GLs behandling af arbejdsløse medlemmer

Jeg mener ikke man som arbejdsløs får meget støtte hos GL. Man kan være uenig i det synspunkt, men bedømt ud fra de mennesker jeg i min omgangskreds taler med, er det ikke en holdning jeg står alene med. Det er som om GL ikke er gearet til at rumme medlemmer som ikke er i ansættelse.
Sidste år skrev jeg til GL fordi det generede mig at kun de af foreningens medlemmer som er i arbejde, kan deltage for GL i DHL-stafetten. Der kom en imødekommende afvisning retur, en af den slags hvor man kommunikerer den modsatte intention af hvad man gør i praksis. Selvfølgelig var arrangementet også for arbejdsløse medlemmer, lød det. Og såfremt jeg måtte ønske det, ville jeg sikkert kunne deltage for en af de skoler som ikke var i stand til at stille et fuldtalligt hold. Jeg takkede nej.
I annonceringen i Gymnasieskolen af DHL-stafetten 2018 anvendes samme formuleringer som sidste år: ”Medlemstilbud. Løb stafet med GL” og ”GL sørger for løbetrøjer, forplejning, opbakning, trøst m.m.” – hvis du vel at mærke er i arbejde. I opslaget står: ”… hvert hold kan stille med maks. tre heppere fra samme skole”, og tilmeldingen foregår via GLs hjemmeside ”med oplysning om skole”.
Der er væsentligere spørgsmål i livet end om GL vil betale for min deltagelse i et motionsløb. Post Nord vil gerne, selv om jeg ikke har været ansat i firmaet i mange år. Så at GL ikke betaler, betyder ikke så meget. Kun sidder jeg med en flad følelse af at pege på en symptomatisk tendens hos en fagforening som ikke er i berøring med sine egne medlemmer.