Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Tidsregistrering

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog OK 13 Gymnasiereform 2030 Nedskæringer Tidsregistrering
luk
Tilbage
picture-51-1339062469

Ingen stress vel?

12. september 2012
Skrevet af_
Rosa Lund
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Det er efterhånden velkendt, at stress er en folkesygdom. At der er flere og flere, der bliver ramt af stress.

Før i tiden var det noget, der blev forbundet med travle direktører i smarte jakkesæt. Det gjorde jeg i hvert fald selv. Sådan er det ikke længere, alle kan rammes af stress. Stress er faktisk så udbredt, at flere og flere arbejdspladser har en stress politik, sender deres medarbejdere på mindfulness kurser og ansætter stress konsulenter – og det er alt sammen rigtig godt. Altså at arbejdspladserne forsøger at gøre noget ved problemet. Men det er desværre ikke kun, når man er i arbejde, man kan blive ramt af stress. Unge mennesker på en ungdomsuddannelse, bliver også ramt af stress. Desværre, i stigende grad.

Det kan måske synes underligt, at man kan blive ramt af stress i den søde gymnasietid. For her handler hverdagen jo kun om cafe latte, morgenfødselsdage og fredagsbarer – ik?

Nej, det gør den selvfølgelig ikke, hvis nogen skulle have glemt, er der ret meget arbejde i at gennemføre en ungdomsuddannelse, og der bliver stadigt stillet større og flere krav til eleverne.

Faktisk kommer det ikke bag på mig, at flere og flere elever rammes af stress. Som gymnasie-, handelsskole eller HTX- elev, skal du både have en plan for dit liv, skrive opgaver på et næsten akademisk niveau, klare dig godt i alle fag og have det rigtige studiejob, så der også kommer noget godt til CV’et. Samtidig med det tror jeg også, de fleste elever gerne vil være en god ven og være en del af det sociale også. Der er altså meget, man skal nå.

Jeg mener, vi skal stille krav til landets elever; vi skal stille krav om, at de hele tiden bliver dygtigere, og at de tager imod faglige udfordringer. Ingen tvivl om det.

Men når vi stiller så mange krav til eleverne, at de ligefrem bliver stressede så har vi et problem.

Jeg kan godt forstå, at man bliver en smule stresset af, oven i alt det andet man skal nå, allerede i 1g, at skulle bestemme, hvad man vil resten af sit liv. Hele tiden får unge mennesker at vide, at de har travlt, at de skal skynde sig igennem uddannelsessystemet. At de ikke skal holde nogen sabbat år og bruge tid på at finde ud af, hvad der egentlig ville gøre dem glade.  

Det er en stressfaktor for mange af eleverne, at de nærmest bliver tvunget til at vælge deres videre uddannelse indenfor to år.

Det føler de sig tvunget til det, fordi de ved, at hvis de starter indenfor 2 år efter endt studentereksamen, så kan de gange deres karakter 1,08. Det betyder ganske vist ja, at de kommer i gang hurtigere, men det synes jeg er ligegyldigt, når konsekvensen er, at eleverne bliver stressede eller vælger en uddannelse, de ikke er glade for.

Denne regel er med til at ligge meget stort pres på eleverne, fordi den holder adgangskvotienterne på de videregående uddannelser kunstigt oppe. Eleverne ved altså, at de skal søge ind ret hurtigt, ellers har de ikke en chance for at komme ind på drømmestudiet. Og sidste sommer så vi eksempler på elever, som valgte at udskyde nogle af deres eksaminer, fordi de simpelthen var bange for ikke at kunne præstere.

Vi skal altid forvente de bedste faglige resultater af eleverne, men vi kan og skal altså ikke forvente, at man allerede som 17–årig ved, hvad man vil. De, der ved præcis, hvad de vil, skal selvfølgelig bare have lov til at køre. Men denne gange regel er altså med til både at stresse eleverne og skubbe dem ud, som ikke med det samme ved, hvad de vil.

Jeg synes, vi skal lade de elever, der har behov for tage tingene en af dag ad gangen, gøre det.  Det betyder, at der skal være plads til at bruge lidt på at komme igennem sin ungdomsuddannelse, og at der skal være plads til at finde ud, hvad man vil, når man er færdig.

 

Hvis vi dropper det entydige fokus på, at man som ung har så travlt med at komme videre, tror jeg både, vi får nogle dygtigere og nogle gladere elever og studerende, og det er langt vigtigere end at blive hurtigt færdig

 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    Hvad skal vi med GL?

  • No image

    Elektrohypersensitivitet – en advarsel

  • egon_kristensen_mp_pension sorthvid

    Alle nedslidte skal hjælpes

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater