Finansloven: Gymnasier får næppe flere penge til næste år

Finansminister Nicolai Wammen gentog flere gange på dagens pressemøde, at der ikke er råd til alle ønsker til næste år. "Vi tager et skridt ad gangen," sagde han.

Udsigten til flere penge til gymnasierne er ringe, viser regeringens udspil til næste års finanslov. Finansministeren holder dog døren på klem til forhandling om penge til uddannelse. 

Der bliver i første omgang ikke rettet op på de besparelser, som gymnasierne har været pålagt under den tidligere regering. 

Finansminister Nicolai Wammen har i dag på et pressemøde fremlagt regeringens udspil til en finanslov for næste år.

Her slog han fast, at omprioriteringsbidraget på uddannelse fjernes, men regeringen har ikke planer om til næste år at give gymnasierne et økonomisk løft efter fire år med besparelser.

“Ville vi gerne kunne give flere penge til ungdomsuddannelser?Ja, men vi er nødt til at tage tingene skridt for skridt, og så må vi se, om vi kan bygge ovenpå,” sagde Nicolai Wammen. 

Han pointerede, at omprioriteringsbidraget på uddannelse ville betyde en besparelse på næsten 720 millioner kroner til næste år, hvis det ikke blev fjernet.

Der er sparet massivt på uddannelser.

Nicolai Wammen (S)
Finansminister

"Der er sparet massivt på uddannelser. Og gymnasier har været nødt til at afskedige lærere for at få økonomien til at hænge sammen. Det er forkert, og derfor sættes der en stopper for  omprioriteringsbidraget nu,” sagde finansministeren.

Han holdt dog en lille dør på klem til at forhandle om flere penge til uddannelse. Ud over de tiltag, som regeringen afsætter penge til på finansloven til næste, år som for eksempel flere penge til Skat, politiet, flere sygeplejersker og klimaet, så ligger der en “forhandlingsreserve” på 2,1 milliarder kroner. 

Det er penge, som endnu ikke er øremærket, men som kommer i spil til forhandlingerne om finansloven med de andre partier.

“Forhandlingsreserven gælder også for uddannelse,” sagde Nicolai Wammen på pressemødet i Finansministeriet.

EL vil prioritere
Det bliver med meget stor sandsynlighed Enhedslisten, Radikale Venstre og SF, som skal sikre, at regeringen får finansloven stemt hjem i Folketingssalen.

Både Enhedslisten, Radikale Venstre og SF sagde før valget, at en del af de penge, som er blevet sparet på grund af omprioriteringsbidraget igen skal investeres i uddannelse.

Det mener Enhedslisten stadigvæk, men penge til gymnasier og uddannelse ligger længere nede på den ønskeliste, som partiet præsenterer for finansminister Nicolai Wammen, siger partiets finansordfører Rune Lund til gymnasieskolen.dk.

Partiets største prioriteter er minimumsnormeringer i daginstitutioner, penge til den grønne omstilling, billigere kollektiv trafik og én ekstra milliard kroner til psykiatrien. 

“Det betyder ikke, at vi har glemt uddannelse, og vi vil fortsat arbejde for en genopretning af uddannelsessektoren, men dette er kun den første finanslov med den nye regering, ” siger Rune Lund.

Han glæder sig over, at der nu er flertal for at stoppe omprioriteringsbidraget på uddannelse, som årligt har skåret to procent ned på uddannelse siden 2016.

“Vi har før oplevet, at partier har lovet noget, som de ikke holder, så vi er glade for at Socialdemokratiet har slået fast, at omprioriteringsbidraget på uddannelse skal fjernes,” siger Rune Lund.

SF: Genopretning af uddannelserne
SF vil tage “genopretning af uddannelser” med som krav til finanslovsforhandlingerne.

“Der er blevet skåret ind til benet på uddannelserne, og derfor er det nødvendigt, at der bliver ført penge tilbage til sektoren. Det bliver nok svært at lave en total genopretning, men vi tager det med til forhandlingerne,” siger Astrid Carøe, som er partiets gymnasieordfører. 

SF har også slået hårdt på, at der skal indføres minimumsnormeringer i daginstitutioner og den grønne omstilling som to meget vigtige temaer både før og efter valget. 

Partiet kommer snart med et samlet udspil om finansloven, Astrid Carøe kan på nuværende tidspunkt ikke afsløre detaljer om partiets ønsker, krav og prioriteter. Men reinvestering i alle uddannelser er et mål for partiet, forsikrer hun.

Radikale: Ikke råd til det hele
Radikale Venstre sagde før valget, at der skal investeres i uddannelse igen. Det er fortsat partiets holdning, men samtidig er der også andre prioriteter.

“Der er et begrænset råderum i år, og det bliver svært både at få råd til flere pædagoger og penge til klima, og så samtidig øge rammen til undervisning,” siger Anne Sophie Callesen, som er ungdomsuddannelsesordfører for Radikale Venstre. 

Hun understreger, at partiet stadig ønsker, at der bliver investeret flere penge i gymnasierne og uddannelse.

“Det er et langt sejt træk, og der kommer også en finanslov til næste år,” siger hun.

Partiet offentliggør snart et udspil til en finanslov, hvor partiets ønsker bliver udfoldet i detaljer.

Fjernelsen af omprioriteringsbidraget er en nødvendig redningskrans til gymnasierne.

Tomas Kepler, formand
GL

GL: Vi har et efterslæb
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler, glæder sig over, at omprioriteringsbidraget nu er fortid.

Han hæfter sig også ved, at regeringen taler om at tage et skridt ad gangen.

“Fjernelsen af omprioriteringsbidraget er en nødvendig redningskrans til gymnasierne, men efter fire år med nedskæringer er der også behov for, at politikerne prioriterer at investere i uddannelse igen,” siger Tomas Kepler.

Han peger på, at der er blevet omkring 1.000 færre lærere på skolerne, og at der er blevet mindre tid til at forberede kvalitetsundervisning.

“Der er et efterslæb på skolerne efter fire års besparelser, og vi er stadig langt fra det niveau, vi var på i 2015,” siger Tomas Kepler. 

Behov for øgede investeringer
Formand for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, glæder sig i første omgang også over, at omprioriteringsbidraget stopper fra 2020. Hun konstaterer, at det ikke ser ud til, at der stor politisk vilje til at uddele ekstra midler til uddannelse til næste år.

“Behovet for reinvesteringer er der dog. Hvis vi skal give de unge en uddannelse, som passer til fremtidens behov, så er der behov for øgede investeringer til øget digitalisering, teknologi i fagene, efteruddannelse og flere andre ting,” siger hun.