Fremtidens gymnasium?

Min søn går i 7. klasse, og vi er så småt ved at begyndt at prøve på at få ham til at overveje hvad han vil efter grundskolen. Han har som de fleste andre pubertetsramte drenge ikke rigtig noget billede af, hvad han vil senere i livet. Faktisk foregår der vist ikke så meget studie- og fremtidsrelevant i hovedet på ham nu, hvor han er “under ombygning”. Men han kan lide at læse. Og han kan lide historie, fantasy og gamle græske guder. Så mon ikke han havner i det almene gymnasium om nogle år?

Der er faktisk også en del af mine elever, der ikke ved, hvad de vil efter gymnasiet. Og det er helt i orden. Gymnasiet er en dannelsesrejse, hvor eleverne starter som skolebørn og ender som studerende, og hvor de formes, modnes og udvikler deres egne identiteter. Det skal der være plads til. Det er ok, at man ikke ved, hvad man vil når man starter i gymnasiet.

Derfor undrer det mig, at man vil begrænse adgangen til gymnasierne for at få flere over på erhvervsskolerne. Tvinger man så ikke de unge til at træffe valg, som de ikke er modne nok til at træffe endnu? Desuden vil adgangskrav til gymnasiet øge det karakterpres, som eleverne oplever fra en meget tidlig alder. Karakterpresset starter allerede i 2. klasse med den første af folkeskolens nationale tests. Selvom de ikke får en egentlig karakter, så får de en skriftlig tilbagemelding, der har samme formål. Det er dræbende for lysten til at gå i skole, det skaber usund konkurrence i klasserne og ikke mindst det indsnævrende præstationsfokus, som vi kender fra vores elever, og hvor der ikke er plads til kreativitet og faglig leg, fordi de er så opsatte på at reproducere viden for at få høje karakterer.

Så kunne vi ikke godt holde fast ved at lade grundskolerne lave deres egnethedsvurderinger, hvor eleverne ses som hele mennesker, der har andre kompetencer end de rent faglige? Drop karakterræset og adgangskravene. Brug sund fornuft og vejledersamtaler med eleverne i stedet.

Nu, hvor jeg alligevel er i gang med det uddannelsespolitiske, vil jeg ønske mig at politikerne, der snart skal komme med bud på en ny reform, vil lytte til os, der kender gymnasierne og de unge. Smid nu ikke de gode ting ud, fordi der er nogle, der brokker sig over det.
Med de gode ting mener jeg blandt andet almen studieforberedelse, som efter min mening har været en stor gevinst for det almene gymnasium. Det er netop i AT, at de enkelte fag kan indgå i en større og meningsfuld sammenhæng, og hvor fagenes forskellige metoder kan komme i spil på en givende måde, der øger elevernes udsyn og perspektiv.

Til gengæld må politikerne meget gerne begynde at tænke i nye prøveformer, der ikke kun måler faglige kompetencer, men også studie- og innovationskompetencer. Og det ville være skønt, hvis prøveformerne kunne afspejle undervisningen. Vi ved jo godt, at  “Eksamener har en forfærdelig tilbagesmitning på undervisningen, eleverne og lærerne”, som Jens Dolin, professor ved Institut for Naturvidenskabernes Didaktik på Københavns Universitet, har sagt til gymnasieskolen.dk.
Men ved politikerne det også?
Det er supervigtigt at være opmærksom på, hvilken type kompetencer der testes, og på hvordan de testes, for tests har stor betydning for, hvordan vi underviser. Vi vil gerne have, at vores elever klarer sig godt. Men vi vil også gerne have hele mennesker ud af dem.