JA eller NEJ til OK 15?

Bliver mulighederne for at forbedre hverdagen på skolerne størst ved at stemme JA eller NEJ til OK 15? 
Mit svar: Ved et JA.

Jeg stemmer JA til OK 15, fordi et JA forpligter Moderniseringsstyrelsen til at indgå i et samarbejde med det formål at forbedre forholdene på de skoler, hvor ledelserne ikke magter deres nye opgaver, eller hvor dialogen og samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere er kørt af sporet.

På de fleste skoler går det i den rigtige retning. Det skyldes primært, at der på disse skoler er vilje til samarbejde, og at der findes lærerfællesskaber, som stiller krav og forslag til løsninger. Enkelte skoler magter det ikke selv. De er kendetegnet ved manglende dialog. Her skal der hjælp til udefra.

Moderniseringsstyrelsen har berøringsangst i forhold til at blande sig i konkrete sager. De seneste to år kunne have været grebet bedre an, hvis GL og Moderniseringsstyrelsen havde samarbejdet, men det skal ikke forhindre os i at se fremad!
NU er GL og Moderniseringsstyrelsen forpligtet til at samarbejde – det SKAL omsættes til konkrete forbedringer på de skoler, hvor det er problemer.

Jeg tror ikke på, at en konfrontationspolitik løser vores problemer. Tværtimod skal løsninger findes i forpligtende samarbejder, derfor mit JA til OK 15.

HVAD BETYDER ET NEJ?
Vinder nej-fløjen fra formandens liste (liste 1) og 1.næstformandens liste (liste 2) i GL's hovedbestyrelse, og svinger de tidligere nej-sigere fra liste 1 og 2 tilbage til deres politiske kurs efter OK 13, så tvivler jeg på værdien af de aftaler om samarbejder, som er aftalt i OK 15. Moderniseringsstyrelsen falder ikke på hale eller knæ over et symbolsk nej fra GL. Med "symbolsk" henviser jeg til, at nej-sigerne i hovedbestyrelsen IKKE anbefalede en frigørelsesmulighed fra AC. De har altså på forhånd fravalgt at kunne bruge en strejke og derigennem mediernes bevågenhed som magtmiddel.

Jeg forstår godt nej-sigernes fravalg af muligheden for at frigøre sig. Tænk hvis deres anbefaling af et nej vil føre til en strejke på gymnasieområdet. Hvordan ville GL kunne vinde befolkningens sympati gennem en strejke pga. en afvisning af et krav om en præcisering af tidsregistreringsreglerne – tilmed et krav, som kun gælder nogle medlemmer, fordi samarbejdspartnerne i AC ikke fandt det relevant at rejse kravet. Hvem tror på forbedrede vilkår for os ude på skolerne ved at følge den vej? Mon ikke nej-sigerne i GL’s hovedbestyrelse bevidst har fravalgt risikoen for en strejke, såfremt medlemmerne skulle følge deres anbefalinger (heraf begrebet "et gratis nej").

DET ER EN SAMLET PAKKE, VI STEMMER OM
Vi stemmer ikke "kun" om arbejdstidsregler på STX-overenskomsten, men om de samlede CFU/AC-resultater. Her lægger jeg vægt på: 

• at det lykkedes at sikre reallønnen,
• at der blev givet en ekstra uges øremærket barsel til mænd,
• at der skal sættes fokus på TR's rolle og
• at der er aftalt indsatser, som skal forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Disse resultater peger naturligvis mod et JA.

Resultatet indeholder også, "hvad modparten ikke fik". Her lægger jeg vægt på, at vilkår for vikarerne ikke forringes, forhandlingsretten på lokal løn bliver hos TR, samt at de centralt aftalte tillæg fastholdes.

FORVENTNINGSAFSTEMNING – KRAV holdt op mod RESULTATERNE
I mine overvejelser ligger selvfølgelig også en vurdering af resultatet set i forhold til de krav, som GL stillede. Bemærk at GL IKKE stillede krav om tilbagerulning af OK 13 eller rettere OK 13's arbejdstidskrav (Det vil jo være dumt at stille krav om tilbagerulning af OK13-lønstigningerne ;-)).

På forårets repræsentantskabsmøde blev der fra nogle sider rejst en kritik af, at GL's OK 15-krav var for defensive. Kritikken mod hovedbestyrelsens forslag forekommer mig berettiget set i lyset af de løfter, som et flertal i hovedbestyrelsen gav i forbindelse med deres valgkamp i kølvandet på OK 13. Forventningerne var derfor højere end en mere realistisk analyse af GL's handlingsrum tillod. Resultatet blev da også, at hovedbestyrelsens anbefalinger til de "defensive" krav i det store hele blev fulgt.  

SAMARBEJDET I AC
GL's krav på arbejdstidsområdet (præcisering af reglerne for tidsregistrering og merarbejde) var IKKE velset blandt de andre AC-organisationer.
Kravene blev ikke stillet på HHX og HTX-området (AC-fællesoverenskomsten). Hermed var kravet på STX-overenskomsten svækket inden forhandlingernes start.

IDA og DJØF var imod at rejse arbejdstidskrav. Ifølge dem giver de gældende regler ikke anledning til væsentlige problemer. Hertil kommer, at de ikke ville risikere at åbne forhandlinger på arbejdstidsområdet og dermed risikere forringelser fx ved at frokostpausen kom under pres.

Naturligvis havde det været ønskeligt, hvis vores krav var blevet imødekommet, men realiteternes verden overhaler til tider egne ønsker – sådan er betingelserne i forhandlinger, hvor forventninger skal afstemmes i forhold til AC-fællesskabets styrke (eller mangel på samme) i forhold til egne krav og modpartens modvilje – begge dele pegede imod indfrielse af GL's arbejdstidskrav. Med det in mente var det en farlig kurs at begynde at åbne for imødekommelse af modpartens krav, den kurs fik vi heldigvis afværget i hovedbestyrelsen i tide. 

Ovenstående ligger til grund for, at jeg stemmer JA til et beskedent OK-15-resultat med samme arbejdstidsregler om i OK 13.
Mit ja gives i respekt og i bekymring for de problemer, som findes i vores sektor, og som skal løses hurtigst muligt.

Godt valg (uanset ;-))

Jeppe Kragelund (GL's hovedbestyrelse for Liste 3)