Hvordan trives din hjerne?

December er over os, julen nærmer sig, og under normale omstændigheder er der mange sociale forpligtelser i denne tid. Men det er jo ikke helt normale omstændigheder denne december. Vi opfordres til at begrænse vores omgangskreds – vores cirkler (!) – for at undgå smittespredning. Mange mennesker oplever længere perioder med hjemmearbejde. Vi opfordres til at lade os teste nu for at bryde smittekæderne. En del lider under, at de ikke kan opretholde deres sædvanlige sociale aktiviteter. Og nogle finder ro og fred i en lidt langsommere og mindre hektisk hverdag.

Dagligdagen på en dansk ungdomsuddannelse har dog ikke gennemgået den store forandring. Bevares, der er aflyst en del arrangementer, som særligt her op til jul vækker tristhed og ærgrelse. Men undervisningen har næsten været, som den plejer: Læreren har mødt sine klasser ved fysisk fremmøde, hvor man er omkring 28 personer i det samme klasseværelse i modulerne. Samværet på lærerværelset har været lidt forandret og med bevidsthed om afstand, og aflysningen af en af årets store begivenheder, julefrokosten, er et afsavn. Men alt i alt har man i dagligdagen på skolerne set stort set lige så mange mennesker, som man gjorde sidste år på samme tid. Bortset lige fra den sidste uges tid op til juleferien altså.

Et godt spørgsmål er, hvordan ville det opleves for den gennemsnitlige lærer, hvis corona-situationen havde påvirket ungdomsuddannelserne, ligesom den påvirker mange andre arbejdspladser rundt om i Danmark? Hvordan ville det påvirke dagligdagen, hvis også lærere skulle mødes og arbejde med færre kolleger og elever i løbet af en uge? Hvad ville der ske for en lærers oplevelse af arbejdslivet, hvis man i stedet for seks klasser med 28 elever i hver, kun skulle undervise to eller tre klasser á 28 elever i løbet af en uge, fjorten dage eller en måned? Forholde sig til 80 mennesker i stedet for 160?

Det kan naturligvis ikke lade sig gøre. For hvordan skulle det hænge sammen? Økonomien tilsiger – og ligeså gør politikerne – at en lærer skal være sammen med mange elever hver uge. Og væsentligt flere end for bare få år tilbage, som det også er beskrevet i Gymnasieskolen i efteråret. Desuden er det svært at forestille sig, at det kan være anderledes, heller ikke med dette efterårs finanslovsforhandlinger i tankerne.

Ikke desto mindre er det et godt tidspunkt at overveje, hvis man ikke for længst har gjort det, hvor mange forskellige individer vi hver især kan overskue at opretholde og varetage en samarbejdsrelation (herunder lærer/elevrelation) med? Hvad kan vores hjerner overskue?

Hjerneforskning peger på nogle af hjernens begrænsninger i forhold til vores sociale liv. De mange ”venner” på Facebook eller følgere på andre sociale medier harmonerer ikke med hjernens formåen i det virkelige liv. Og mange af os kender formentlig også, at vi har en masse Facebook-venner, som vi aldrig er i kontakt med – bortset fra venlige standardhilsner på fødselsdage – og måske knap nok husker, hvem er. Sådanne relationer kan være fine nok til noget, men er de frugtbare i alle livets sammenhænge? Er de frugtbare og ønskværdige i læringssammenhænge?

Nu hvor corona-pandemien lukker sin indskrænkende hånd om vores sociale liv i juledagene, så vil det være nærliggende at begynde at overveje, om ikke læringen og undervisningen med alt, hvad det fordrer af relationer, nærvær, ro, evaluering og indsigt får andre rammer.

Sandsynligheden for, at skruerne løsnes og kravene til antal elever per lærer skrues ned, er måske ikke så stor i denne tid. Derfor kan vi begynde at overveje, hvordan skolerne kan organisere undervisningen, så den enkelte lærer skal se færre klasser hver måned, og den enkelte klasse skal se færre lærere. Hvilke muligheder er der, for at nogle fag kan strække sig over en kortere periode, så timetallet er det samme, men blot fordelt over et semester i stedet for to semestre? Hvordan kan fx danskfaget arbejde mere projektorienteret, så en klasse har mange timer i dansk i måske en måned, hvorpå følger en periode uden dansk, inden der kommer en ny koncentreret periode med dansk? Kan holdene fordeles blandt lærerne, så lærere underviser samme klasse i to fag i stedet for kun ét fag? Eller helt andre måder at organisere og tilrettelægge hverdagene for både lærere og elever, så hjernen kan følge med, og læringsudbyttet kan øges? Måske skulle antallet af lektioner beskæres væsentligt, så undervisningen startede kl. 10 og sluttede kl. 14, hvilket ville give alle bedre tid til at forberede sig, og der ville blive plads til lektieværksted, talentarbejde, projektarbejde, vejledning osv., og elevernes søvnrytmer kunne tilgodeses?

I mange årtier har organiseringen og tilrettelæggelsen af dagligdagen på ungdomsuddannelserne været stort set uændret, bortset fra flere bundne faglige samarbejder osv. og en stadig forøgelse af arbejdstempoet. Det kan ikke skade at reflektere over det og se på, om der er andre måder at tilrettelægge og organisere på. Behovet for ændringer er der – vores hjerner er pressede. I andre brancher har coronaen presset ændringer af hverdagen igennem, så hvorfor ikke i uddannelsessektoren.