Et NEJ der giver genlyd
Liste 1 i GLs hovedbestyrelse er glade for det markante nej til resultatet af OK 13.
Aftalen er aldeles uacceptabel. Og forløbet undervejs har været mindst lige så uacceptabelt.
GLs formand valgte helt alene at sælge aftalerettten på forberedelsestid, selv om HB havde lovet Gls medlemmer og GLs repræsentantskab, at aftaleretten netop ikke var til salg!
Vi har fra dag ét efter aftaleindgåelsen anbefalet repræsentantskab og medlemmer at sige NEJ til aftalen. Derfor er det da også glædeligt, at vi nu ser et så massivt NEJ fra GLs medlemmer. Dette NEJ viser med al ønskelig tydelighed vore ledere ude på gymnasierne og vores omverden, at aftalen IKKE har opbakning blandt gymnasielærerne.
Liste 1 frygter ligesom medlemmerne, at den såkaldte normalisering af gymnasielærernes arbejdstid kan føre til kaotiske forhold og blive brugt til massive besparelser på mange skoler.
Men det massive NEJ med en imponerende høj stemmeprocent skal bruges. Nu drejer det sig om den lokale kamp om arbejdstiden, når OK 13 skal omsættes til skolevirkelighed. Her skal vi bl.a. gennem et aktivt arbejde i GL-klubberne og en opbakning bag tillidsrepræsentanternes afvise arbejdsintensiveringer. Kvalitet i undervisningen kræver tid til forberedelse og respekt for lærernes arbejde.
Annette Nordstrøm Hansen Peter Madsen Ronald Karlsen
Hovedbestyrelsesmedlemmer på Liste 1
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode