Er GL´s lønpolitik forældet?

Tillad mig op til overenskomstforhandlingerne at stille et ubekvemt spørgsmål.

Vil Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) fortsat arbejde på at fastholde tillæg, der i disse professionel kapital-tider forekommer uretfærdige og uigennemsigtige?

Baggrunden er, at nu tæller vi de timer, vi arbejder, uanset hvad vi bruger dem til.

Så vil GL forklare rationalet bag centrale funktionstillæg som for eksempel samlingspasning, der i dyreste tilfælde kan løbe op over 60.000 kroner (der godt nok deles mellem fysik og kemi) om året, når der samtidig tælles tid? Det får som konsekvens, at lærere i naturvidenskabelige fag – alt andet lige – kan få cirka 5.000 kroner mere i løn om måneden end lærere i human- og samfundsvidenskabelige fag. Og det i et helt arbejdsliv – regn selv videre. Er det retfærdigt?

Desuden findes der endnu et centralt aftalt fagtillæg for apparatopstilling, som jeg ikke kender beløbet på, men igen: Hvorfor skal en del af fagarbejdet belønnes med ekstra tillæg, når vi nu tæller tid?

Og vil GL forklare argumentationen bag lokale funktionstillæg som for eksempel skemalægning, der hos os er på over 90.000 kroner (til deling mellem to, men princippet er det samme) om året? Jeg anerkender, at funktionen kræver kvalifikationer, men svarer de til cirka to en halv måneds arbejde – igen ihukommende, at der desuden tælles tid? Er det gennemsigtigt?

Birgitte Andersen
Nørresundby Gymnasium og HF

SVAR

Tak for dine spørgsmål. For at starte med det principielle: Nej, der er ikke nødvendigvis nogen højere retfærdighed i de centralt fastlagte funktionstillæg (selv om situationen altså ikke er, at alle gymnasielærere i dag tæller timer og tidsregistrerer).

Du peger selv på tillægget for samlingspasning, og man kunne også nævne fagtillæggene, som er meget omdiskuterede – det vidner debatterne på vores repræsentantskabsmøder om. Man kan kort sammenfatte debatten om disse tillæg således, at nogle ønsker dem afskaffet ud fra en retfærdighedsbetragtning, imens andre peger på, at de uanset graden af retfærdighed trods alt binder nogle midler til udmøntning af løn til lærerne, og at deres udmøntning kan bruges (og reelt bliver brugt) lokalt til at lægge pres på ledelserne for samtidig at udmønte så meget desto mere lokalløn til de lærere, som ikke er omfattet af tillæggene.

Vi er som forening sat i den situation, at enten læner vi os op ad sidstnævnte betragtninger, hvilket ikke afhjælper den berettigede oplevelse af uretfærdighed, som du giver udtryk for, eller også skal vi ud i at forhandle en del af vores egne medlemmer ned i løn og risikere at svække den lokale løndannelse de steder, hvor tillæggene fungerer som en ”murbrækker”. Uanset hvad vi gør, er det ikke nogen vindersag, men i hovedbestyrelsen er der enighed om, at vi i den aktuelle situation ikke vil foreslå disse tillæg afskaffet. Repræsentantskabet, som er Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) højeste myndighed, har som sagt diskuteret emnet indgående, men har heller ikke ønsket at fremsætte og vedtage et sådant krav om, at GL skal kræve tillæggene afskaffet. Områdebestyrelsen for erhvervsgymnasierne har i øvrigt foreslået, at GL skal stille krav om indførelse af fagtillæg på erhvervsgymnasierne, og meget sigende er områdebestyrelsens argumentation netop, at tillæggene egentlig er uretfærdige – men man ville ikke desto mindre foreslå dem indført for dog ikke at være lønmæssigt ringere stillet end kollegerne på stx.

Hvad angår dit spørgsmål til de lokale funktionstillæg, så må svaret være, at de netop er lokalt aftalte og dermed først og fremmest må være genstand for lokale drøftelser iblandt lærerne om, hvordan man ønsker, at den lokale løndannelse skal være. Det er selvfølgelig relevant at diskutere ethvert funktionstillægs størrelse i forhold til den tilknyttede opgave, men det er også vigtigt at skabe gennemsigtighed omkring, hvordan man som lærer kan komme i betragtning til de funktionstillæg, der måtte blive aftalt.

Tomas Kepler
Medlem af GL’s hovedbestyrelse og formand for GL’s overenskomstudvalg