Gymnasiet kan ikke stå alene

Der er behov for en ny struktur i ungdomsuddannelserne, hvor vi viser forståelse for, at ikke alle skal på universitetet.

I disse dage begynder gymnasierne deres nye skoleår. I år har 74 % af en årgang søgt om at begynde på et gymnasium, og kun 19 % har søgt om at komme ind på erhvervsuddannelserne. Det giver en skævhed, der vil være et problem for Danmark i mange år fremover: vi vil få for få håndværkere og for mange akademikere. Det skal der naturligvis gøres op med.

I dag vælger mange unge en gymnasieuddannelse, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal lave. De bruger gymnasiet – især det almene, der dominerer med 65 % af de elever, der har søgt gymnasiet – som en varmestue, hvor de venter på at finde ud af, hvad de skal og vil med livet. Det er ganske bekvemt, for ved at tage gymnasiet lukker de ikke af for nogen muligheder i fremtiden, og de kan få SU,  – og så stilles der ikke alt for høje faglige krav i gymnasiet. Det er for eksempel blevet nærmest umuligt at dumpe til studentereksamen. Resultatet er et dårligere gymnasium og en række studenter, der kommer ud med lave snit, der ikke kan bringe dem videre på universiteterne. De ender som ufaglærte med studenterhue. Måske kunne de i stedet have fuldført en erhvervsuddannelse og være blevet til dygtige håndværkere. Det er synd for de unge, og det er spild af ressourcer. Samtidig er de ambitiøse og bogligt stærke elever, der også vælger gymnasiet, blevet forhindret i at få en boglig uddannelse på meget højt niveau på grund af den generelle sænkning af niveauet. Men det er jo ikke alle, der skal på universitetet. Så derfor er der behov for at ændre på strukturen i ungdomsuddannelserne.

Dansk Folkeparti har derfor foreslået, vi opretter en ny ungdomsuddannelse – en Forberedelsesskole. Forberedelsesskolen oprettes i praksis som en reform af HF. (Det klassiske HF  – dvs. studentereksamen for dem, der kommet ud af takt med det almindelige uddannelsessystem – opretholdes i form af VUC.) Forberedelsesskolen skal bruges som en tænkepause i et eller to år, hvor man samtidig kommer videre. Denne skole skal være for dem, der uafklarede og forholdsvis boglige. Dvs. måske omkring 10-20 % af de unge (dem der i dag tager HF lige efter 10. klase, og dem, der sidder i gymnasiet og er fejlanbragte).

Her får man gymnasiale fag på C og B niveau (ikke A). Man kan også få fag rettede imod bestemte uddannelser, f.eks. pædagog-uddannelsen, politiskolen, erhvervsuddannelser, sundhedssektoren, servicesektoren osv. På Forberedelsesskolen afskærer man sig ikke fra nogen muligheder i fremtiden. Man er bare næsten sikker på, at man ikke skal på universitetet. Men skulle man fortryde, kan man efter to års forberedelses-skole bygge på til en fuld studentereksamen ved at tage A-niveauer på VUC efterfølgende.Man kan afslutte forberedelsesskole efter 1 år og/eller efter 2 år. Man kunne forestille sig, at en del vil tage en erhvervsuddannelse efter 1 eller to år. Fortryder de erhvervsuddannelsen, kan de tage studentereksamen på VUC.

Man kan tage Forberedelsesskolen som en form for forsikring. Hvis man senere vælger erhvervsuddannelse og fortryder dette valg, vil man så have noget at falde tilbage på. Noget man kan bruge til at bygge enten en fuld forberedelseseksamen eller en studentereksamen op på kortere tid. Det vil formentlig være de uafklarede elever, der bruger Forberedelsesskolen til at blive afklarede. Samtidig med at de afklares, opbygger de den omtalte ”forsikring”, der gør det lettere for dem at vælge erhvervsuddannelserne.

Oprettelsen af en Forberedelsesskole kan ikke stå alene. Der skal også indføres adgangskrav til alle ungdomsuddannelserne, – og som en følge skal folkeskolens afgangsprøve indrettes, så den kan bruges til dette.

Vi må også opfordre erhvervsskolerne til at etablere et mere tillokkende uddannelsesmiljø i stil med det, gymnasierne har formået at opbygge, og som er en af de mange årsager til, at de unge synes, det er lettere at vælge gymnasiet frem for erhvervsuddannelserne.

Endelig kan man ændres på adgangskravene til de korte og mellemlange videregående uddannelser. Man kunne sige, at kravet til disse uddannelser kunne være en eksamen fra den to-årige Forberedelsesskole, mens universiteterne bør opretholde krav om en fuld studentereksamen.

Disse tiltag vil bevirke, at gymnasiet ikke længere bliver det eneste – og lette – valg efter Folkeskolen. Dermed kan vi dæmme op for det uddannelsessnobberi, der har som konsekvens, at de unge ikke træffer et valg baseret på en fornuftig vurdering af deres egne evner og interesser. Samtidig vil det være muligt at hæve niveauet i gymnasierne, så vi får dygtigere akademikere i fremtiden. Men først og fremmest er håbet, at vi kan få flere til at tage en erhvervsuddannelse, så vi ikke får mangel på dygtige håndværkere i fremtiden.