Hvad ønsker jeg for de unge?

Min søn går i 7. klasse. På hans skole får eleverne i udskolingen både faglige karakterer og karakterer for deres arbejdsindsats. Jeg går ikke så meget op i hans faglige karakterer, men jeg forventer at hans arbejdsindsats er i orden. Den behøver ikke at ligge i top, men den må ikke ligge i bund. Og den er faldet i løbet af året. Det er måske ikke så mærkeligt, når man er teenage-gamer-dreng med hjernen under ombygning, men det fik mig til at tænke over hvordan jeg kan hjælpe ham til at blive mere motiveret. Så jeg gik i gang med at forestille mig, hvor han ville kunne passe ind i gymnasieverdenen.

Han kan godt lide at skrive, og han kan godt lide engelsk og historie. Han elsker at game. Han tænder ikke på handel, han har mere end to tommelfingre, og naturvidenskab er heller ikke ham. Han interesserer sig ikke for andre sprog end engelsk, og han er slet ikke interesseret i samfundsting. Meget kan selvfølgelig ændre sig de næste to år, men indtil videre peger det i retning af en htx med gamerstudieretning. Jeg snakkede med ham om de forskellige muligheder, og han skal selvfølgelig have tid til at tænke over det, men han blev ret opsat på ideen. Og indtil videre har det hjulpet en del på motivationen.

Hvad ønsker jeg mig så af hans gymnasieforløb? Jeg ønsker mig, at han møder engagerede lærere, der brænder for deres fag, og at han får gode venskaber blandt klassekammeraterne. Jeg ønsker også, at hans horisont bliver bredere, og at han bliver i stand til at tænke kritisk og reflekteret. Og det ved jeg vil ske, uanset hvor i gymnasieverdenen, han kommer til at ende.

Det, jeg frygter, er at han kommer til at starte på et tidspunkt, hvor vi alle er blevet presset i tid, og hvor efteruddannelse og faglig inspiration til lærerne nedprioriteres på grund af økonomi. Jeg frygter, at han kommer til at starte, når vi er allermest pressede, og måske samtidig skal have en ny reform til at fungere, blot fordi nogle politikere gerne vil sætte deres fingeraftryk på uddannelsesområdet.
Hvilken stemning vil det give rundt omkring på gymnasierne, og hvordan kommer det til at påvirke de unges lyst til at gå i skole?

Jeg ønsker for de unge, at politikerne vil tænke sig rigtig godt om og lade være med at komme med hurtige og halvdårlige prestige-løsninger. Hvorfor reparere noget, der ikke er i stykker? Hvorfor nytænke noget, der fungerer? Lad os beholde studieretningsgymnasiet og de tværfaglige elementer i det. Mindre justeringer er rigeligt: Mere fokus på studiekompetencer, især i grundforløbet, men også i studieretningsforløbet. Kortere grundforløb, så det slutter ved efterårsferien, og så der bliver længere tid i studieretningerne. Slå AT og SRP sammen og giv SRP’en AT-præg. Og overvej seriøst nogle prøveformer, der afspejler den undervisning, som vi gerne vil give eleverne. Men lad resten være.