Hvem bestemmer, hvad god undervisning er?

I det seneste borgerforslag fra eleverne, anfægter de gymnasielærere for at være uprofessionelle. ”Majoriteten af eleverne på gymnasiet sidder med oplevelsen af, at favorisering blandt lærer og elever påvirker deres karakter. I nogle tilfælde i en positiv retning og i andre en negativ retning. ” Og som konsekvens af det, vil de nu have alle afleveringer anonymiseret, fordi de ikke har tillid til hverken deres lærers faglighed og professionalisme.

Det er lodret respektløst.

Dette borgerforslag kommer oveni forslaget om, at eksamener skal aflyses, fordi man vurderer, at undervisningen under lockdown ikke har været tilstrækkelig.

Gymnasielærernes fagforening GL, er med rette stolt af, at de lige har sikret en ændring af OK13's famøsw arbejdstidsaftale. Det har taget dem otte år. Det er vigtigt, fordi gymnasielærere stadig oplever, at deres lokale ledelse presser citronen ift. hvor mange timer om ugen et menneske er i stand til arbejde. Eller de føler, deres ledelse hverken forstår eller respekterer, hvad det at levere kvalitetsundervisning til eleverne indebærer. Gymnasielærer føler stadig, de mangler anerkendelse og respekt.

Og så har vi undervisningsministeriet og resten af Christiansborg, som har vurderet, at eleverne havde ret i, at den undervisning, der er blevet givet under pandemien, ikke er på et tilstrækkeligt fagligt niveau, og som konsekvens af deres ekspertvurdering af gymnasielærerens arbejde hidtil, aflyste de fleste eksaminer til sommer.

Det er lige som at sige, at alt undervisning, der er blevet tilrettelagt og givet under lockdown, ikke har været god nok. Så endnu en gruppe der ved, hvad god undervisning er.

Jeg kan ikke huske, at jeg fik en mail i min indbakke omkring, hvad jeg syntes om sommereksamener, mine elevers forudsætning for at lære under lockdown, eller om jeg mente, at undervisning har lidt så meget i januar, at en eksamen vil være urimelig. Hverken fra UVM eller GL. Jeg har heller ikke hørt om andre kollegaer, der har. Hverken lokalt eller på landsplan. Hvordan kan man træffe så stor og så vidtgående en beslutning om elevernes faglige niveau samt eksamensparathed, hvis man ikke spørger dem, der er bedst kvalificeret til at give svaret?

Og nu understreges pointen en sidste gang; det føles som alle andre - ledelsen, eleverne, Christiansborg – synes de ved mere, eller mindst lige så meget, om hvad det vil sige at være gymnasielærer, end gymnasielærer gør. Alle andre ved, hvad det vil sige ”at lære”, og lærere er blot reduceret til en slags papegøje, der blot gentager samme besked år efter år uden pædagogiske, didaktiske, og ikke mindste faglig forskning.

Hvis alle ved, hvad god undervisning er, og hvad fagligheden indebærer, så burde man lempe det krav, det er, om en lang videregående uddannelse plus et års pædagogisk praktik. Fordi den viden, som gymnasielærerne har, er tilsyneladende noget alle, uanset egne erfaring og uddannelsesniveau, er i besiddelsen af. Eller hvad?

Men selvfølgelig skal eleverne lyttes til. Selvfølgelig skal ledelsen respekteres. Og selvfølgelig kræves der dygtigt politisk håndværk til at holde styr på uddannelsessektoren. Det anerkender jeg og respekterer. Men det skal gå begge veje, og lige nu føles det, som om alle andre bestemmer over, hvad god undervisning er, og hvad det vil sige at være lærer. Vi bliver ikke inddraget proportionelt til vores viden og ekspertise.

Landets gymnasier skal drives af stræben efter faglighed, men det kræver, at alle i samfundet - fra elever og deres forældre til politikerne på Christiansborg - er fuldstændig overbevist om, at lærerene er til at stole på, til at regne med, er faglig kompetente og har styr på, hvad de laver. Fordi hvis lærerens vurdering af den gode undervisning ikke bliver respekteret, hverken af eleverne, ledelsen og på Christiansborg, så får man netop den undervisning og den lærer, man fortjener.