Et forsvar for naturgeografien

Faget geografi har haft et turbulent forløb i gymnasieskolen. Først som obligatorisk fag, så røg det næsten ud af fagrækken og opstod igen i en fornyet form efter reformen i 2005, hvor det blev omdøbt til det nuværende naturgeografi. I dag bliver faget ikke nødvendigvis udbudt på alle gymnasier. Mens andre gymnasier har stor succes med at integrere naturgeografi i studieretningerne. Det kan undre mig, hvorfor det er sådan. Jeg oplever ofte, at folk ikke ved, hvad faget rigtigt indeholder. Det er noget om lande, vulkaner og befolkningspyramider..og sten, vist nok, hører jeg tit. Mine jævnaldrende har haft faget geografi i gymnasiet – som det så ud før gymnasiereformen i 2005. Og andre kan huske, at de haft geografi i folkeskolen. Og det, de husker, er, befolkningspyramiderne. Jeg tror, der er mange, der ikke helt ved, hvad faget kan bruges til.

Naturgeografi handler om at forstå vores naturgrundlag, og fordi geografi som det eneste fag undersøger menneskers udnyttelse af og samspil med naturgrundlaget, er det vigtigt i en nutidig (og fremtidig) kontekst. Vi har brug for kendskab til jordens kredsløb og stofstrømme. At forstå sammenhænge. F.eks. hvad jordens indre har med Vestas vindmøller at gøre, og hvorfor den grønne omstilling kan risikere at blive bremset, fordi tilgængeligheden af bestemte mineralske råstoffer kan blive kritisk. Vi har brug for naturgeografi, når vi skal se sammenhængen mellem tørkeramte regioner og stigende energi- og fødevarepriser. I Europa har der denne sommer været varmerekorder mange steder. Mangel på nedbør har resulteret i, at Rhinen har haft en så lav vandstand denne sommer, at det er usikkert, om den kan blive ved med at transportere skibe med varer fra Europas vigtigste industriområde afsted mod de store havne i Rotterdam. Hvis vi skal forstå, hvorfor det ikke er uden udfordringer at producere så mange elbiler som, verden efterspørger, skal vi kigge på, hvor råstofferne til bilbatterierne kommer fra. Mineralske råstoffer, der indgår i mobiltelefoner, elbiler og eksempelvis vindmøller, udvindes fra miner få steder i verden. Det betyder noget for verdens magtbalance. Geopolitik, kalder vi det når naturmæssige forhold bliver brugt politisk. Og der er stribevis af andre eksempler på at naturgrundlaget griber ind i menneskets systemer og samfundets udvikling og økonomi – bare se i nyhedsstrømmen hver dag. Naturgeografi sammenkobler de samfundsmæssige problemstillinger med de naturgivne forhold.

Natur, bæredygtighed og dannelse
Alle i fremtidens samfund vil skulle forholde sig til bæredygtighed. Fra politikere, over børsmæglere, lønmodtagere og virksomhedsejere. Men ved vi, hvad det reelt betyder? Bæredygtighed er blevet brugt i snart alle sammenhænge, og hvis nogen er forvirrede, forstår jeg det godt. Bæredygtighed er et centralt begreb i samtiden og bør være en helt naturlig del af almendannelsen i gymnasiet og folkeskolen. I dag er naturgeografi det eneste fag i gymnasieskolen, hvor begrebet bæredygtighed er skrevet ind i læreplanen.

Der er meget debat om menneskets forhold til naturen. Om vi er forbundne med naturen eller ej.

Stefan Herman, rektor for Københavns Professionshøjskole, skriver i sin nyeste bog ’En varm tid’:  ”Vi har forsømt vores forhold til naturen, fordi vi har givet den for meget Grundtvig og for lidt Ørsted. Vi har overladt naturforholdet til videnskaben og politikerne, mens filosofferne, højskolefolkene og teologerne var travlt optaget af noget andet. Naturen skal igen indlemmes i den almene dannelse, ellers kan vi ikke håndtere den forandring, der allerede er i fuld gang”. (Anmeldelse af Andreas Harbsmeier i Information, 4 februar 2022)

Vi har ikke inkluderet naturen i vores dannelsesformål. Elever bør lære om jordens atmosfære og global opvarmning lige så selvfølgeligt, som de lærer, hvad demokrati er som del af deres almendannelse. Naturgeografi er det fag, der beskæftiger sig med menneskets forhold til naturen. Natur og menneske i samspil. Hvordan vores livsvilkår er formet af vores naturgrundlag, og hvordan vores liv påvirker naturgrundlaget. Lige nu mærker vi i høj grad, hvordan vi er afhængige af naturen, og hvordan vi har påvirket naturen med efterfølgende konsekvenser.

Klima som grundvilkår
Vi skylder hele vores civilisation 12.000 års stabilt klima. I den seneste mellemistid har der eksisteret lige netop de forhold, der har gjort det muligt for mennesket at etablere sig som agerbrugere med det overskud, det gav til at udvikle sig med en stigende population og en kulturel og teknologisk udvikling. Det stabile klima er ved at udvikle sig til et noget ustabilt. Vi kan ikke længere være sikker på, at sneen falder på toppen af bjergene. Gletsjerne svinder ind, hvilket betyder, at verdens floder ikke har nok vandføring til at forsyne befolkninger med vand til alt fra livsvigtigt drikkevand, landbrugsbedrift, vedvarende energi i form af vandkraft eller til transport af skibe. En stor del af verdens befolkning lever af subsistenslandbrug uden teknologiske hjælpemidler og er afhængige af, at regntiden falder inden for bestemte perioder. Global opvarmning forstyrrer faste regn- og tørtider med fejlslagen høst til følge. Og vi ved, at når mennesker bliver presset på deres basale behov, fører det til konflikter – oprør, måske borgerkrige og en stor migration. Det er ikke kun et lokalt problem. Også på vores breddegrader mærker vi, at vejret bliver mere ekstremt. I Danmark kommer vi til at mærke udfordringen med vand – skybrud, forhøjet vandstand ved kysterne, stormfloder, højere grundvandsstand osv. Måske det ikke koster menneskeliv, men det er en samfundsmæssig økonomisk udfordring.

Jeg kan ikke se, at vi kan komme uden om at undervise i klima, natur og menneskers samspil. Men som undervisere i faget har vi et ansvar for at gøre det relevant for vores elever. F.eks. kan vi godt vise dem en gnejs eller en granit som eksempel på det geologiske kredsløb. Men vi kunne også koble det sammen med dannelse af metaller og andre mineralske råstoffer, som udgør en væsentlig del af de unges hverdag. Brug det geologiske kredsløb til at forklare, hvor dele til batteriet fra en smartphone kommer fra. Et tema som landskabsdannelse kan være andet end undervisning i randmoræner og dødisbakker. Emnet kan bruges til at gøre de unge i stand til at forklare årsagen til, at samfundet bruger store summer på at sikre Danmarks kyster, nu og i fremtiden. Og hvorfor man skal tænke sig ekstra godt om, inden man køber sommerhus nogle steder. Undervisning i den globale opvarmning kan være andet en dystre CO₂ og temperaturkurver, men også undervisning i hvordan vi kan løse udfordringen. Skal vi satse på CO₂-lagring, power to X, biobrændsel osv.? Vi skal ikke kun undervise i, hvordan vi undgår klimaforandringer, men også hvordan vi lever med dem. Hvordan skal fremtidens byer se ud, hvis vi skal kunne holde ud at leve i dem, med tiltagende hedebølger, ekstremregn m.m. Den unge generation skal vænne sig til begreber som LCA – livscyklusvurderinger, CO_2.kvoter og klimamærkninger på forbrugsgoder. Vi skal uddanne dem i at kunne gennemskue og forstå den grundlæggende kausalitet med den faglighed, faget kan bidrage med.

Dette skriv er blot en opfordring til gymnasielærere, ledelser i gymnasieskolen og andre, der måtte være i tvivl om, hvad faget kan bruges til. Det er et fag der byder ind i en nærværende dagsorden med klima, bæredygtighed og den grønne omstilling. Det bør være en del af det dannelsesperspektiv, der indgår i gymnasiebekendtgørelsen.

Marie Sinius-Clausen, lektor i naturgeografi, Ørestad Gymnasium