Et tavst farvel til en væsentlig del af medlemsdemokratiet? Et bidrag i håb om en debat
Gymnasielærere har travlt, rigtig travlt. Siden overenskomsten i 2013 (den såkaldte ”OK13”), som gymnasielærerne stemte klart nej til – 85% af medlemmerne stemte nej, med en stemmeprocent på 81,5% –, har gymnasielærere fået så travlt, at de har svært ved at overskue deres arbejdsopgaver. På baggrund af OK13 er det forståeligt, at lærere engagerer sig mindre i vores fagforening, GL. Vi er nødt til at vende den udvikling, men lige nu er vi på vej i en helt forkert retning.
Det centrale GL har ved urafstemningen bedt medlemmerne om at opgive en væsentlig del af foreningens medlemsdemokrati ved at overføre den lovgivende magt fra medlemmerne til det centrale GL.
Dette kan læses i §49 af lovforslaget, som handler om lovændringer:
§ 49. Lovændringer
Stk. 1. Lovene kan ændres på et repræsentantskabsmøde, hvis 2/3 af repræsentantskabet stemmer for forslaget.
Stk. 2. Et flertal i hovedbestyrelsen eller 1/3 af repræsentantskabets medlemmer kan beslutte at sende et forslag om lovændring til urafstemning.
Stk. 3. Tilsvarende kan mindst 5 pct. af de stemmeberettigede medlemmer begære et forslag til lovændring sendt til urafstemning. En sådan begæring skal være sekretariatet i hænde senest 14 dage efter, at medlemmerne er blevet gjort bekendt med lovændringen.
I de gældende love for GL står der derimod om lovændringer:
§ 35. Stk. 1. Lovene kan kun ændres ved urafstemning efter forudgående drøftelse på et repræsentantskabsmøde, og kun såfremt 1/3 af repræsentantskabets medlemmer eller 1/3 af hovedbestyrelsens medlemmer har anbefalet, at forslaget sendes til urafstemning. Ændringer er vedtaget, når 2/3 af de afgivne stemmer går ind herfor. Blanke stemmer tæller ikke som afgivne stemmer.
Stk. 2. Forslag til lovændringer skal, hvad enten de kommer fra hovedbestyrelsen eller medlemmerne, være foreningens sekretariat i hænde mindst 25 hverdage (ekskl. uge 42, de 3 dage inden påske og juli måned) inden repræsentantskabsmødet, og mindst 20 hverdage (ekskl. uge 42, de 3 dage inden påske og juli måned) inden repræsentantskabsmødet være alle foreningens medlemmer i hænde, fx ved meddelelse i medlemsbladet.
Er det en god idé at overføre magt – i dette tilfælde den lovgivende magt – fra GL’s medlemmer til det centrale GL? Nej, det er en dårlig idé. Og det er der flere grunde til.
For det første: Nej til en dårlig proces vedrørende afstemningen
Det centrale GL har ikke håndteret selve processen vedrørende det centrale GL’s ændringsforslag til GL’s love på en måde, der kan være tillidvækkende eller tilfredsstillende for GL’s medlemmer.
Det centrale GL har via Gymnasieskolen haft mulighed for at igangsætte en landsdækkende medlemsdebat om, hvorvidt man ønsker at afgive den lovgivende magt til det centrale GL, men det centrale GL har ikke benyttet sig af denne mulighed.
Det centrale GL har via klubmøder på skolerne haft mulighed for at igangsætte en medlemsdebat om det samme emne, men billedet er, at det centrale GL ikke har benyttet sig af denne mulighed (måske tager jeg fejl, men jeg har stadig ikke hørt om et klubmøde, der har debatteret ændringsforslagets §49).
Hvad har det centrale GL gjort i stedet? Har det centrale GL i det mindste overholdt de gældende loves §35. Stk. 2? Jeg tænker på den del af Stk. 2, der lyder: ”Forslag til lovændringer skal […] mindst 20 hverdage […] inden repræsentantskabsmødet være alle foreningens medlemmer i hænde, fx ved meddelelse i medlemsbladet”.
Så vidt jeg er bekendt, har Gymnasieskolen ikke bragt en meddelelse om, at det centrale GL foreslår, at medlemmernes lovgivende magt afgives til det centrale GL.
Det centrale GL har bragt en meddelelse på sin egen hjemmeside 14. oktober 2022, hvor det fremgår, at Repræsentantskabet skal vedtage ændringsforslag til GL’s love med henblik på urafstemning (https://www.gl.org/arrangementer/REPmoeder/Sider/Hjem.aspx).
Informationen om, at Repræsentantskabet skal behandle GL’s love nævnes som en tilføjelse halvvejs i denne meddelelse. Det centrale GL fremhæver en strukturændring (omlægning af udvalg under hovedbestyrelsen), men tilføjer i den sidste del af meddelelsen, at lovændringsforslaget omfatter GL’s love som helhed. Det nævnes ikke i meddelelsen, at det centrale GL foreslår at ophæve de gældende loves §35, ifølge hvilken den lovgivende magt ligger hos medlemmerne. Hvis man klikker på linket i meddelelsen og begynder at læse det 100-sider lange dokument, så nævnes det kortfattet på side 2, at lovændringer ifølge ændringsforslaget ikke skal sendes til urafstemning blandt medlemmerne.
Har det centrale GL hermed levet op til sin forpligtelse om, at forslag til lovændringer skal være alle foreningens medlemmer i hænde?
Mit gæt er, at ingen – eller så godt som ingen – medlemmer har læst meddelelsen på GL’s hjemmeside, og dermed at ingen – eller så godt som ingen – har fået forslaget til lovændringer i hænde mindst 20 hverdage inden repræsentantskabsmødet, som blev afholdt den 21./22. november 2022.
I min dialog med kolleger på min skole og med andre gymnasielærere (fx via Facebook) har jeg ikke hørt fra et medlem, der kendte til forslaget om at ophæve §35 om medlemmernes lovgivende magt, førend vedkommende modtog en meddelelse om urafstemning via mail den 16. januar 2023.
Jeg har til gengæld hørt fra mange medlemmer, der ikke kendte til forslaget om at ophæve §35 om medlemmernes lovgivende magt, selv efter de havde modtaget det centrale GL’s mail om urafstemning.
Dette skyldes til dels, at GL’s medlemmer har et travlt arbejdsliv, men det skyldes også, at det centrale GL’s mail om urafstemning nævner, at hovedformålet med lovændringsforslaget er at forankre en strukturændring i lovene (den ovennævnte omlægning af udvalg under hovedbestyrelsen), og blot tilføjer, at der dog også er flere andre ændringer med angivelse af et link. Hvis man klikker på linket i mailen, kommer man videre til en meddelelse om urafstemningen på GL’s hjemmeside (https://www.gl.org/omGL/GLsLove/Sider/Aendring-af-GLs-love-2023.aspx).
I den første del af denne meddelelse beskriver det centrale GL den pågældende strukturændring, der som sagt medfører en omlægning af udvalgene under hovedbestyrelsen. I den sidste del af meddelelsen nævner det centrale GL, at der som følge af strukturændringen skulle ske tilpasninger i GL’s love, og til allersidst i meddelelsen nævnes det, at man også har ændret andre ting, og at lovændringspakken er en samlet gennemskrivning af lovene.
Det er således forståeligt, at det travle GL-medlem, der som en god lærer tænker, at man formidler den vigtigste information først, ikke forventer, at et af de ændringsforslag, der nævnes sidst i meddelelsen, handler om at overføre den lovgivende magt fra medlemmerne til det centrale GL.
Jeg var selv et af de travle GL-medlemmer, der ved første læsning af meddelelsen om urafstemning ikke bemærkede, at lovændringspakken indeholdt dette forslag, og mit indtryk er, at mange medlemmer stadig ikke er klar over det.
I en tid hvor forholdet mellem det centrale GL og medlemmerne i forvejen har det svært, er det ikke en løsning at opgive en væsentlig del af foreningens medlemsdemokrati.
Et andet ændringsforslag, som selv en omhyggelig læsning af meddelelsen på GL’s hjemmeside ikke kan finde, angår GL’s formålsparagraf.
I de gældende love for GL står der om GL’s formål:
- 2. Stk. 2. Foreningens formål er at virke til gavn for uddannelser på det gymnasiale niveau og at varetage medlemmernes økonomiske, tjenstlige og faglige interesser.
I det centrale GL’s lovændringspakke står der til gengæld om GL’s formål:
- 2. Formål:
GL er en faglig organisation, der samler lærere og ledere ved de gymnasiale uddannelser med det formål:
⋅ at fremme medlemmernes kollektive og individuelle interesser i arbejdslivet og
⋅ at styrke de gymnasiale uddannelser.
Denne ændring opdager man først, når man klikker videre og begynder at læse det 56-sider lange dokument, der synoptisk fremstiller lovændringsforslagene med uddybende bemærkninger. Ved ændringsforslaget om GL’s formål er der ingen uddybende bemærkninger, selvom flere grundlæggende spørgsmål naturligt rejser sig. For eksempel: Er GL en faglig organisation, der samler lærere og ledere?
Denne omformulering af GL’s formålsparagraf – og tavsheden om denne omformulering – er sigende: Man udvander den fagforeningsmæssige kerne (lærernes fælles økonomiske og tjenstlige interesser), og man undgår debatten.
Lad os opsummere: Det centrale GL har via Gymnasieskolen og via klubmøder haft mulighed for at igangsætte en medlemsdebat om, hvorvidt man ønsker at afgive den lovgivende magt til det centrale GL, men det centrale GL har ikke benyttet sig af denne mulighed.
Det centrale GL har ikke kommunikeret klart til medlemmerne, at det centrale GL ved urafstemningen beder medlemmerne om at opgive en væsentlig del af foreningens medlemsdemokrati ved at overføre den lovgivende magt fra medlemmerne til det centrale GL. Derimod har kommunikationen været særdeles uklar grænsende til det vildledende.
Vi kan således konkludere, at det centrale GL ikke har håndteret selve processen vedrørende det centrale GL’s ændringsforslag til GL’s love på en måde, der kan være tillidvækkende eller tilfredsstillende for GL’s medlemmer.
Alene af denne grund er det en dårlig idé at overføre magt – i dette tilfælde den lovgivende magt – fra GL’s medlemmer til det centrale GL. Jeg anbefaler GL’s medlemmer at stemme nej ved urafstemningen og at overveje nøje, hvad hele denne proces fortæller os om forholdet mellem de almindelige medlemmer og det centrale GL.
For det andet: Nej til mindre demokrati
Hvis man indvender, at visse andre fagforeninger har indirekte demokrati i forhold til den lovgivende magt, er mit svar, dels at disse andre fagforeninger snarere skulle se at blive mere demokratiske end at vores fagforening skal blive mindre demokratisk, og dels at de andre fagforeningers indirekte demokrati indebærer, at medlemmerne vælger repræsentanter med henblik på generalforsamling (såkaldte kongresdelegerede), hvorimod lovforslaget fra det centrale GL ville indebære, at tillidsrepræsentanterne, der er valgt til at varetage medlemmernes interesser på arbejdspladsen, også skulle stemme om ændringer af GL’s love, selvom de er valgt til noget andet. Det er oplagt, at den samme person, der bliver valgt til tillidsrepræsentant, ikke nødvendigvis ville blive valgt som kongresdelegeret, hvis GL havde kongresdelegerede. Risikoen er, at GL’s indirekte demokrati i praksis ville være markant mindre repræsentativt end de andre fagforeningers.
Og hvis man indvender, at det centrale GL’s lovforslag indeholder en bestemmelse (§49. Stk. 3), der giver medlemmerne mulighed for at begære et forslag til lovændring sendt til urafstemning senest 14 dage efter medlemmerne er blevet gjort bekendt med lovændringen, vil jeg spørge, hvordan man forestiller sig, at medlemmerne gøres bekendt med lovændringerne – hvis det foregår på samme måde som det aktuelle lovforslag, vil størstedelen af medlemmerne måske slet ikke bemærke bekendtgørelsen –, ligesom jeg vil påpege, at bestemmelsen kræver, at almindelige medlemmer skal prøve at indsamle tilsagn fra 5% af de stemmeberettigede medlemmer på under 14 dage, dvs. uden tid til oplysning og debat.
For det tredje – og vigtigst: Nej til en svækkelse af medlemstilknytningen
I en tid hvor forholdet mellem det centrale GL og medlemmerne i forvejen har det svært, er det ikke en løsning at opgive en væsentlig del af foreningens medlemsdemokrati ved at overføre den lovgivende magt fra medlemmerne til det centrale GL. Derimod skal vi – både de almindelige medlemmer og det centrale GL – gøre, hvad vi kan for at øge medlemmernes kollektive magt. Hvis medlemmerne kan mærke, at fagforeningen gør dem stærkere, vil de også øge engagementet.
Og det bliver der brug for i den kommende tid.
Kommentar til indlægget
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Kære Steffen Lund Jørgensen,
Tak for dit indlæg og din interesse for GL og vores medlemsdemokrati. Det ligger både mig og resten af hovedbestyrelsen meget på sinde at have en høj grad af transparens i foreningen, at have en tæt relation til og relevans for GL’s medlemmer og have en organisation, som er demokratisk.
Det har ikke været intentionen at mindske demokratiet i foreningen, men at gøre organisationen mere smidig. Visse lovændringer kan være så små og fjerne fra medlemmernes hverdag, at det bliver et uhensigtsmæssigt stort maskineri at sætte i værk for at høre medlemmerne i forhold til beslutninger, som man alligevel næppe vil føle sig særligt demokratisk ’empowered’ ved at blive inddraget i via urafstemning. Dertil skal erindres, at træffes en beslutning om lovændring af repræsentantskabet, har man jo stadig indflydelse via det mandat, man afgiver til sin tillidsrepræsentant. Som du selv citerer, vil det i fremtiden være enkelt at få lovændringer til urafstemning: Et flertal i hovedbestyrelsen – altså syv medlemmer – eller en tredjedel af repræsentantskabet eller 5% af medlemmerne kan få en lovændring afprøvet ved en urafstemning. Det synes jeg må betegnes som en ganske høj grad af demokratisk kontrol og mindretalsbeskyttelse. Med den tradition vi har i foreningen, er jeg ikke i tvivl om, at enten et flertal i hovedbestyrelsen eller en tredjedel af repræsentantskabet vil trække i nødbremsen, hvis et lovændringsforslag skulle kunne opfattes kontroversielt. På den måde er vi en stærk organisation med stærke medlemmer og stærke tillidsrepræsentanter.
Du kritiserer vores proces og vores kommunikation om lovændringen. Jeg medgiver dig, at det er utrolig svært at kommunikere noget, der er så komplekst og så omfattende. Vi gør vores bedste, og målet er, at alle skal føle sig godt oplyst. Dit indlæg vidner om, at det så ikke er lykkedes fuldt ud i dette tilfælde.
Men jeg er ikke enig med dig i, at vi ikke har gjort et ihærdigt forsøg. Vi har faktisk gjort os umage.
Vi har inden beslutningen på repræsentantskabsmødet først drøftet organisationsændringen i organisationen i 2,5 år. Derefter har vi brugt et år på at gennemdiskutere lovændringerne i lovudvalget, som er bredt sammensat, og derefter et halvt år på at drøfte dem i organisationen. Alle TR-netværk og udvalg har haft tilbud om at få en fra lovudvalget til at præsentere lovændringerne med efterfølgende drøftelse. Heldigvis tog hovedparten imod tilbuddet, og lovændringsforslaget er derfor drøftet godt og grundigt inden fremsættelsen. Forslaget blev faktisk også justeret på baggrund af debatten i organisationen. GL’s struktur er baseret på, at tillidsrepræsentanten har den direkte dialog med medlemmerne – også op til repræsentantskabsmøder. Hvordan I gør på din skole, ved jeg ikke, men vi opfordrer til en tæt opbakning til TR.
Alle medlemmer fik fredag den 14. oktober 2022 en mail om, at repræsentantskabet på sit møde i november 2022 skulle behandle et forslag til ændringer af GL’s love.
På GL’s hjemmeside mener du, at ændringen om urafstemning skulle stå først. Jeg finder, at det er rigtigt, at det er strukturændringen, der nævnes først. Det er den, der skal medvirke til at skabe en endnu bedre sammenhængskraft i GL til gavn for GL’s medlemmer.
Til gengæld står det i 3. bullet: ”Repræsentantskabet vil i fremtiden kunne ændre GL’s love, uden at lovændringer skal sendes til urafstemning.” Det er således hverken gemt eller puttet væk.
Jeg er helt enig med dig i dit fokus på at få sænket presset på gymnasielærere, og det håber jeg, at vi kan koncentrere os om i fremtiden – sammen. Jeg kommer gerne på besøg hos jer, hvis I i lærerkollegiet ønsker det.
Mange hilsner
Tomas Kepler
Formand for GL
Kære Tomas Kepler
(1) Medlemmerne – kommunikation: Jeg fastholder kritikken af det centrale GL’s kommunikation til medlemmerne. Min pointe i denne sammenhæng er, at hvis man i det centrale GL gerne vil flytte den lovgivende magt væk fra medlemmerne, så skal man igangsætte en landsdækkende medlemsdebat om dette forslag via Gymnasieskolen og andre kanaler.
Du medgiver, at kommunikationen til medlemmerne ”ikke er lykkedes fuldt ud i dette tilfælde”.
Et vigtigt spørgsmål til det centrale GL’s kommunikation til medlemmerne: Hvad har det centrale GL gjort for at rette op på denne fejl, siden der blev gjort opmærksom på, at kommunikationen til medlemmerne har været særdeles uklar? Som udgangspunkt ville man forvente, at foreningen benyttede sig af Gymnasieskolen og tillidsrepræsentanterne til at sørge for en akut oplysningskampagne til medlemmerne om, at de stemmer om at afgive deres lovgivende magt.
(2) Det centrale GL – den interne kommunikation: Jeg har ikke kendskab til det centrale GL’s indre kommunikation, men det er for mig påfaldende, at man internt i det centrale GL har kommunikeret om forslaget om at flytte den lovgivende magt fra medlemmerne, uden at nogen i det centrale GL har gjort opmærksom på, at det er dårlig foreningspraksis – og potentielt i strid med GL’s love –, at man sætter medlemmernes lovgivende magt til afstemning uden at gøre det klart for medlemmerne, at de stemmer om at afgive deres lovgivende magt. Det vidner ikke om, at medlemmerne kan regne med, at ”enten et flertal i hovedbestyrelsen eller en tredjedel af repræsentantskabet vil trække i nødbremsen, hvis et lovændringsforslag skulle kunne opfattes kontroversielt”.
Et vigtigt spørgsmål til den interne proces i det centrale GL: Hvornår og hvordan kom lovforslaget om at flytte den lovgivende magt fra medlemmerne til det centrale GL ind i det samlede lovændringsforslag? Som udgangspunkt må dem, der har sat det ind i det samlede lovændringsforslag, have et særligt ansvar for, at resten af foreningen – både det centrale GL og medlemmerne – har haft en forudgående debat om foreningens lovgivende magt på et oplyst grundlag.
(3) Hensigten med lovændringsforslaget og GL’s formål: Du nævner, at hensigten med det samlede lovændringsforslag er at gøre foreningen mere smidig, og at ”Visse lovændringer kan være så små og fjerne fra medlemmernes hverdag, at det bliver et uhensigtsmæssigt stort maskineri at sætte i værk for at høre medlemmerne i forhold til beslutninger.” Min indvending er, at GL’s eksisterende love allerede giver mulighed for, at retningslinjer for afgrænsede områder kan fastlægges af hovedbestyrelsen. Hvis det centrale GL gerne vil have den mulighed udvidet til et eller flere nye afgrænsede områder, kan man bede medlemmerne om det. Men det aktuelle lovforslag giver det centrale GL magt til at ændre alle GL’s love uden undtagelse, herunder de mest grundlæggende love, fx vedrørende overenskomst og foreningens formål. Derudover illustrerer den aktuelle situation det uholdbare i at give medlemmerne 14 dage til selv at skabe landsdækkende oplysning og debat med henblik på at afgøre, om man ønsker en urafstemning – forudsat at nogle medlemmer opdager, hvad der ligger i lovændringerne, og kan igangsætte debatten.
Et vigtigt spørgsmål i den sammenhæng: Hvorfor har man ændret GL’s formålsparagraf? Og hvorfor har det centrale GL ikke igangsat en debat om GL’s formål, når man gerne vil ændre formålsparagraffen?
Når GL ikke inddrager medlemmerne i denne proces, mister medlemmerne forståeligt engagement i GL.
Min bekymring er, at det, du kalder en smidig organisation, bliver en fagforening uden styrke.
Vores GL-klub vil gerne tage imod dit forslag om at komme ud på skolen og deltage i et GL-møde.
Med venlig hilsen
Steffen Lund Jørgensen
Kære Steffen Lund Jørgensen,
Jeg kan jo kun tage til efterretning, at du finder, der skulle have været iværksat en anden eller yderligere form for debat om lovændringerne end den, vi faktisk har afviklet, og som jeg har beskrevet i mit forrige svar. jeg synes ikke, vores kommunikation har været “særdeles uklar”. Jeg synes heller ikke, vores drøftelse af ændringsforslagene i repræsentantskabet, i TR-netværkene eller andetsteds er udtryk for, at det “centrale” GL har skjult noget for eller negligeret medlemmerne. Jeg oplever vores tillidsrepræsentanter som tæt forbundne med deres kolleger og skoler, og ganske meget optagede af at repræsentere dem i GL-sammenhænge.
Du spørger til, hvorfor formålsparagraffen er ændret. Først vil jeg sige, at der ikke har været ønske om at gøre noget radikalt ved formålsparagraffen. Men vi har ønsket at betone, at GL er en faglig organisation, som anlægger såvel et individuelt som et kollektivt blik på vores interessevaretagelse, og vi ville også gerne skrive medlemmerne – og GL som et samlingspunkt for medlemmerne – lidt mere tydeligt ind i paragraffen.
Da GL’s nye struktur var vedtaget, blev GL’s lovudvalg sat i sving. Lovudvalget har i løbet af et års tid på en række møder gået lovene igennem paragraf for paragraf. Det er i denne proces, at de forskellige ændringer er født, hvorefter de har været drøftet i GL’s forskellige organer.
Den lovændring, der netop er vedtaget af medlemmerne, er en omfattende ændring, hvor lovene er skrevet igennem. Det er næsten 30 år siden, man sidst har gjort det. Vi har over årene behandlet forskellige lovændringsforslag. Et eksempel er den urafstemning, vi gennemførte i december 2017, som handlede om, at der i GL’s love skulle indarbejdes en hjemmel til, at AC på vegne af GL på vegne af medlemmerne – pga. nye gpdr-regler – fortsat måtte sikre, at medlemmerne kunne få honorar fra Copydan-foreningerne for deres ophavsrettigheder. Det synes jeg selv er et eksempel på en lovændring, man – om lovene havde tilladt det i 2017 – med fordel i GL’s hovedbestyrelse og repræsentantskab kunne have drøftet det meningsfulde i at sende til urafstemning. Den mulighed har vi så fremover, og det ser jeg ikke som en demokratisk svækkelse. Jeg tror fortsat på, at den justits og den demokratiske forståelse, der er i GL’s hovedbestyrelse og blandt tillidsrepræsentanterne vil sikre, at medlemmerne vil blive inddraget, hvad enten det sker via urafstemning eller vedtagelse i repræsentantskabet.
Tak for invitationen til klubmøde på jeres skole. Jeg får sekretariatet til at kontakte din TR, så mødet kan komme i stand.
Venlig hilsen
Tomas Kepler