Fælles kamp for alle fremmedsprogene

At fremmedsprogene er under pres i gymnasiet, har været en kendt sag i en årrække. Antallet af 3.g’ere med fremmedsprog falder støt, og det samme gælder andelen af elever, der vælger fremmedsprog på A-niveau – både hvad angår engelsk og 2. og 3. fremmedsprog. Færre end hver tiende vælger en af de sproglige studieretninger, som end ikke udbydes på alle gymnasieskoler, og færre end hver tyvende har tre fremmedsprog. Eleverne lærer færre sprog, og de bliver mindre dygtige til dem. Det har store konsekvenser.

Én konsekvens er, at den sproglige fødekæde brydes, og vi bevæger os i en negativ spiral, hvor vi i fremtiden – ja, allerede nu – får vanskeligere og vanskeligere ved at uddanne og rekruttere sproglærere på alle niveauer i uddannelsessystemet. En anden konsekvens viser sig udenfor uddannelsessystemet, hvor erhvervslivet længe har råbt op om vanskelighederne ved at rekruttere medarbejdere med de nødvendige sproglige kompetencer.

Der er flere strukturelle forklaringer på krisen. For det første modarbejder den nuværende uddannelsesstruktur fremmedsprog på A-niveau, fordi de stort set ikke oprettes som studieretningsfag (bortset fra engelsk), og derfor i stedet kommer til at udgøre et ekstra A-fag med tilhørende arbejdsmængde. For det andet bliver sprogholdene nogle steder ikke oprettet, fordi de er så små, at de ikke er økonomisk bæredygtige. For det tredje er antallet af studieretningsmuligheder med sprog ret begrænsede.

Når krybben er tom, bides hestene, lyder en gammel talemåde. Flere undervisningsministre og Dansk Industri har således peget på begyndersprogene som synderne; som dem, der stjæler eleverne fra fortsættersprogene og efterlader dem med ’halve sprog’, som Pernille Rosenkrantz-Theill så perfidt udtrykte det sidste efterår.

Læs: Ministeren vil have en højere prioritering af fortsættersprog

Og det ér en tragedie, at ganske få gymnasieskoler i dag kan prale af et aktivt fortsættertysk A-hold på trods af, at langt de fleste folkeskoleelever har tysk som deres 2. fremmedsprog. Det er naturligvis vigtigt at sikre, at mange gymnasieelever kommer ud med stærke kompetencer i tysk – men vi må samtidig holde fast i, at sprogkrisen går på tværs af alle sprogene. Ingen sprog står uberørte tilbage. Eksempelvis er det stadig sådan, at omtrent halvdelen af stx-studenterne slutter med et B-niveau i fortsættertysk, mens fortsætterfransk må nøjes med én sølle procent til A-niveauet og ni til B-niveauet (2021-tal).

Det er væsentligt at fastholde, at sprogene ikke er og ikke bør være i indbyrdes kamp med hinanden. Vi må ikke hoppe med på argumentationen om, at det er begyndersprogenes skyld, at fortsættersprogene lider – for begyndersprogene er fødte A-fag og derfor lige så strukturramte som fortsættersprogene. Samtidig betyder rammerne for fordelingen mellem fortsætter- og begyndersprog, at mange skoler ikke kan pakke sproglige papegøjeklasser med både begynder- og fortsættersprog, hvilket ville gøre det muligt at oprette flere fortsætterhold på A-niveau. Færre studieretninger med begyndersprog og/eller flere med fortsættersprog vil kun forstærke det problem – også hvis man tager i betragtning, at færre hold i begyndersprog ikke pr. automatik skaber flere hold i fortsættersprog.

GL har traditionelt ikke og bør efter vores mening ikke have en politik, der prioriterer nogle fag frem for andre. Hvad angår fremmedsprogene har vi dog valgt at gøre en undtagelse, startende med nedsættelsen af GL’s Sprogtænketank i 2016. Argumentet er allerede ridset op ovenfor: Sprogkrisen er så massiv hele vejen gennem uddannelsessystemet, at vi risikerer at tabe en række fag på gulvet og spolere fødekæden til universiteterne.

For at redde fremmedsprogene må vi arbejde for, at det bliver lettere at vælge A-niveau, at det bliver muligt at oprette flere sproghold, og at flere gymnasier udbyder sproglige studieretninger. Det vil dels kræve et opgør med taxametersystemet, så det bliver muligt at oprette mindre sproghold, uden at det automatisk bliver en øget økonomisk byrde for skolerne, og dels kræve et opgør med den nuværende studieretningsstruktur.

GL foreslår derfor at oprette flere, bredere studieretninger, der fx også giver mulighed for at kombinere sprog med naturvidenskabelige fag. De forslag til nye studieretninger, der p.t. er på tapetet, kan ses nederst i Gymnasieskolens artikel fra december 2022: “Fejl i ministeriets tal: Det står værre til med fremmedsprog i gymnasiet”

Flere har reageret på forslagene til nye studieretninger og ser det som et forsøg på en sidestilling af begynder- og fortsættersprog. Det er dog ikke tilfældet. Forslaget vil give bedre muligheder for både fortsætter- og begyndersprog. Og det bør være vores fælles mål.

Helene Caprani og Bodil-Marie Ellerup Gade
Medlemmer af GL’s hovedbestyrelse