiden forhindre en gentagelse af pigens historie, som desværre kun er en ud af flere.

Hvis vi derfor mener opgøret med præstationskulturen alvorligt, så lad os få afskaffet 7-trinsskalaen helt og erstattet den med bogstavskalaen, der i højere grad ser eleverne som de hele unge mennesker, de er med de fremtidsdrømme, som de har. Lad os sige: ,,Stop” for jagten på de rigtige tal og ,,velkommen” til menneskeligheden og nuancerne i karaktersystemet.