Flipped 2.0

Jeg har i de sidste par år praktiseret flipped classroom – også før jeg blev klar over, at det var det, jeg gjorde. Min motivation var, at jeg ikke syntes, at mine tavlegennemgange af nyt stof fungerede optimalt. Nogle elever forstod hurtigt stoffet, andre skulle have en del eksempler på anvendelse af stoffet, og andre igen opgav eller stod af. Antagelserne om, at læreren kan holde 28 elever fanget samtidig i en gennemgang af nyt stof, om at eleverne lærer nogenlunde i samme tempo, samt om at læreren kan give hver enkelt elev det optimale på den måde, holdt efter min mening ikke længere.

Derfor begyndte jeg at lægge ansvaret mere over til eleverne. De kunne vælge, om de ville læse i grundbogen, se små videogennemgange af nyt stof – eller begge dele – i stedet for de sædvanlige tavlegennemgange. Det frigav rigtig meget tid til, at eleverne kunne arbejde i grupper med opgaveløsning inden for det nye stof, samtidig med at jeg kunne nå at hjælpe alle på netop den måde, som de havde brug for.

Jeg har praktiseret flipped classroom i både kemi og dansk med gode resultater. Men det er lettere i kemi, der er mere faktabaseret, end  dansk, der mere er et diskussionsfag. Hele kemi-stoffet kan flippes, mens det i dansk ikke er alt, der er egnet – med mindre videoerne laves som diskussionsoplæg, hvilket er en hel del mere krævende for læreren (i hvert fald for mig…).

Langt de fleste elever har været glade for den flippede undervisning, og for mig er det en stor tilfredsstillelse at kunne hjælpe eleverne på præcis det niveau, de er, fremfor at opleve elevernes frustration ved tavleundervisningen.

Nu er jeg så begyndt at planlægge næste skoleår, og så tænker jeg: Hvorfor ikke lade eleverne selv fremstille videoerne til hinanden? Jeg har mange gange gjort det, at grupper har fået forskellige underemner, som de har lavet videoer om. Evalueringskriterier og faglige krav til videoerne har været helt klare for eleverne på forhånd. Så har vi set og evalueret alle videoerne i fællesskab, så hele emnet var dækket, og så har grupperne arbejdet praktisk med emnet. Det har fungeret rigtig godt, og det giver god mening for dem at lave produkter, som resten af klassen har brug for i det videre arbejde.

Så hvad sker der, hvis jeg lader eleverne producere til andre hold eller niveauer? En 2.g-klasse kan lave videoer om tekstanalyse til 1g’ere, eller et kemi C-hold kan lave videoer til et andet kemi C-hold.
På den måde inddrages eleverne mere aktivt i undervisningen. De bliver hinandens lærere i stedet for blot at lægge ansvaret for undervisningen på læreren. De får et reelt ansvar, og de kan se, at deres produkter er nødvendige for andres læring. Det vil sandsynligvis give øget motivation og engagement, og måske en bedre læringskultur.

Bergmann og Sams, der er forfattere til bogen ”Flipped Classroom – vend din undervisning på hovedet”, skriver:
”Det helt centrale i en læringskultur er, at eleverne lærer at identificere deres mål som læring i stedet for at se deres mål som færdiggørelsen af en opgave.”
Om mine hold når helt derhen, hvor de ser læring som deres mål, ved jeg ikke endnu, men jeg tror, at deres læring bliver dybere, når de skal formidle den videre til andre, end hvis de blot skal bruge den selv.

Bliver vi så overflødige? Nej, for der er stadig elevgrupper, der vil have stor glæde af lærergennemgange og tavleundervisning. Dem kan vi komme i møde ved at tilbyde frivillige gennemgange, som de kan deltage i, hvis de har lyst til det eller brug for det. Eleverne har stadig brug for hjælp, uddybninger, forklaringer, vejledning m.m. Og planlægning af flipped undervisning kræver overblik, klare mål for undervisningen, erfaring, og god indsigt i elevernes måder at fungere på.