GL skal levere løsningerne – og ikke bare reaktivt kritisere politikernes beslutninger

Dette indlæg er et svar på Kåre Blinkenbergs kritik af GL’s, AC’s og Liste 3’s strategiske linje i foreningens politiske interessevaretagelse i indlægget: ”At please magthaverne styrker ikke GL” på Gymnasieskolen.dk d. 28/2-2025.

Man bør altid være varsom, når man læser et indlæg, hvis overskrift dumper “ikke-testen”. Selvfølgelig skal en medlemsfinansieret organisation for politisk interessevaretagelse som GL ikke “please magthaverne”, som det var formuleret i overskriften på Kåre Blinkenbergs indlæg fra den anden dag – det siger sig selv. Men det er både relevant og interessant, særligt i forbindelse med et hovedbestyrelsesvalg, at diskutere GL’s strategiske linje, og hvordan vi bedst bedriver den vigtige politiske interessevaretagelse. Her er jeg sikker på, at den opmærksomme læser allerede i overskriften har afkodet min strategiske position. Jeg takker derfor for invitationen fra Kåre Blinkenberg til at forholde mig til GL strategisk set, og selv om det næppe var intentionen med indlægget, så er jeg da ærligt talt en smule smigret over indirekte at blive udnævnt til en slags strateg og arkitekt for en GL-linje, der ifølge Kåre Blinkenberg gør os til “pleasere” uden kritisk sans og dermed sat os uden for politisk indflydelse. For sandheden er jo faktisk det stik modsatte. Vi har i GL’s formandskab og hovedbestyrelse (med støtte fra de fleste medlemmer af Hovedbestyrelsen i hvert fald) gennem de seneste år arbejdet hårdt på at placere GL et nyt og bedre sted, hvor vi har langt større mulighed for at udøve politisk indflydelse til gavn for medlemmerne.

Efter overgrebet ved OK 13 lå GL’s politik i ruiner. Desværre formåede man ikke at komme videre efter nederlaget, og i en lang periode efter 2013 var GL lammet af voldsomme stridigheder indadtil, som førte til en for uigennemtænkt og brysk kampretorik udadtil. Med meget få alliancepartnere endte GL i en reaktiv, nostalgisk og bagudskuende position, hvilket gav lederforeningerne DG og DEG m.fl. frit spil til at overtage GL’s uddannelsespolitiske indflydelse. Jeg anklager ikke nogen for dette – der var et naturligt behov for selvransagelse efter 2013 – men retrospektivt set må vi erkende, at vigtige muligheder blev spildt til skade for GL’s medlemmer. Først med OK 21-forhandlingerne kom et egentligt strategisk vendepunkt.

For Liste 3 er det helt centralt, at vi i GL ikke hænger fast i en forældet og ideologisk forståelse af politisk interessevaretagelse. Man må forstå, at politikerne ikke har brug for GL – det er GL, der skal gøre sig relevant. Det sker kun, hvis vi leverer noget, politikerne efterspørger. Ingen gider lytte til en organisation, der kun forstår sin egen position og går op i egne politikker og problemer. Hvis man vil advare om, at “ulven kommer”, skal det gøres nøje og velovervejet. Maksimal indflydelse opnås således gennem grundig forberedelse af politikpapirer, der på samme tid adresserer politikernes behov (f.eks. en ny uddannelsesstruktur) og vores egne udfordringer (f.eks. for høj arbejdsbelastning). Disse papirer vil ofte være hemmelige i en eller anden grad, da politikerne skal have mulighed for at præsentere GL’s bedrifter som deres egne – ellers lytter de ikke næste gang. Derfor er tillid, vedholdenhed og personlige relationer afgørende for politisk interessevaretagelse. Kritiske indlæg i medierne kan have en funktion, men de skaber sjældent reel politisk indflydelse. Dog har vi i GL strategisk valgt at gå offentligt ud i visse sager, som fx ved den foreslåede karaktermur på 6 for de treårige gymnasiale uddannelser. Desværre uden entydig succes. Tilsvarende valgte vi at lægge et offentligt pres i forbindelse med kandidatreformen sammen med vores hovedorganisation, Akademikerne – her må tiden vise effekten.

GL skal ikke være en ideologisk kamporganisation, men en fagforening sat i verden for at sikre de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår for gymnasielærerne. Dette kræver en omhyggelig overvejelse af, hvilke midler og strategier der bedst tjener dette formål. GL skal være formidleren af gymnasielærernes fagprofessionelle perspektiver – de mennesker, der kender eleverne bedst og ved, hvad der sker i klasselokalerne. Min oplevelse er, at politikere ofte gerne vil lytte til vores pointer på vores kerneområde, hvis og når budskabet præsenteres rigtigt.

Som GL-politiker må man altid holde sig det centrale mål for øje: at sikre GL indflydelse – og dermed de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår for gymnasielærerne.

Mvh. Anders Frikke – og alle kandidater på Liste 3:

Stine Wolff
Bodil-Marie Gade
Christian Mortensen
Poul Dalgaard
Anders Agersnap
Morten Rudfeld Henriksen
Maria Rudbæk
Christina Ackerman
Nicolai John Kirk Kirkegaard
Eik Rødgaard
Peter Friis