Hurra for tekno­logien?

En kommentar til artiklen ”Lav undervisningen om, eller brænd ud” bragt i Gymnasieskolen den 22. juni 2018.

Emil ved ikke rigtig, hvad han vil med sit liv. Det var også derfor, han valgte gymnasiet, så han havde tid til at finde ud af det. Nu er han lige startet i 3.g, og det er gået nogenlunde indtil nu. Han synes, uddannelsen er uendelig lang, og at der er længe til sommer, hvor han bliver student. I perioder kan han godt tage sig sammen til at gå i skole, og han får også lavet lidt i de fag, hvor læreren giver ham en konkret, overskuelig opgave. Han vil egentlig gerne gøre mere ud af skolen, men han har svært ved at finde ud af, hvordan han skal gribe det an, og så bliver det ikke til så meget. I gruppearbejder har han svært ved at følge med de andre, men han siger ikke noget. Hans forældre spørger ikke til hans skolegang, og på den måde står Emil temmelig alene i rollen som gymnasieelev – en rolle han efter snart tre år stadig ikke helt kan afkode hvordan spilles. 

Jeg kunne godt tænke mig at spørge Anders Raastrup Kristensen om, hvad han tror, det vil betyde for Emil, hvis vi udnytter ”de enorme læringsmæssige og pædagogiske muligheder, som teknologien kan give os”, og lader Emil være selvstuderende en større del af sin skoledag. Måske ved Anders Raastrup Kristensen ikke så meget om elevtyper i gymnasiet i 2018?

Louise Bøtchier Meyer
Greve Gymnasium