Informa…hvad??

Jeg er ved at lære nyt. Helt nyt. Faktisk har jeg ofte ikke engang en knagerække af forhåndsviden at hænge den nye viden op på. Det er en ny oplevelse – eller rettere sagt en gammel, for sidst jeg oplevede den var nok, da jeg startede på universitetet og blev præsenteret for eksotiske og specialiserede fag på studiet.

Jeg er startet på informatikstudiet på Aarhus Universitet. Det er videreuddannelse af gymnasielærere med henblik på at komme til at undervise i informatik. Det er nørdet, almendannende, spændende og svært på samme tid. Og det er fedt at lære nyt!

Og hvorfor så informatik? Nysgerrighed er min hovedmotivation. Hvad betyder det, når der tales om computational thinking, kodning, datasikkerhed og så videre? Og hvad kan jeg bruge det til i mine fag?

Men jeg er også motiveret af rapporter fra fx Digitalt Vækstpanel, hvor der anbefales at indføre informatik som obligatorisk fag, både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Også på tværs af fag anbefales det at dyrke informatik og computational thinking.

Hvad er det, der gør informatik så vigtigt ifølge nogle?

Informatikfaget skal træne elevernes evne til computational thinking, hvilket vil sige, at de skal udvikle grundlæggende teknologiforståelse og digital dannelse, at de skal lære at programmere og eksperimentere, samt at skabe og være kreative med digitale værktøjer.

Computational thinking handler om at kunne omsætte et problem til en form, der kan behandles af en computer. Komplekse problemer må nedbrydes til mindre dele, og disse dele skal modelleres, så de kan løses med bestemte trinvise fremgangsmåder. Det gør vi allerede på mange områder i vores liv, fx når vi laver aftensmad. I det tilfælde kan madopskriften betragtes som en algoritme, en fastlagt fremgangsmåde, der sikrer, at vi når til det færdige resultat. Opskriften har således nedbrudt det komplekse problem at lave aftensmad til en række trin, der hver for sig er rimelig enkle og overskuelige: skræl kartoflerne, skær dem i både osv.

I undervisningen anvender vi også algoritmer, når vi prøver at lære eleverne bestemte fremgangsmåder, fx for tegnsætning, afstemning af reaktionsskemaer eller for skrivning af større opgaver, hvor man deler processen op i førskrivning, skrivning og efterskrivning.

Vi er ofte bare ikke klar over, at det er det, vi gør. Så hvis vi bliver bedre til at gennemskue det, vil det også være forholdsvis let at træne elevernes evne til computational thinking.

Det er vigtigt at have indsigt i algoritmers og modellers betydning for vores liv og adfærd. Tænk bare på hvordan Facebooks algoritme sørger for, at vi ser mere af det, der interesserer os, og mindre af det andet. Hvis vi dvæler lidt længere ved opslag om kæledyr, Trump eller uddannelsespolitik, kan vi være helt sikre på, at der i det næste stykke tid vil dukke mange flere af den slags opslag op i vores feed. Det samme gælder Google, Amazon, Netflix og mange andre. De bekræfter os i de præferencer, vi allerede har, i stedet for at udvide vores verdensbillede. Her kunne man sige meget om faren ved informationsbobler og ekkorum, men det lader jeg ligge lige nu…

Når elever programmerer, styrkes deres evne til at tænke abstrakt, analysere komplekse problemer, nedbryde dem i mindre dele, udvikle algoritmer, der kan løse problemerne, samt skabe kreative løsninger. Det er en ny måde at se verden på for de fleste af os, og det åbner for spændende og muligheder, som jeg kun lige er ved at få øje på.