Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
UddannelsespolitikUndervisning
Lise sorthvid kopi

Ikke-vestlige mønsterbrydere i gymnasiet

27. juni 2019
Skrevet af_
Lise Heidemann Andersen

”Hvis der kommer for mange elever fra uddannelsesfremmede hjem, så er det klart, at det kan påvirke det faglige niveau”, kunne man læse i Berlingske Tidende d. 11/6 2019. Det faglige niveau vil blive påvirket negativt, forstår man, når man læser hele artiklen, og man forstår også, at de elever fra uddannelsesfremmede hjem, som artiklen handler om, kommer fra ikke-vestlige lande. Der er m.a.o. tale om en dobbelt udfordring, idet eleverne både er fra uddannelsesfremmede og ikke-vestlige lande.

Vi ved, at stor koncentration af elever med anden etnisk baggrund kan påvirke det faglige niveau i gymnasiet negativt og kan medføre lavere karakterer og øget frafald blandt både danske elever og elever med anden etnisk baggrund. Det er et problem, der både kan og skal løses, og helst meget snart. Når vi diskuterer fordelingen af elever fra ikke-vestlige lande på gymnasierne, bliver vi imidlertid nødt til at tage tyren ved hornene og sige det, som det er: Elever fra uddannelsesfremmede familier med ikke-vestlig baggrund udgør en særlig udfordring i gymnasierne – og det gør de, fordi gymnasielærere ikke har de redskaber og den viden, der skal til, for at disse elever kan få samme udbytte af undervisningen som danske elever. Gymnasiet har simpelthen ikke tradition for at løfte denne opgave. Men i takt med at gymnasiernes elevgrundlag ændrer sig, bør tilgangen til det nye elevgrundlag vel også ændre sig, og en oplagt måde at håndtere den udfordring på, er at søge råd hos faggrupper, der allerede har erfaring med undervisning af ikke-vestlige elever. Lærere i dansk som andetsprog har den erfaring, som gymnasierne har brug for, og de vil både kunne vejlede tosprogede elever i at blive bedre til dansk, så de opnår højere karakterer, og deres lærere i at blive bedre til at undervise en ny, kulturelt mangfoldig elevgruppe.

Gymnasierne – både ledere og lærere – er klemt i den nuværende situation. Optaget af elever med anden etnisk baggrund er stigende – og dermed er udfordringen med at håndtere denne elevgruppe også stigende. Men lige nu diskuterer man, hvordan man skal fordele elever fra ikke-vestlige lande på gymnasierne, i stedet for at starte der, hvor udfordringerne er her og nu, nemlig ude i de enkelte klasser. Man udskyder problemet og skubber eleverne rundt uden rigtig at få taget hul på det, der er det egentlige problem, nemlig hvordan man underviser en kulturelt mangfoldig elevgruppe. Hvis man nu fik ansat nogle lærere i dansk som andetsprog mens vi venter på en fordelingsløsning, så kunne man allerede nu begynde at forbedre tosprogede elevers udbytte af undervisningen – og måske forebygge lavere karaktergennemsnit og stigende frafald.

Gymnasierne har før inkluderet nye elevgrupper, nemlig i slutningen af 1950’erne, da man begyndte at optage elever fra danske uddannelsesfremmede hjem. Da min far i 1950’erne ønskede at tage en studentereksamen for senere at studere medicin, blev han frarådet det med den begrundelse, at han kom fra et ikke-akademisk hjem. Han fik sin studentereksamen ad andre veje, og i dag kan ingen kan vel forestille sig, at man skulle foretage særlige tiltag for at fordele danske elever fra uddannelsesfremmede hjem på forskellige gymnasier for at undgå for stor koncentration. Udfordringen med uddannelsesfremmede elever i dag er, at en del af dem både kommer med en helt anden kulturel baggrund, nogle af dem har desuden utilstrækkelige danskkundskaber og viden om det samfund, de bor i – og nogle kommer endda fra både uddannelsesfremmede, kulturelt anderledes og problemfyldte hjem.

Jeg kan ikke se, hvordan – og hvorfor – gymnasierne skal løfte den udfordring alene. Jeg synes, det er på tide at inddrage andre faggrupper – i særdeleshed lærere i dansk som andetsprog som vejledere i gymnasiet.

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • 80E3A335-A544-4CEF-96FE-8E165E871CD5_1_201_a
    Debat Uddannelsespolitik Undervisning

    Nej tak til buzzword-reform. Ja tak til undervisertillid

  • fullsizeoutput_3e3
    Uddannelsespolitik Undervisning Ungdomskultur

    GL som flygtningepolitisk vagthund – nej tak!

  • Klaus Rød Frederiksen sh
    Pædagogik Uddannelsespolitik Undervisning Ungdomskultur

    Almen forglemmelse

  • Dan Enevold Sundbæk Uhrenfeldt
    Arbejdsmiljø Overenskomst Uddannelsespolitik Undervisning

    Gymnasielærere har ikke ens vilkår

  • fullsizeoutput_c4
    Arbejdsmiljø Overenskomst Uddannelsespolitik Undervisning

    “Misundelse er en grim ting”

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater