Gammel vin på nye flasker

Synlig læring er blevet et modeord i gymnasieverdenen efter John Hattie i sin bog af samme navn rangordnede forskellige tiltags effekt på undervisningen, og dermed skabte en del debat.

Jeg vil ikke gå ind i diskussionen om Hatties bog - det har jeg gjort tidligere Læs: Tvivlsomt knæfald for Hattie.
Men jeg vil derimod reflektere lidt over begrebet “synlig læring.”

For hvad er synlig læring egentlig? Hvad mener vi med det, og hvad er det, der skal synliggøres? For mange handler synlig læring om at gøre eleverne klar over, hvad de lærer og hvordan de lærer. Det giver rigtig meget mening: Hvis vi ved, hvordan vi bedst lærer, og i øvrigt er motiverede, er der basis for at vi kan blive vores egne lærere i resten af vores liv.

Metasproget om læring er nyttigt til at bevidstgøre vores elever, og jeg er ikke i tvivl om at det er virker.

Men problemet er, når synlig læring bliver reduceret til en tjekliste over om bestemte faglige termer og begreber beherskes. Fokuset er for smalt, og vigtige sociale og studierelevante kompetencer glemmes, fordi de ikke er så lette at måle på. Hvordan kan vi fx måle en given undervisningsmetodes effekt på elevers samarbejdsevne eller ansvarlighed?

Der er tendens til at det, der måles på, prioriteres i undervisningen. Så hvis der måles på faglige parametre, er det det faglige, der kommer til at fylde mest, og ikke de kompetencer, der også er nødvendige for at blive hele mennesker, fx ansvarlighed, samarbejdsevne, empati osv. Vi får hvad vi måler på, på godt og ondt. Se bare på pisaundersøgelsernes effekt på folkeskolen...

Jeg lærte i pædagogikum for en del år siden at jeg skulle have klare mål for hvert enkelt modul, og helst også skrive dem ude i siden af tavlen sammen med planen for modulet. I dag kører jeg stadig med klare krav til hvad eleverne skal lære i de forskellige forløb, ligesom der er en progressionsplan for det skriftlige arbejde på mine hold, så eleverne kan følge med i hvad de forventes at lære. For hvordan skal de kunne lære effektivt uden klare krav? Det er ligesom at løbe et orienteringsløb uden at vide hvor man skal finde posterne. Nogle vil nå frem, men de fleste farer vild undervejs.

Synlig læring, forstået på den måde at det handler om at bevidstgøre eleverne om hvad de lærer, og om hvordan de lærer det, er absolut fornuftigt. Men at præsentere det som noget nyt, minder om kejserens nye klæder. Vi har vidst det i mange år, og de fleste af os har sandsynligvis også praktiseret det. Alligevel er det godt at det kommer frem igen, så vi får anledning til at genopfriske gammel og måske glemt viden.