Du er her
Nyhed
|
27. nov 2017

Frokostpause og lærernes arbejdstid er kæmpe knaster før forhandlinger

Poul Taankvist, direktør i Moderniseringsstyrelsen, og Flemming Vinther, formand for CFU, som repræsenterer 180.000 statsansatte, havde en meget livlig debat på GL's repræsentantskabsmøde forud for de kommende overenskomstforhandlinger.

Foto: 
Jacob Nielsen
Vi skal have en forsikring om, at frokostpausen er betalt, og at lærerne får en reel overenskomst. Sådan lyder kravet fra de statsansatte. Moderniseringsstyrelsen siger nej.
Af: Johan Rasmussen

Direktøren for Moderniseringsstyrelsen, Poul Taankvist, var kommet på udebane, da han i dag stillede op til debat på GL’s repræsentantskabsmøde i København.

Her debatterede han blandt andet lovindgrebet om lærernes arbejdstidsaftale i 2013 - lov 409 - og den betalte frokostpause med formand for CFU, Flemming Vinther, som repræsenterer 180.000 statsansatte.

De to duellanter skal i begyndelsen af det nye år forhandle overenskomst for de statsansatte, og dagens debat viser, at det bliver meget svært at få enderne til at mødes.

Den betalte frokostpause og lov 409 er to helt afgørende knaster, som skal høvles ned, for at få lavet en aftale, mener Flemming Vinther.

“Den betalte frokostpause skal anerkendes som en del af aftalepakken, og hvis man vil af med den, skal man betale for det ved forhandlingsbordet,” sagde Flemming Vinther, som dog også understregede, at han på ingen måde ønskede at sælge den betalte frokostpause for løn.

Vil ikke fjerne frokostpausen
De mange GL-tillidsrepræsentanter klappede flere gange højlydt af Flemming Vinther.

Poul Taankvist fra Moderniseringsstyrelsen fik til gengæld ikke mange klapsalver med på vejen - heller ikke da han slog fast:

“Vi har ingen intentioner eller ambitioner om at fjerne den betalte frokostpause.”

Det beroligede hverken Flemming Vinther eller tilhørerne i salen.

Moderniseringsstyrelsen har nemlig i efteråret i et brev slået fast, at frokostpausen ikke er en del af overenskomsten.

Flemming Vinther erkendte, at Moderniseringsstyrelsen måske ikke vil afskaffe frokostpausen en gang for alle, men at der er stor fare for, at den vil blive fjernet lokalt hen ad vejen.

“Problemet er at de lokale ledelser har en så stram økonomi, og på et tidspunkt kan medarbejderne ikke løbe stærkere uden at falde over deres egne ben,” sagde Flemming Vinther og pegede på, at lederne derefter bliver fristet til at inddrage den betalte frokostpause. Derfor er det ifølge ham et problem, at Moderniseringsstyrelsen har sendt et brev ud om, at den betalte frokostpause ikke er en del af overenskomsten.

Reelt set betyder det, at medarbejderne kommer til at arbejde to en halv time om ugen uden løn, understregede Flemming Vinther.

Ikke en del af overenskomsten
Poul Taankvist understregede dog igen, at Moderniseringsstyrelsen ikke har ambitioner om at fjerne frokostpausen. Ifølge ham ønsker styrelsen blot at slå fast, at den betalte frokostpause ikke er en del af overenskomsten.

“Jeg kan ikke se for mig, at betalt frokostpause bliver nedfældet i en overenskomst,” sagde Poul Taankvist.

Svaret fra Flemming Vinther viser, at forhandlingerne bliver svære.

“Jeg har svært ved at forestille mig medlemmerne sige ja til en aftale, hvor vi ikke har skrevet ind, at vi har betalt frokostpause,” sagde han og henviste til, at medlemmerne på det private arbejdsmarked var tæt på at stemme nej til den seneste overenskomst, som gav arbejdsgiverne mulighed for at diktere systematisk overarbejde med løn.

“Så er det svært at forestille sig, at de offentligt ansatte vil sige ja til at arbejde to en halv time mere om ugen uden løn,” sagde Flemming Vinther.

Lærerne har en aftale - nej, de har ej
Inden overenskomstforhandlingerne overhovedet er gået i gang, er lovindgrebet om lærernes arbejdstid fra 2013 en stor knast i forhold til at lande en overenskomst for de offentligt ansatte.

Flemming Vinther mener, det er uholdbart, at lærerne og flere undervisere arbejder efter den såkaldte lov 409.

“Vi skal have lavet en reel aftale. Det strider mod den danske model, at undervisere skal arbejde efter en lov. Det skal på plads, inden vi kan begynde at forhandle,” sagde Flemming Vinther.

Poul Taankvist så helt anderledes på den sag. Ifølge ham fik lærerne en overenskomst ved den seneste overenskomstforhandling i 2015.

“Den danske model handler også om, at vi ikke er enige om alt, og at et lovindgreb også er en mulighed. Lovindgrebet blev erstattet af en overenskomst i 2015,” sagde Poul Taankvist.   

Flemming Vinther rystede dog på hovedet.

“Der blev ikke lavet en overenskomst i 2015, men blot skrevet et stykke papir om, at vi ikke er enige.”

Flemming Vinther sagde, at han havde svært ved at forestille sig, at der bliver lavet en overenskomst, hvis der ikke bliver lavet en reel aftale for underviserne.

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde har tidligere i år sagt, at lærernes arbejdstidsregler skal fastholdes, som de er, og hun vil med andre ord ikke åbne den flanke ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Det bliver meget svært
Både Flemming Vinther og Poul Taankvist var uenige om meget i debatten, men de var dog helt enige om, at det bliver meget svært at lande en overenskomst for de offentligt ansatte i 2018.

“Vi har en meget stor knast med lov 409, som skal væk, inden vi kommer til forhandlinger om pension og løn og så videre,” sagde Flemming Vinther.

“Ja, det bliver svært at lave en aftale. Det er meget svært, når der bliver stillet ultimative krav,” sagde Poul Taankvist og henviste til Flemming Vinthers krav om at lave en reel arbejdstidsaftale for lærerne.

Pas på den danske model
Flemming Vinther opfordrede til, at de offentlige arbejdsgivere tænker sig godt om, hvis den danske model skal bevares. Hans pointe er, at de offentlige arbejdsgivere er Finansministeriet, som til forveksling ligner regeringen.

“Det kræver en helt særlig respekt for den danske model, at man har det værktøj, som et lovindgreb ved en konflikt er,” sagde han.

Poul Taankvist forsikrede om, at Moderniseringsstyrelsen ikke ønsker en konflikt.

“Vi går ind i de kommende overenskomstforhandlinger med det slutmål, at vi skal finde hinanden,” sagde han.

Kommentarer

1
You must have Javascript enabled to use this form.
Niels Chr. Sauers billede

Niels Chr. Sauer

“Ja, det bliver svært at lave en aftale. Det er meget svært, når der bliver stillet ultimative krav,” sagde Poul Taankvist og henviste til Flemming Vinthers krav om at lave en reel arbejdstidsaftale for lærerne.

Hvem var det, der stillede ultimative krav om arbejdstid i 2013?
Hvem var det, der stillede ultimative krav om arbejdstid i 2015?
Hvis tur er det til at holde op med at stille ultimative krav om arbejdstid i 2018?