Erhvervsgymnasiale medlemmer af GL er stærke – ikke svage
I anledning af hovedbestyrelsesvalget er varetagelsen af interesser for GL’s erhvervsgymnasiale medlemmer til debat. En debat, som vi naturligvis hilser velkommen. Med en aktiv SoMe-strategi og en selvfremstilling som den nye frække dreng i klassen, baseres valgkampen hos nytilkomne Liste 5 på den grundlæggende præmis, at erhvervsgymnasiale medlemmer er GL’s ’det svageste led’, og at vi er udsat for en ’forskelsbehandling’ i vores egen fagforening anført af en vrangvillig og selvkonserverende hovedbestyrelse. Det er et billede, vi har overordentligt svært ved at genkende.
Som afsendere af dette indlæg står en række erhvervsgymnasiale medlemmer med TR-baggrund, som nu i en årrække har været aktive i GL centralt. Når vi retter en ret direkte kritik af listens kommunikation, hænger det altså sammen med vores generelle indsigt i foreningens arbejde med at varetage erhvervsgymnasiale interesser. Vi har i vores tid som aktive i GL oplevet både sejre og nederlag. De fleste sejre er små og skabt igennem et langt og sejt træk, hvilket nok er karakteristik for fagforeningsarbejde. Helt gennemgående er det imidlertid, at vi oplever en opbakning til og solidaritet med vores område bredt i foreningen. Det gælder både fra repræsentanter fra de øvrige skoleformer, men også fra et kompetent sekretariat.
Lad os bare slå fast: Vi har ingen grund til mindreværdskomplekser på det erhvervsgymnasiale område. Vi har stærke TR-repræsentanter, engagerede medlemmer på levende arbejdspladser med iværksætterkultur og skarpe, praksisstærke elever. I en tid, hvor de øvrige uddannelser under GL’s paraply har været udsat for besparelser langt heftigere end vores, hvor VUC har skullet overleve alt for mange afskedigelsesrunder, er det i vores optik mangel på indsigt at hævde, at vores arbejdsforhold er så meget ringere end andres.
Vores største problem som gymnasielærere er netop, at vi efterhånden har så forskellige vilkår på vores arbejdspladser, at det ikke er meningsgivende at tale om, at en enkelt skoleform kategorisk har det værre eller bedre end en anden. Vi er ironisk nok fælles om at have vidt forskellige vilkår. Bl.a. derfor er der sket ændringer i GL’s centrale struktur: Formænd og -kvinder for alle TR-netværk forenes på tværs af skoleformer næste år for i endnu højere grad at kunne trække på samme hammel – og forhåbentlig at udrydde de sidste fordomme om hinandens virke. De erhvervsgymnasiale regionale netværk er blevet styrket i processen. Det er sket med ressourcer afgivet af stx-netværk – og tak for det!
Vi finder det bekymrende, at man på Liste 5 bevidst giver et misvisende billede af foreningens interessevaretagelse, bl.a. i et indlæg, der varierer imellem stråmænd, hullet politisk analyse og usandheder. Det er helt i orden at være uenige og at kæmpe for sin politik. Vi ønsker os så mange engagerede erhvervsgymnasiale medlemmer som muligt. Det er derimod ikke i orden at give en fremstilling, der indgyder ubegrundet mistillid til foreningen og dens mange engagerede medlemmer, som allerede knokler for et bedre hhx, htx og eux på tværs af GL’s organer.
Når listefører for Liste 5, Jesper Breining, påstår, at bedre lokalløn på erhvervsgymnasiet ved OK21 var et krav, som hovedbestyrelsen ikke ønskede, er det ganske enkelt usandt. Vi har ad flere omgange ved overenskomstforhandlinger krævet forbedringer for løn på erhvervsgymnasiet, og vi kommer til det igen. I GL kører vores lokallønsindsats på lokalt, centralt OG politisk niveau. Det er altså heller ikke sandt, når Liste 5 hævder, at GL’s indsats for erhvervsgymnasierne begrænses til det lokale niveau med ensidigt fokus på lokalløn. Det ved enhver TR heldigvis godt. Det er derimod korrekt, at vi i GL også ser en styrke i at organisere lokalt. En fagforening har desværre aldrig opnået resultater alene ved et stærkt sekretariat og en skarp hovedbestyrelse. Det kræver en masse aktive medlemmer. Og lad os bare slå fast, at vores stemmer på ingen måder er dæmpede: Vi ønsker et fair alternativ til fagtillæggene.
Der er naturligvis lang vej igen, før vi er i mål med alt det, vi ønsker at opnå som fagforening. Det betyder ikke, at GL ikke kan skabe resultater for vores medlemmer på området. Eux er et godt eksempel. Det er i løbet af få år lykkes os at organisere medlemmer på eux med egen TR på en række skoler, at etablere netværk til videndeling samt at opnå politisk erkendelse af behov for forbedringer på uddannelsen. Områdebestyrelsen laver løbende et kæmpe stykke arbejde for at forbedre løn- og arbejdstidsvilkår på erhvervsgymnasierne, som man ikke må underkende.
Vi mener, at det kræver et bærende relationsarbejde at skabe resultater i en forening, hvor man udgør et mindretal. Uddannelsespolitiske holdninger og tilgang til bl.a. arbejdstidsspørgsmål skaber desuden allierede på tværs af skoleformer i foreningen. Derfor tror vi ikke på, at en liste isoleret på skoleform vil skabe væsentlige resultater.
Liste 5 går i store træk til valgkamp på allerede eksisterende GL-politikker, som vi alle på området ønsker gennemført. Med fare for selv at bygge en stråmand er vi af den overbevisning, at Liste 5s mytedannelse om GL centralt bygger på en generel frustration over vilkår i vores arbejde. Den frustration kan vi til gengæld godt genkende: Vores ledelser udnytter ikke til fulde taxameterpenge tiltænkt undervisningen. Så længe midlerne frit kan disponeres over i resten af organisationen, har vi på erhvervsgymnasierne en særlig udfordring. Ofte har vores skoler et væld af uddannelser og administrationsenheder, som taxameterkroner tiltænkt gymnasieundervisningen kan kanaliseres over i. GL arbejder intensivt for, at undervisningstaxameteret skal indhegnes, så penge givet til gymnasial uddannelse kun må bruges på gymnasial uddannelse. Det vil være til klar fordel for særligt de erhvervsgymnasiale uddannelser. I GL har vi desuden i en årrække ydet et massivt pres på politikerne, lederne og bestyrelsesforeningen for at opnå en bedre bestyrelsessammensætning. Det har resulteret i en række udvidelser, men vi er langt fra i mål. Vores pointe er: GL er ikke problemet, der skal fixes.
Vi er ligeværdige medlemmer af GL. Vi ønsker lige løn og lige arbejde for alle gymnasielærere. Derfor anbefaler vi, at vores medlemmer stemmer på en liste, der arbejder solidarisk på tværs af skoleformer.
- Allan Nørgaard Andersen, fælles-TR Niels Brock, formand for GL’s områdebestyrelse for erhvervsgymnasier og medlem af GL’s overenskomstudvalg.
- Martin Reib Lamberth, TR HC Ørsted Gymnasiet, næstformand for GL’s områdebestyrelse for erhvervsgymnasier, formand for GL’s TR-netværk Hovedstaden EG og medlem af GL’s uddannelsesudvalg.
- Signe Sindberg Kaspersen, TR Køge Handelsskole og forkvinde for TR-netværket Region Sjælland EG.
- Gorm Bentsen, TR Syddansk Erhvervsskole i Odense, formand for GL’s TR-netværk Syddanmark Øst EG, medlem af GL’s arbejdspladsudvalg.
- Rune Hestbech, TR Det Blå Gymnasium i Haderslev, formand for GL’s TR-netværk Syddanmark Vest EG, medlem af GL’s uddannelsesudvalg. Kandidat til GL’s hovedbestyrelse.
- Pia Flindt Christensen, TR Herningsholm Gymnasium, forkvinde for GL’s TR-netværk Midtjylland Vest EG.
- Anne Sophie Huus Pedersen, Tradium Teknisk Gymnasium, medlem af GL’s hovedbestyrelse og forkvinde for GL’s overenskomstudvalg.
- Thorbjørn Kaul, TR ZBC Ringsted, menigt medlem af GL’s områdebestyrelse for erhvervsgymnasier.
- Christian Schumacher, TR Aarhus Business College i Vejlby, formand for GL’s TR-netværk Midtjylland Øst EG.
- Anders Nørgaard, TR EUC Nord, formand for GL’s TR-netværk Nordjylland EG.
Kommentar til indlægget
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Tak til Allan, Martin, Signe, Gorm, Rune, Pia, Anne Sophie, Thorbjørn, Christian og Anders for jeres indlæg
Det er godt, at vi kan få en debat op at stå, men husk, at Liste 5 (Tidligere Hhx-, htx- og eux-listen) opstiller både Lars Hedegaard, Gitte Husted Madsen Niels Bloch Køser, Brian H. Lundsteen, Mathilde H. Noer, mig selv, således som Jesper S. Brening. I behøver derfor ikke rette jeres saglige kritik mod én af os.
Jeg vil gerne svare på følgende, af jeres kritikpunkter:
1. At vores kolleger på erhvervsgymnasierne står stærkt.
2. At vores erhvervsgymnasiale kollegers største problem er, at vores interne forhold er meget forskellige.
3. At løsningen på erhvervsgymnasiernes lavere lokalløn skal løses ved at fokusere på en øget lokallønsforhandlingsindsats ude ved den enkelte TR på erhvervsgymnasiet.
I jeres indlæg påstås det, at erhvervsgymnasierne ikke har særlige udfordringer, alene den misforståelse viser, at der er brug for en Hhx-, htx- og eux-liste – Liste 5. Vi ved at vores kolleger oplever særlige udfordringer mht. arbejdspres og løn.
Vores kolleger på erhvervsgymnasierne har en 5 procentpoint lavere lokalløn i gennemsnit ift. det almene gymnasium. Vi har en anden overenskomst og en institutionslovgivning som ikke forpligtiger ledelsen til høring efter en afskedigelse. Vores bestyrelser varetager ikke erhvervsgymnasiernes interesser. I nævner også selv, at vores taxameterpenge strømmer til andre uddannelser. Vi står ikke stærkt.
Den lokale løndannelse fungerer ikke på erhvervsgymnasierne. Det er meget svært eller umuligt at overbevise en rektor eller en direktør, om at man skal betale sin akademiske medarbejdere 10% i lokalløn, når de er ansat af bestyrelser bestående af Dansk Industri, Dansk Metal, Hk osv. Det er ikke noget, der kan løftes af den enkelte tillidsrepræsentants lokallønsforhandling.
Målet med Liste 5 er ikke ret komplekst. Vi ønsker bare at samle mindretallet af erhvervsgymnasielærerne på Liste 5, som en del af GL etablerede struktur. Det er nødvendigt fordi vi har så markant ringere vilkår og vi har brug for at samle os og rette al opmærksomhed på vores udfordringer, som er hele GL’s udfordringer.
Hej Dan
Tak for dit svar.
Der er dog et par ting, som kalder på en præcisering. De tre ting, du lister op er vel ikke vores kritikpunkter, men dine parafraseringer af udsagn, hvoraf du lader til af have misforstået dem alle.
1) I vores indlæg forholder vi os ikke til, om dine eller vores egne kollegaer står stærkt på det respektive erhvervsgymnasium. Der er en lang række forhold som gør sig gældende for, hvor stærkt et lærerkollegium står på dets skole — nogle er lokale forhold og andre er fx strukturelle forhold. Nej, vi siger blot, at den del af GL, som udgøres af de erhvervsgymnasielle tillidsrepræsentanter og de erhvervsgymnasielle medlemmer, ikke har nogen grund til at føle sig mindre værd. Vores oplevelse er, at EG-medlemmerne er lige så engagerede og deres TR lige så dygtige, som tilfældet er på det almengymnasielle område.
Dermed siger vi IKKE, at der ikke er særlige udfordringer på det erhvervsgymnasielle område, sådan som du påstår, at vi påstår :-). Forfatterne til vores indlæg er alle aktive i GL centralt enten i bestyrelsen for det erhvervsgymnasielle område eller i hovedbestyrelsen, og derigennem er vi vist alle ret optagede af, hvad det er for særlige udfordringer der er på erhvervsgymnasierne og på EUX. Så den »misforståelse« må vist stå for din egen regning.
Det, vi derimod siger, er, »at det ikke er meningsgivende at tale om, at en enkelt skoleform har det kategorisk værre eller bedre end en anden.« VUC er fx et område med sine egne udfordringer, hvad angår arbejdsforhold, og hvis man kigger på gymnasier på tværs af skoleformer, tror jeg man vil opdage, at der er et spektrum fra lavtlønsgymnasier til det modsatte, og at dette ikke først og fremmest skyldes skoleformen.
Bl.a. af disse årsager siger vi, at man mangler indsigt, hvis man vil hævde at erhvervsgymnasielle arbejdsforhold over en bred kam er vældig meget ringere end andres.
2) Vi skriver IKKE, at vores ERHVERVSgymnasielle kollegers største problem er, at vores interne forhold er meget forskellige, men derimod, at dette er ALLE gymnasielæreres største problem. Dette er selvfølgelig en påstand, men den er en del af et argument for at, det VI tror gymnasielærere har brug for, det VI arbejder for i GL, og det VI oplever fra almengymnasielle TR såvel som fra sekretariatet, er en stærk solidaritet og et ønske om at være en fagforening for alle medlemmer.
Vi oplever ikke en forskelsbehandling, vi oplever ikke en vrangvilje til at adressere de reelle problemstillinger, som det erhvervsgymnasielle område står med — tværtimod.
3) Og endelig skriver vi netop IKKE at løsningen på erhvervsgymnasiernes lavere lokalløn alene skal løses ved at fokusere på en øget lokallønsforhandlingsindsats ude ved den enkelte TR på erhvervsgymnasiet — mig bekendt er dette noget, som Jesper Brejning påstår er, hvad GL’s lønpolitik begrænser sig til; jeg kan selvfølgelig have misforstået ham.
I vores indlæg skriver vi jo netop tværtimod, at “i GL kører vores lokallønsindsats på lokalt, centralt OG politisk niveau,” og at “vi ønsker et fair alternativ til fagtillæggene.”
Jeg forstår godt, at målet med liste 5 ikke er ret komplekst. Til gengæld mener jeg, at årsagerne til de problemstillinger, som vores erhvervsgymnasier kæmper med, ER ret komplekse, og så længe du og Jesper og resten af liste 5 ikke kan præsentere ideer til konkrete tiltag til at forbedre arbejds- og lønforhold, som hovedbestyrelsen og resten af GL ikke allerede er engagerede i, så har jeg meget svært ved se noget frugtbart eller hensigtsmæssigt i jeres kritik af GL og dens hovedbestyrelse.
Så vil du ikke være venlig at præsentere nogle konkrete tiltag til at forbedre arbejds- og lønforhold, som I forestiller jer at bringe ind i hovedbestyrelsesarbejdet?
Det lader til, at der på liste 5 sker en ret udbredt sammenblanding af to temmelig forskellige forhold:
1) Det forhold, at erhvervsgymnasierne på en række parametre har problematiske forhold. Noget, jeg og de øvrige aktive på EG-området i GL er ganske enige i, og som vi også gør opmærksomme på, i vores indlæg i gymnasieskolen.
2) Den forestilling, at erhvervsgymnasiale forhold skulle være nedprioriterede i GL og behandles stedmoderligt, og erhvervsgymnasiale medlemmer behandles som en slags andenrangsmedlemmer. En forestilling jeg og mine medskribenter godt vil afvise som i værende i strid med sandheden.
Man kan ikke koble ringe forhold på erhvervsgymnasierne til ringe bevågenhed på og indsats for erhvervsgymnasierne i GL. Det er en fuldstændig fejlslutning.
GL kan jo ikke alene diktere en ny taxameterlovgivning, der kunne løse det problem, at ledelserne på erhvervsskolerne bruger 6 procent af det gymnasiale undervisningstaxameter på ting, der ikke har noget med gymnasial undervisning at gøre. Men GL arbejder hårdt for, at undervisningstaxameteret begrænses til den uddannelse, det er givet på.
GL kan jo ikke alene diktere en ny institutionslovgivning, der kunne løse det problem, at vi på erhvervsgymnasierne ikke har samme udvidede ytringsfrihed som andre offentligt ansatte, eller det problem, at vores bestyrelser ikke ved noget om gymnasiedrift og også er ligeglade. Men GL arbejder for en ny og samlet institutionslov med udvidet ytringsfrihed, offentlighed og ens bestyrelsesregler (der ligner dem, der eksisterer på STX-området) for alle.
GL kan jo ikke alene ændre på rammerne for lokal løndannelse på erhvervsgymnasierne – især ikke når de øvrige AC-forbund ikke vil være med til at rejse sådanne krav til overenskomstforhandlingerne. Men GL arbejder lokalt, centralt og politisk for forbedrede lønvilkår på erhvervsgymnasier, og har flere gange rejst lønspørgsmålet ved overenskomstforhandlinger.
Ligesom Gorm Bentsen kunne jeg godt snart tænke mig at se nogle helt konkrete forslag fra liste 5, der sagligt og realistisk imødegår problemerne i den erhvervsgymnasiale sektor.