Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Nedskæringer Tidsregistrering
luk
Tilbage

GL’s formand på ligemagerikorstog

25. april 2016
Skrevet af_
gs_redaktor
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Jeg var ved at tabe kæben, da jeg hørte Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) formand udtale sig i radioen (6.4.) angående forslaget til en ny gymnasiereform. På vegne af alle GL-lærere, altså også mig, gav hun den uforgribelige mening til kende, at GL er imod karakterkravet. Og det til trods for at kravet er sat så lavt, at man ikke ved, om man skal le eller græde over hendes tilkendegivelse.

Hvor repræsentativ er jeg for det modsatte synspunkt? Ja, det er det interessante spørgsmål, som jeg godt kunne tænke mig, at min forening brugte lidt tid på at undersøge, før formanden går i pressen. Hun repræsenterer nemlig ikke mig – og heller ikke en række af kollegerne.

Indrømmet. Reformforslaget er rigtigt dårligt, men karakterkravet er det ikke. Tag ikke mine VUC-lærerord for det, men i stedet et par kloge mænds, som har anderledes godt fat i substansen end GL-formandens ideologiske ligemagerikorstog.

Først lektor Steen Laugesen Hansen, Københavns Universitet, der i Politiken den 31.3.2016 argumenterede for, at universiteterne ikke tør stille høje faglige krav til de studerende.

Hvorfor ikke? Fordi: ”Det væsentligste problem i den danske uddannelsessektor er (…) politikernes bundnaive tro på, at størstedelen af Danmarks ungdom pludselig ved et trylleslag er blevet kvalificeret til en videregående uddannelse. De manglende krav i vores uddannelsessektor fremgår lige nu krystalklart af debatten om adgangen til det almene gymnasium (…) Alt for mange umotiverede klaphatte er de seneste år blevet lukket ind på vores universiteter (…) og de lægger pres på det faglige niveau (…)”

Så får Anders Thyrring Andersen ordet:

”Idealet bør ikke være, at alle uddannes lige eller så langvarigt som muligt, men at alle uddannes så meget, som evner og lyst tillader.

Konsekvensen af dette vil og skal være, at der optages markant færre elever og studerende på gymnasium og universitet. Først når antallet af studerende er skåret ned til det, der fagligt-realistisk er basis for, vil det være muligt på disse uddannelsesinstitutioner at hæve det faglige niveau (…) Idet det angivelige uddannelsesløft i Danmark i de seneste cirka 40 år ikke mindst er realiseret ved udvanding og devaluering af fagligt indhold og karakterer.”

Kære GL-kolleger (det tavse flertal???). Kom ind i kampen for vores professions faglige stolthed: I enshedens og forskelsløshedens navn blev det almene gymnasium forringet. Gør op med laveste fællesnævner, for demokrati handler ikke mindst om den lige ret til at være forskellige.

Lone Nørgaard
VUC Roskilde

Svar

Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) repræsentantskab, som består af GL’s tillidsrepræsentanter, vedtog i november 2014 GL’s politik i forhold til en gymnasiereform. Punkt 1 lyder: ”Alle, der har forudsætningerne, viljen og lysten til at lære og fordybe sig, skal have mulighed for at gå i gymnasiet.” Dermed har jeg mandat til at gå imod karakterkravet.

For god ordens skyld skal jeg nævne, at modstanden af karakterkravet ikke skal forstås, som at der ikke skal stilles krav til kommende gymnasieelever, for det skal der. Og det er heller ikke alle unge, der skal i gymnasiet.

GL’s forslag er, at alle unge i stedet tilbydes en god uddannelsesvejledning, og at man styrker den uddannelsesparathedsvurdering, som eleverne får i folkeskolen. Det er ikke tilstrækkeligt, at vejledningen er forbeholdt de 27 procent, der ikke bliver erklæret uddannelsesparate i 8. klasse. Eleverne skal vælge den uddannelse, der er rigtig for den enkelte, ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elevs faglige, sociale og personlige kompetencer. Ligeledes er det nødvendigt, at eleven er motiveret for uddannelsen. Derfor er karakterkrav en for snæver tilgang. Når man så oven i købet kun ser på dansk og matematik, risikerer man at skævvride hele forudsætningen for den almene dannelse.

Annette Nordstrøm Hansen
Formand for GL
 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    Hvad skal vi med GL?

  • No image

    Elektrohypersensitivitet – en advarsel

  • egon_kristensen_mp_pension sorthvid

    Alle nedslidte skal hjælpes

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater