Hvem har medarbejdernes ryg, når de råber vagt i gevær?

Som gymnasielærer bombarderes vi dagligt med dilemmaer. Vi er mere end dobbelteksponeret for problemstillinger, da vi både har en hverdag fyldt med glade og forventningsfulde elever, men vi færdes også på et lærerværelse, hvor vi gerne vil indgå og bidrage til et godt arbejdsmiljø. Samtidig skal vi også forholde os til ledelsen og den retning, som rektor udstiller for skolen. Som medarbejder kan du være uenig eller enig med skolens retning. Men hvilken muligheder har du for at ytre dine bekymringer overfor skolens retning, og hvilke konsekvenser har det for din ansættelse?

En rektor står mestendels ikke alene med sine beslutninger, men har også en ledelse omkring sig. Organisatorisk er det dog bestyrelsen, som står over rektor og kan sætte ind, hvis rektor ikke formår at løfte sin opgave. Men hvem holder en bestyrelse i ørerne, hvis de ikke formår (eller ikke vil) at holde opsyn med skolens økonomi, medarbejdertrivsel og undervisningskvaliteten?

Bestyrelsers opgave er at udstikke kursen for en virksomhed – sker det ikke, kan det hurtigt aflæses på bundlinjen. Skal virksomheden overleve, må bestyrelsen foretage de nødvendige ændringer, der skal til, for at få en sund virksomhed. I det offentlige forholder det sig anderledes. Her er der intet budget, og hvad er konsekvenserne, hvis budgettet ikke overholdes?

Landets største underskud
I 2021 fremlagde Gymnasieskolernes Lærerforening regnskabet for 2020, hvori det fremgår, at Haderslev Katedralskole havde landets største underskud. Katedralskolen havde i 2020 et underskud på 10,5 procent af skolens omsætning eller det, som svarer til 7,8 millioner kroner. Dermed stod Haderslev Katedralskole for over 20 procent af Danmarks gymnasiers samlede underskud i 2020.

Underskuddet var ikke opstået i løbet af natten, men havde samlet sig sammen de sidste fem år. Skolens økonomi matchede i årene 2010-2015 naboskolerne i Aabenraa og Kolding, hvorefter det begyndte at gå nedad med et lille overskud i 2017, -5,7 procent af omsætningen i 2018, og -8,4 procent i 2019. I 2020 var skolens egenkapital stort set væk, og skolen økonomiske deroute endte med gigantunderskuddet i 2020.

Havde skolen været en privat virksomhed, var den reelt truet af konkurs og investorerne for længst løbet skrigende bort. Bestyrelsen på Haderslev Katedralskole stoppede først den økonomiske blødning i 2021, altså efter fire år og mindst 12 bestyrelsesmøder. Løsningen var at fyre medarbejderne og ikke rektor, selvom det økonomiske kaos åbenlyst var begyndte efter hendes ansættelse.

Hvem har medarbejdernes ryg, når de råber vagt i gevær
I 2016 var jeg denne rektors første ansættelse. Jeg mærkede hurtigt, at der var noget galt på skolen. Kollegaer blev forfordelt, mens særegne fastgroede og selvdefinerede hierarkier satte dagsordenen både i faggrupper, på lærerværelset og i arbejdsudvalg. Samtidig var der noget underligt i alle vikaransættelserne. Rygterne svirede, at rektor ikke havde styr på økonomien. Samtidig var der opsigelser i ledelsen, og lærerværelset var tydelig delt, men i sidste ende valgte jeg min side.

Ti dage inden mit sidste pædagogikumbesøg blev jeg fyret. På samme tidspunkt blev en vikar med et af mine fag fastansat. Derudover kom en anden i pædagogikum i et andet af mine andre fag efter sommerferien. GL viste sig at være berøringsangst og gjorde ikke så meget. Skolens arbejdsmiljøudvalg refererede til rektor, derfor meldte jeg skolen til arbejdstilsynet to gange. Fokus var rektors og bestyrelsens økonomiske ansvarsfraskrivelse, som havde konsekvenser for arbejdsmiljøet. Jeg fik medhold begge gange.

Jeg var ikke alene med min kritik. Før fyringsrunden havde der været frivillige opsigelser i ledelsen på grund af uoverensstemmelser med rektor. Efter fyringsrunden var der også opsigelser i ledelsen – som måske var mindre frivillige. Uden at det blev sagt eksplicit, så var der en fælles nævner for de kollegaer som blev afskediget i 2021. Mange af os var blandt andet uenige med rektors økonomiske håndtering af skolen. Dygtige kollegaer med mange års anciennitet på skolen måtte mærke konsekvensen af skolens dårlige økonomi. Under påskud af, at det var de faldende taksametertilskud, som forårsagede den kollegiale massakre, måtte skolen nu sige farvel til erfarne kollegaer.

Med tre fag i ryggen og et næsten færdiggjort pædagogikum, så rektor det som økonomisk fornuftigt at fyre en medarbejder, hun lige havde brugt en masse ressourcer på, for derefter af sende andre medarbejdere ud i nye pædagogikum, hvor to af dem havde mine fag. Det er sjældent en konstruktiv løsning at fyre medarbejdere, som man ikke er enig med – bare fordi man ikke er enig. Det udstiller dårlig ledelse, hvor afskedigelsen af problematiske medarbejdere svarer til at tisse i bukserne for at holde sig varm. Det er kun et spørgsmål om tid, før det alligevel bliver koldt og ubehageligt.

Nok var tiden efter min afskedigelse kold og ubehagelig, men den var kortvarig. Beklageligt er dog, at hverken GL eller arbejdstilsynet viste integritet nok til at gribe ind. Arbejdstilsynet gav mig ret – flere gange, men fordi jeg var på vej væk fra arbejdspladsen, ville man ikke gribe ind nu og her. Skulle der komme en klage til fra nuværende medarbejdere ville man skride til handling.

Mødereferatet vi ikke må se
Sammen med professor i nationaløkonomi Christian Bjørnskov skrev jeg en kronik til Information, som handler om, hvordan bestyrelser i det offentlige fungerer fundamentalt anderledes end bestyrelser i det private. Som skrækeksempel brugte vi Haderslev Katedralskole.

I arbejdet med kronikken skrev jeg inden sommerferien 2023 til et tidligere bestyrelsesmedlem, som nu sidder i Haderslevs kommunalbestyrelse. På skolens hjemmeside kunne jeg ikke finde årsrapporterne for 2021 og 2022, mødereferat for bestyrelsesmøde december 2022 og marts 2023. Offentlige institutioner skal fremlægge overnævnte materiale, men de var der ikke.

Jeg fik intet svar, men inden for en uge lå alle dokumenterne på hjemmesiden. Bjørnskov og jeg læste og fandt mødereferatet fra d. 29. marts 2023 stærkt bekymrende.

Da offentliggørelsen af kronikken i Information nærmerede sig, skulle vi eftersende forskellige hyperlinks til understøttelse af vores argumentation. De førnævnte rapporter og mødereferater, som jeg tidligere havde gjort opmærksom på var væk – igen! Mens jeg ærgrede mig over, at vi til vores kronik ikke kunne vedhæfte linket til mødereferat d. 29. marts, så Bjørnskov anderledes på det. Det er godt, blev han ved med at sige. Hans pointe var, at det var påfaldende, at skolen fjernede præcist de referater, som var belastende. Særligt det sidste mødereferat fra d. 29. marts gav os indblik i, hvordan udfaldet af den sidste APV var. Endnu mere alarmerende var det, at bestyrelsen ligeledes blev orienteret om, at skolen har udfordringer med afviklingen af undervisningen, som der er lovkrav om.

Bruger man søgemaskinen Google, vil mødereferatet fra d. 29. marts stadig fremgå, men linket virker ikke. Skolen har lavet en ny hjemmeside, hvor man ikke har uploadet mødereferatet. Problemet kunne dog ikke skjules helt, da tal fra Cepos afslører, at skolen er blandt landets 10 ringest til at løfte eleverne.

Hvem vil hinanden det godt?
Når Haderslev Katedralskole efter sommerferien åbner dørene for en SoSu-uddannelse, så skal man i mere end en forstand ”follow the money” for at forstå, hvorfor skolen har kastet sig ud i det projekt. Igen spiller bestyrelsens særinteresse en rolle, og igen ser vi tydelige afvigelser på, hvordan bestyrelser i det offentlige afviger fra bestyrelser i det private. I det private erhvervsliv, og i særlig grad i den finansielle sektor ser man på, om et bestyrelsesmedlem er ”fit and propper” til at varetage rollen som medlem. Inhabilitet spiller for eksempel en rolle og bedømmes nådesløst. Bestyrelsesmedlemmer kan ikke sidde i bestyrelsen for to firmaer, hvis der på nogen måde kan være en interessekonflikt. I det offentlige er det anderledes. Således sidder det samme bestyrelsesmedlem for Haderslev Katedralskole ikke kun i Haderslev kommunalbestyrelse, men også i regionsrådet i Syddanmark, hvor man skal søge om godkendelse til at åbne SoSu-uddannelsen, som han er bestyrelsesformand for i Aabenraa. Et medlem af en offentlig bestyrelse – i dette tilfælde på Haderslev Katedralskole – har ikke mindre end fire kasketter på!

Hvad vidste TR?
Da jeg og hele skolen i 2021 over Teams bliver orienteret over skolens store underskud, trænger spørgsmålene sig på; hvorfor er underskuddet lige pludselig blevet så stort, og hvorfor har vi ikke vidst noget? Efter orienteringen er der ligeledes et followupmøde med daværende TR og TR-suppleanten. De virker overraskede, konfuse og udtrykker deres forundring – hvorfor vidste vi ikke noget, står der skrevet i ansigterne på dem? Og deraf kommer følgende problemstilling: Vidste TR ikke noget eller var de blevet orienteret? I mit afskedigelsesforløb er jeg i tæt kontakt med GL. Ved et møde spørger konsulenten mig, hvorfor vi (skolens ansatte) var så overraskede over det store underskud. Han sad med skolens regnskaber for de foregående år, som talte sit eget tydelige sprog. Vi vidste ikke noget, blev jeg ved med at sige. Og hvorfor gjorde vi ikke det?

Medarbejdere, som forsøgte at råbe vagt i gevær, er blevet fjernet, og ingen havde vores ryg. En ideologisk udrensning af kritiske medarbejdere, som var berettiget modvægt til rektors økonomiske styring af Haderslev Katedralskolen, er nu væk, og hvem af de tilbageværende kollegaer har mod på at sige noget? Både skolens maskinrum, som er lærerværelset, men også skolens kunder, som er eleverne, overhøres totalt, når rektors og bestyrelsens agenda om at få Campus og SoSu-uddannelse vejer større, end at lytte til dem.

Dorthe Schmittroth Madsen

Cand.mag i tysk, historie og filosofi

Hyperlinks:

Oversigt over Haderslev Katedralskoles fremlagte mødereferater og årsrapporter (august, 2023)

Årsrapporter – Haderslev Katedralskole (haderslev-katedralskole.dk)

Mødereferater – Haderslev Katedralskole (haderslev-katedralskole.dk)

GL Regnskab 2020 Regnskab 2020 tabeller for almene gymnasier og hf-kurser.pdf (gl.org)

Cepos: Undervisningseffekten for danske gymnasier Undervisningseffekt i gymnasiet 2022 (cepos.dk)

Allan Emiliussen i Jyske Vestkysten om samarbejdet ml SoSu i Aaabenraa og Haderslev Katedralskole: Slut med rangordning af sosu-faget | jv.dk

Måske ville det være sundt, hvis gymnasier kunne gå konkurs – Kronik i Information