Gymnasier fyrer over 100 lærere

Fyringer rammer nu igen en lang række af landets gymnasier. Årsagen er, at færre unge i år har søgt ind på en gymnasial uddannelse.

På nuværende tidspunkt er 113 gymnasielærere blevet fyret på grund af de aktuelle søgetal eller har fået besked om, at de bliver det inden skoleårets udgang, viser en opgørelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Den samlede søgning fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser er på landsplan faldet med 843 elever, hvilke svarer til cirka 30 klasser. Det er et fald på to procent, viser en analyse, som GL har lavet på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Hårdest ramt er stx med en nedgang på tre procent. Over halvdelen af alle stx-skoler har oplevet et fald i søgningen. På både hhx og htx er antallet af elever faldet en procent. Hf går tre procent frem, mens der er status quo på eux.

På landets erhvervsuddannelser er der sket et fald på 0,6 procent.

Den aktuelle fyringsrunde er endnu en i rækken på de gymnasiale uddannelser. Siden 2016 har omprioriteringsbidraget, som har betydet besparelser på skolerne på to procent årligt, løbende kostet lærerstillinger.

”Det gør ondt”
Elevnedgangen er størst i Region Hovedstaden og Region Syddanmark.

En af de skoler, der er ramt, er Sønderborg Statsskole, hvor man går 47 elever ned på stx – fra 237 til 190. På hf er der en lille fremgang.

”Vi havde forventet at gå tilbage. Det har vi jo kunnet se i elevfremskrivningerne. Men vi er gået stærkere tilbage på stx, end vi havde kalkuleret med,” siger rektor Ole Kamp Hansen.

Til august starter skolen derfor kun syv 1.g-klasser, hvilket er én mindre end i år. Siden 2017 har skolen haft elevnedgang.

”Er det en enkeltstående situation, kan man klare det uden at skære i lærerstaben. Men det kan man ikke, når problemet strækker sig over flere år. I 2017 havde vi 13 1.g-klasser, så på fire år er vi gået seks klasser ned,” siger Ole Kamp Hansen.

Samtidig har skolen i de næste 10 år udsigt til faldende ungdomsårgange, påpeger Sønderborg-rektoren. Han har derfor netop måttet fyre ni lærere. De har alle valgt at undervise skoleåret ud.

”Det gør ondt. Det er trist for os alle sammen, men selvfølgelig i særdeleshed for dem, vi må sige farvel til. Det er gode kolleger. Der er ikke en finger at sætte på deres arbejde, og nogle af dem har været her i mange år,” siger Ole Kamp Hansen.

Han frygter, at et fortsat faldende elevtal vil betyde, at skolen i fremtiden ikke kan oprette samme studieretninger og valgfag som i dag.

Tre klasser færre
På Herning Gymnasium fik fem lærere for en måned siden en fyreseddel. Derudover er en lærer blevet sat ned i tid. Årsagen er de aktuelle søgetal i kombination med søgetallene fra de seneste år, forklarer rektor Momme Mailund.

Helt konkret står skolen med en nedgang på 46 elever – fra 358 til 312 – og må gå en klasse ned i forhold til, hvad man havde budgetteret med.

”Vi har 15 3.g-klasser i år, men i 2019 og 2020 har vi kun optaget henholdsvis 11 og 13 1.g-klasser, og til august begynder 12. Differencen på tre klasser gør, at jeg ikke har haft andre muligheder end at afskedige nogle lærere,” siger Momme Mailund.

Nogle er blevet fritstillet, andre underviser skoleåret ud.

Han kalder afskedigelserne ”ubehagelige, men nødvendige”.

”Det er klart, at der har været en trykket stemning på skolen. Værst var de uger, fra vi annoncerede, at der skulle ske afskedigelser, til der var sat navne på. Så drager mange et lettelsens suk. Men så kommer næste fase, hvor man er ked af det på vegne af de kolleger, der er ramt,” siger Momme Mailund.

Når han kigger på ungdomsårgangene i de kommende år for Herning og de omkringliggende kommuner, hvor skolen henter sine elever, er han fortrøstningsfuld.

”Der sker kun et lille fald. Andre steder i regionen, for eksempel i Ringkøbing, Struer og Lemvig, ser det nok anderledes ud,” siger Momme Mailund.

Corona har kostet elever
Frem mod 2030 vil ungdomsårgangene blive mindre, men der vil være stor forskel på udviklingen fra region til region og også inden for den enkelte region. Langt over halvdelen af landets kommuner vil opleve et fald på mere end 10 procent i antallet af unge i gymnasiealderen. Ved samme gymnasiefrekvens som i dag vil der i 2030 være cirka 4.600 færre elever, der søger gymnasiet. Det svarer til en nedgang på cirka 160 klasser eller knap 10 procent af søgningen i dag.

Men i år kan det samlede fald på to procent faktisk ikke forklares med færre unge, da antallet af 15- og 16-årige unge er nogenlunde det samme som sidste år – igen med udsving mellem regionerne. Den største nedgang er i Region Syddanmark med 0,8 procent. Omvendt oplever Region Nordjylland en stigning på 2 procent.

Flere af de skoler, gymnasieskolen.dk har talt med, peger på, at coronasituationen kan være skyld i en del af faldet, blandt andet fordi man ikke har kunnet gennemføre fysiske brobygningsforløb og åbent hus-arrangementer. Og de nye tal viser da også, at flere elever i år har søgt 10. klasse.

På Next Baltorp Business Gymnasium i Ballerup er rektor Rasmus Frimodt ikke i tvivl om, at fraværet af fysiske arrangementer har kostet elever. Først stod skolen kun med 38 kommende 1.g-elever på hhx, hvilket er en nedgang på 24. Nu ser det dog ud til, at man får tilført 10-15 elever, der ikke er kommet ind på deres førsteprioritet.

”Planen er, at vi starter med tre små grundforløbsklasser, som vi så måske slår sammen til to klasser, når studieretningsforløbet begynder, hvis vi ikke får flere elever frem mod november,” siger Rasmus Frimodt.

Skolen kan kun undgå fyringer, fordi den også har en eux-afdeling, forklarer han.

”Vi kan udlåne nogle lærere til eux. Det giver noget fleksibilitet,” siger Rasmus Frimodt.

Femte år i træk
På Haderslev Katedralskole blev syv lærere fyret i midten af april. Desuden vil en række årsvikarer ikke få forlænget deres ansættelse.

”Kort efter søgetallene var kommet, blev der holdt et virtuelt personalemøde, hvor vi fik at vide, at der skulle ske afskedigelser,” siger tillidsrepræsentant Bo Dreyer.

Skolen går i alt tre stx-klasser og en hf-klasse ned.

Det har været en hård tid, fortæller han.

”Når man ikke ved, om man er købt eller solgt, er det klart, at man bliver nervøs. Nogle har ikke kunnet sove. Når det handler om elevnedgang, er alle fag i spil, så alle har følt sig usikre,” siger Bo Dreyer.

På Tornbjerg Gymnasium i udkanten af Odense er fem lærere blevet afskediget, og samme antal er sat ned i tid. Skolen er godt nok gået 15 elever frem til 136, men når man siger farvel til otte 3.g-klasser og kun har elever til seks nye 1.g-klasser, er det nødvendigt at skære i lærerkollegiet, erkender tillidsrepræsentant Paw Stylsvig.  

For omkring 10 år siden havde Tornbjerg Gymnasium 10 spor, fortæller han. Skolen var blevet udbygget, fordi der var kapacitetsproblemer i Odense. Siden er elevtallet skrumpet.  

”Jeg tror, det er femte år i træk, vi har afskedigelser. Nu håber vi at kunne holde os på de seks spor,” siger Paw Stylsvig.

Afskedigelserne de foregående år skyldes dog også omprioriteringsbidraget, og at små klasser med kun 20 elever ikke er ualmindeligt. Det gør ondt på økonomien, når man med det nuværende elevtaxameter får penge per elev, påpeger han.

Men selvom fyringer har været et tilbagevendende fænomen, vænner man sig aldrig til det, siger den fynske tillidsrepræsentant.

”Det er frygteligt hver gang. Det er virkelig dygtige og afholdte kolleger, man siger farvel til,” siger Paw Stylsvig.

Inden sommerferien skal politikerne efter planen lave nye regler for elevfordeling og taxameter, der skal træde i kraft fra skoleåret 2022/23.