Fortsatte nedskæringer og fald i elevtal koster endnu flere gymnasielærere jobbet.

Fyrede lærere opsøger hjælp til karriereskift

Gymnasielærere kan meget andet end at undervise. Det siger karriererådgiver Tine Vesth Nielsen, der hjælper fyrede lærere videre.

De mange afskedigelser, der i øjeblikket finder sted på landets gymnasier, mærker man ikke kun ude på skolerne. Det gør karriererådgiverne i Magistrenes A-kasse (MA) også. De hjælper lærere med at komme videre oven på en fyreseddel.

I tre år har Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) tilbudt fyrede og ikke-fastansatte medlemmer et såkaldt karriereforløb hos MA. Her kan de få hjælp til kompetenceafklaring og til at finde et nyt job – også udenfor gymnasiesektoren.

”I 2018 havde vi 100 lærere igennem forløbet. Alene her i januar har vi haft 27 henvendelser. Det er en stejl opadgående kurve, vi ser lige nu,” siger Tine Vesth Nielsen, der er karriererådgiver hos MA i Aarhus.

Hun vurderer, at der vil komme et yderligere boom i henvendelser til sommer.

”Flere af de opsagte lærere arbejder loyalt med fokus på deres elever skoleåret ud. Først bagefter tænker de på sig selv. Sådan har tendensen været de foregående år,” siger Tine Vesth Nielsen.

Stærke følelser
Nogle af de fyrede lærere er vrede og frustrerede, andre er virkelig kede af det, fortæller Tine Vesth Nielsen.

Nogle har brug for samtaler med en psykolog eller en coach, før de er klar til at lægge en fremadrettet strategi og søge et nyt job. 

”Der kan sidde en stor prop af stærke følelser, de er nødt til at få væk, før de kan begynde at se fremad,” forklarer Tine Vesth Nielsen.

Hun oplever, at lærerne, der henvender sig, er blevet yngre i de tre år, ordningen har eksisteret.

”I går havde jeg for eksempel en samtale med en 34-årig hhx-lærer, der var blevet fyret efter syv år,” siger Tine Vesth Nielsen.

Flere af de opsagte lærere arbejder loyalt med fokus på deres elever skoleåret ud. Først bagefter tænker de på sig selv.

Tine Vesth Nielsen, karriererådgiver
Magistrenes A-kasse

Nedskæringer og færre unge
I mange år har ledigheden blandt gymnasielærere været lav. Men det har nedskæringerne i gymnasiesektoren lavet om på.

Siden omprioriteringsbidraget blev vedtaget på Christiansborg i 2015, har gymnasier landet over måttet afskedige lærere. Og nu, hvor skolerne på fjerde år kæmper med beskårede budgetter, strammer det for alvor til.

Læs: Nedskæringer presser gymnasier til flere fyringer 

Nedskæringerne rammer ikke kun de fastansatte lærere. Mange vikarer bliver ikke forlænget eller ansat, når deres vikariat udløber. Nye tal fra GL viser, at der i dag er cirka 1.200 færre lærere på stx, hf og VUC sammenlignet med 2015. I samme periode er der dog blevet cirka 500 flere lærere på hhx og htx.

Der er ikke udsigt til flere job i de kommende år. Regeringen vil fortsætte nedskæringerne frem til 2022, og ungdomsårgangene bliver mindre.

Der kan sidde en stor prop af stærke følelser, de er nødt til at få væk, før de kan begynde at se fremad.

Tine Vesth Nielsen, karriererådgiver
Magistrenes A-kasse

Svært at skifte spor
Men mange gymnasielærere har svært ved tanken om at skulle skifte spor. Sværest er det for de unge, der allerede på universitetet vidste, at de ville være gymnasielærer, og kun har haft et par vikariater, og så de erfarne lærere, der har undervist i mange år, fortæller Tine Vesth Nielsen.

”De unge, der har rettet deres uddannelse direkte mod gymnasiet, er ofte ramt af en stor uretfærdighedsfølelse. De oplever at have uddannet sig til et arbejdsmarked, der pludselig er forsvundet mellem fingrene på dem. De er dygtige undervisere og vil så gerne fortsætte,” siger hun.

For en del af de erfarne lærere er problemet, at de kun tror, at de kan undervise. De kan ikke se, at det, de gør hver eneste dag, er efterspurgt i mange andre brancher.

Derfor er kompetenceafklaring en central del af karriereforløbet. Her får lærerne hjælp til at betragte deres job udefra, så de får øje på deres kompetencer og får sat ord på dem på en bredere, men også konkret måde, forklarer Tine Vesth Nielsen.

”Vi tager underviserrollen og bryder den ned i alle de enkelte opgaver, roller og kompetencer, den faktisk indeholder. Sætter man det sammen og oversætter det til et sprog, som andre brancher forstår, så kan man stykke en ny profil sammen.”

Ifølge karriererådgiveren har gymnasielærere blandt andet stærke kompetencer i forhold til formidling, ledelse, planlægning og samarbejde og har dermed værktøjerne til for eksempel at blive projektleder.

Flere gymnasielærere vil også stå godt til job som studievejledere, uddannelseskonsulenter i virksomheder, it-vejledere og til generelle akademiske stillinger indenfor formidling, uddannelse, administration og HR, pointerer hun.

Rammer muren
Det er ikke kun fyrede lærere, der beder om hjælp. Tine Vesth Nielsen og hendes kolleger i MA møder også lærere, der er så frustrerede og overbelastede af det stigende arbejdspres, at de vil væk fra gymnasieskolen. 

”Jeg har mødt problemstillingen hos både unge og ældre, kvinder og mænd, men lige nu ser jeg flest kvinder i 50'erne, der 'rammer muren' og beskriver et stigende gab mellem den lærer, de gerne vil være, og det, der er muligt i hverdagen. De føler ikke, de kan stå på mål for opgaven længere. Enkelte er ligefrem blevet syge af det,” siger Tine Vesth Nielsen.

Senest har hun hjulpet tre gymnasielærere til at få job som henholdsvis meritlærer, virksomhedskonsulent i et jobcenter og administrativ medarbejder på en fabrik.

MA har endnu ikke et samlet tal på, hvor mange gymnasielærere der har fået job efter at have været igennem karriereforløbet.