GL skal tilpasse ressourcerne til virkeligheden efter OK 13

Det er nye tider i den danske gymnasieskole. OK 13 og store besparelser er hverdag for os alle, som har ansættelsesbrev ved et af de danske gymnasier. Utrygheden breder sig. Samtidig sniger den altødelæggende rådvildhed sig ind. Hvad skal vi egentlig stille op med tidsregistrering og den uendelige arbejdstid kombineret med forudsigelige salamibesparelser i fremtiden?

Midt i alle disse frustrationer står vores tillidsrepræsentant (TR). En tillidsrepræsentant, som på de fleste skoler knokler dagligt for at skabe et samarbejdsklima på skoler, som kæmper med rammerne for ledelsesrummet efter rektorernes store sejr og dermed retten til fuldstændig at lede skolen, som man skulle ønske det. Tillidsrepræsentanten slider sig op med lønstatistikker, møder i et presset skema, individuelle problemer hos medlemmerne og et ærværdigt forsøg på at skabe en lokal politik på sit felt for at sikre, at medlemmerne bakker op.

Det er i lyset af denne situation, at Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) må til at overveje, om man bruger ressourcerne korrekt. For den enkelte TR har nemlig ikke sekretærbistand eller sparring med jurister og dygtige strategiske medarbejdere. De sidder i København – i en eller anden tro på, at arbejdsmarkedet stadig bliver bestemt centralt. Den fortid er desværre væk. Og det er derfor ikke fornuftigt at anvende så mange millioner på det centrale kontor, når det er ude på den enkelte skole, TR har brug for hjælp og støtte.

Får man hjælp i dag? Naturligvis gør man det. Men det er hverken i tilstrækkeligt omfang eller af nogen systematisk karakter. I stedet bliver der nærmest de facto opfordret til flyverskjul: ”Det nytter ikke noget at lave en konflikt med rektor over dette eller hint.” Men i dag er det et uomtvisteligt faktum, at arbejdskampen foregår mellem GL’erne og rektor. Og vi har derfor brug for seriøs støtte på skolerne – strategisk og juridisk. Ellers bukker vores dygtige tillidsrepræsentanter under.

Nu kunne man henvise min klagesang til, at vi har en række netværk i GL, som virker som lokal støtte TR’erne imellem. Netværkene er på sin vis fine nok, men det er TR, der støtter TR. Og ikke en gruppe med strategisk ledelse og juridisk bistand. Naturligvis kan man hjælpes ad med lave en politik for eksempelvis sygdom eller rygning. Men når det virkelig gælder, og det går i hårdknude på skolerne, så kommer netværkene til kort på grund af manglende tyngde og indflydelse. Desuden er disse netværk en stor udgift for GL og GL’s medlemmer. Mange af netværksdeltagerne får en relativt stor timereduktion for formandsposter og lignende. Og det ville egentlig være formændene for netværkene vel undt, hvis det ikke lige var, fordi vi i GL så inderligt har brug for en professionel struktur, som kan håndtere vores store strategiske udfordring: Hvordan skaber vi tryghed for den enkelte lærer, og hvordan sikrer vi, at arbejdskampen lokalt bare en gang imellem giver et udfald til vores fordel? Det er det, vi skal bruge pengene på.

Så kære GL: Skynd jer at omorganisere jer, så min gode tillidsrepræsentant Maria ikke en skønne dag smider håndklædet i ringen. Hun er nemlig dygtig.
Jeg ved, at det bliver svært for GL. Men I kan eventuelt spørge jeres medlemmer, hvordan man tilpasser sig en ny virkelighed. Vi har 2½ års erfaring. Vi deler gerne ud af den.

Anders Brandt Sørensen
Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus

Svar:

Som du også henviser til, står vi over for meget store nedskæringer, som skal håndteres på den enkelte skole. Der er derfor ingen tvivl om, at den enkelte tillidsrepræsentant (TR) har brug for opbakning, så han eller hun ikke udgør en enmandshær. TR skal fra GL centralt have den støtte og assistance, som der er brug for, og TR skal have medlemmernes opbakning. Begge dele er vigtige, for som du skriver, er arbejdskampen i stor udstrækning blevet lokal.

Efter OK 13 oprustede vi sekretariatet, så der er flere konsulenter, der kan tage ud at hjælpe på skolerne. Når vi har valgt at samle sekretariatsressourcerne et sted, skyldes det, at det giver den bedste støtte til medlemmerne. Hvis vi skulle have små kontorer over hele landet, ville vi skulle bruge flere ressourcer på husleje med videre, men det største problem ville være, at en enkelt eller to medarbejdere hvert sted ikke ville have mulighed for at have det samme høje faglige niveau, som vi har i et samlet sekretariat. I dag dækker hver konsulent et geografisk område, samtidig med at den enkelte konsulent har et speciale. Det betyder, at konsulenterne typisk arbejder sammen to og to eller flere, hvis det er særligt komplicerede sager. Konsulenterne drøfter sagerne på tværs, og det betyder, at niveauet i rådgivning og støtte er langt højere, end hvis vi havde spredt ressourcerne over hele landet. Det er vores vurdering, at vi kan levere den bedst kvalificerede rådgivning og støtte ved at samle ressourcerne, og Danmark er ikke større, end at konsulenterne kan tage ud på skolerne i det omfang, der er brug for det. Og det gør de. Der er stort set ingen dage, hvor der ikke er konsulenter ude på et antal skoler.

Du har ret i, at TR-netværkene udgør en pæn omkostning, og derfor evaluerer vi dem med jævne mellemrum for at sikre os, at ressourcerne bruges rigtigt. Langt hovedparten af TR'erne melder hver gang tilbage, at de ikke ville være netværkene foruden, for det er der, man konkret kan diskutere udfordringerne i forhold til rektor og medlemmerne. TR’s behov er ikke alene strategi og jura, men også networking blandt ligestillede, og det behov dækker netværkene. I øvrigt har netværkene meget ofte besøg af en konsulent fra sekretariatet. Som et nyt tiltag gennemfører vi det, vi kalder organiserende samarbejdsmøder i netværkene, hvor alle tillidsvalgte i området samles med formandskabet og sekretariatet. Her deltager foruden TR arbejdsmiljørepræsentanter, PR-formænd, bestyrelsesrepræsentanter med flere.

På den enkelte skole er der brug for at finde de gode løsninger. OK 13 har de fleste steder været en stor mundfuld, og det er ikke på alle skoler, at implementeringen har været lige vellykket. Det skal der arbejdes med. Det er samtidig vigtigt, at det er de rigtige udfordringer, man sætter fokus på. Derfor tilbyder GL, at skolerne kan afdække skolens professionelle kapital. Foreløbig har 65 skoler takket ja til at afdække, og de tilbagemeldinger, vi får fra disse skoler, er meget positive. Professionel kapital er tænkt som et samarbejdsværktøj, og når ledere og medarbejderrepræsentanter har været på seminar sammen om, hvordan man følger op på afdækningen, sættes der ofte et andet fokus, som er til gavn for arbejdsmiljøet på den enkelte skole. Næste tilmeldingsfrist for at få afdækket skolens professionelle kapital er 1. februar 2016.

Annette Nordstrøm Hansen
Formand for GL