Gymnasieudspil fejler på fremmedsprog

Med sit nye udspil til en gymnasiereform vil regeringen styrke sprogområdet. Men udspillet har en række problemer, som risikerer at medføre det modsatte resultat.

Regeringen lægger i sit udspil til gymnasiereform op til en styrkelse af undervisningen i fremmedsprog og ønsker blandt andet, at flere elever vælger flere sprog, gerne på et højere niveau. Desuden vil regeringen udvikle en national sprogstrategi, som skal stimulere interessen for fremmedsprog og sikre en bedre sammenhæng i undervisningen mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Det er selvsagt sød musik i en sproglærers ører.

Men sådan som udspillet er formuleret, er der stor risiko for at de fine ambitioner ikke bliver indfriet. Engelsk er ganske vist fortsat stærkt repræsenteret som det første fremmedsprog. Her videreføres strukturen fra den allerede gældende studieordning. Det er målsætningerne for 2. fremmedsprog, som kan risikere at løbe ind i problemer.

I dag bliver 2. fremmedsprog (i denne sammenhæng: tysk, fransk og spansk) udbudt på hhv. A- og B-niveau i størstedelen af fagpakkerne i det almene gymnasium og er dermed meget udbredt. I studieåret 2014/2015 blev de tre sprogfag læst af i alt ca. 80.000 elever, fordelt med knap 37.000 på A-niveau og knap 44.000 på B-niveau.

Regeringen ønsker med sit udspil blandt andet at reducere de mange studieretningsforløb fra ca. 300 totalt set til 18 centralt fastlagte studieretninger i det almene gymnasium. Formålet er at lette de studerendes valg og sikre den direkte adgang til en videregående uddannelse. De 18 studieretninger i det almene gymnasium har to til tre centralt fastlagte fag, som med enkelte udtagelser alle er på A-niveau. Det er her, udfordringerne begynder.

De små sprog som femte A-niveau fag
Hvis man i regeringens udspil ser på studieretningerne i det sproglige hovedområde, så findes der en meget fleksibel studieretning med tre sprog: engelsk A og to øvrige sprog, hvoraf mindst det ene skal være på A-niveau. Her der således mulighed for at læse 2. fremmedsprog som det fjerde A-niveau fag, fx tysk, fortsætter- eller begynderfransk eller spansk. Så langt, så godt.

De øvrige studieretninger i det sproglige hovedområde har enten latin og græsk på A-niveau eller engelsk og fortsætter tysk/fransk på A-niveau. På disse studieretninger vil ønsket om begynderfransk eller spansk (eller kinesisk for den sags skyld) på A-niveau medføre, at den studerende får fem A-niveau fag. Ifølge uddannelsesstatistik.dk havde under 0,5% af de studerende, der tog en studentereksamen i 2015, fem A-niveau fag. Det forekommer i denne situation langt mere sandsynligt, at de studerende vil foretrække B-niveau for begynderfransk og spansk.

Samme begrænsninger, altså at begynderfransk og spansk på A-niveau vil blive det femte A-niveau fag og dermed sandsynligvis fravalgt til fordel for B-niveau versionen, gør sig gældende på alle studieretninger inden for samfunds-videnskab og kunst.

På området naturvidenskab findes der studieretningsforløb med kun ét A-niveau fag. Det giver mulighed for at læse et sprog på A-niveau uden at nå op på fem A-niveau fag. Det er dog næppe inden for det naturvidenskabelige område, at regeringen tænker sine sprogfagsambitioner forankret.

Tilbage står, at de mindre sprogfag begynderfransk og spansk vil stå stærkt svækket i den nye studieordning, simpelthen fordi de to fag fremadrettet – på grund af strukturen for de centralt fastlagte studieretningsforløb – generelt vil blive udbudt i et mindre omfang, end det sker i dag. Som følge heraf vil disse fag blive valgt på et lavere niveau end i dag, nemlig C- eller B-niveau i stedet for A-niveau.

Regional skævvridning af faget fransk
Særligt for begynderfransk vil udspillet resultere i en regional skævvridning af faget, idet der er afgørende forskel på fagets udbredelse i Region Hovedstaden og i resten af landet. Uden for hovedstaden læses fransk som begyndersprog på A-niveau af ca. 80 % af eleverne (kilde: uddannelsesstatistik.dk). Årsagen til dette er, at folkeskolerne uden for Storkøbenhavn stort set negligerer fransk, selv om alle skoler har mulighed for at udbyde faget fra femte klasse. Det sker bare kun i meget begrænset omfang. I Hovedstaden læses fransk derimod på fortsætterniveau af ca. 95 % af eleverne.

Med regeringens udspil vil begynderfransk på A-niveau med stor sandsynlighed opleve en kraftig reduktion i antal elever. Det vil sætte faget fransk alvorligt tilbage i de fire regioner uden for Hovedstaden og indvirke negativt, dels på fødekæden i forhold til folkeskolen, og dels i forhold til søgningen til faget på universiteterne i provinsen.

Der skal derfor lyde en opfordring til politikerne om skabe grundlaget for en reel styrkelse af de små sprogfag. Det kunne blandt andet ske ved at tillade begyndersprog i større omfang på studieretningsområdet sprog, fx i forbindelse med samfundsfag, men også på studieretningsområderne kunst og samfundsfag.

Det er som allerede sagt meget positivt, at regeringen vil styrke undervisningen i fremmedsprog. Det er i den forbindelse en forudsætning for succes, at de højere faglige krav til sprogfagene indføres i takt med indsatsen for at styrke fødekæden på området, og at det sker i hele landet.

Karen Schumacker
Lektor i fransk på Vestfyns Gymnasium
Regionsrepræsentant for faget fransk på Fyn